Bedre IT

I Tango Legestuen brugte vi en masse øvelser: Øvelser som ikke nødvendigvis direkte hang sammen med konkrete trin. Øvelserne kunne dels hjælpe eleven til at forstå en given “mekanik” eller bevægelsessammenhæng, men de kunne også være tænkt som en måde f.eks. at træne balancen på.

Der er en række bevægelsesmæssige naturlove som har betydning for hvordan eleven og/eller parret bevæger sig..

Eet er at forstå at tyngdekraften har den og den indflydelse på ens bevægelser, noget andet er at få kroppen til at gøre bevægelserne “økonomisk”.

Det er ofte sådan at eleven tror at han gør dit eller dat med sine fødder, men hvis så han ser sig selv på video kan det pludselig gå op for ham at han reelt ikke bevægede sig på den måde han troede at han gjorde.

Problemet ved det at danse er at man hurtigt kommer ud i noget der ligner en flowoplevelse hvor man ofte glemmer at være bevidst om hvilke bevægelser man laver. – Læreren kan igen og igen rette på eleven som lige efter at være blevet rettet på måske nok følger instrukserne, men når så musikken starter falder han ubevidst tilbage til nogle mønstre han har på rygsøjlen, og som måske ligger langt fra hvad han blev instrueret i. – Det er ikke fordi eleven har svært ved at koncentrere sig, det er nærmere et udtruk for at vi har en dårlig kontakt med vores kroppe..

Der synes med andre ord at være et skel mellem hvad vi godt kan forstå intellektuelt og hvad vi gør med vores kroppe: Det er muligt at læringen i Tango starter med nogle intelektuelle erkendelser, men det meste af arbejdet med at mestre dansen er træning, træning og træning..

Læring er godt – træning bedre.

Jeg har netop haft min første time i Golf, i en smukt beliggende klub i Halsted udenfor Nakskov: Vestgolf.dk.
Det er altid interessant at opleve andres undervisning: Når man selv har prøvet at undervise, er man mere opmærksom på den måde læreren/træneren formidler stoffet.

Golf er en folkesport og alle spiller golf idag, men der vil vel altid være nogle som snobber med det, og jeg blev ret imponeret af hvor afvæbnende nede på jorden “min” træner mødte snobberiet. Men han imponerede mig også ved ensidigt at fokusere på kvaliteten af svinget: Han viste mig step for step hvordan jeg skulle stå ved starten, midten og afslutningen på svinget. Og han gjorde det klart at det i første omgang handlede mere om at få svinget gennemført korrekt og mindre om at knalde bolden derudaf.

Hans måde at undervise på mindede mig om bogen “Bueskydning og Zen” hvor den frustrerede elev, så vidt jeg husker, blev sat til at “skyde” 500 gange uden pil. Det drejede sig udelukkende om at gennemføre processen perfekt – man måtte ikke spilde tid med at fokusere på at ramme noget.

Om så vi taler om Golf, Bueskydning eller Argentinsk Tango er konklusionen den samme: For at blive god til det, skal der helt fra starten af fokuseres mere på at perfektionere bevægelserne end på “at ramme målet” eller “lave figurer”.

“Enjoy dropping the balls” var valgsproget bag undervisningen i Tango Legestuen. – Man lærer ikke ret meget hvis ikke man tør tage risikoen for at fejle, hvilket er een af kernepunkterne i Tony Buzan og Brian Gelbs bog “Lessons from the art of juggling” så udfordringen var altså at skabe et miljø – hvor det at fejle er en naturlig led i det at eksperimentere med dansen. 

Og derfor valgte vi navnet “Tango Legestuen”.

Jeg ville ønske at jeg vidste noget mere om det at lege. – jeg elsker at lege: At glemme mig selv mens jeg laver noget som der ikke er sat noget mål for. Men hører det op med at være leg, hvis der er et mål? Eller er forskellen på børns og voksnes leg mon netop at der ofte er et mål ved legen, når vi (voksne) leger… – Eller er det blot en undskyldning vi opfinder for at bortforklare at vi leger!?

Nå, hvordan man end definerer ordet leg, var meningen med legestuen at vi ville skabe et miljø hvor der mere blev fokuseret på det at lære tingene ved at eksperimentere med dem, end ved at fokusere på at gøre tingene på den korrekte måde: Så snart vi forholder os til hvad der er korrekt, bliver vores fejltagelser synlige.

Men den bevidste fokusering på det at eksperimentere var også vigtig fordi meget af den tango undervisning vi selv var blevet udsat for i slutningen af 90’erne var bygget op omkring de 8 grundtrin; som det var vores oplevelse – begrænsede os kollosalt i improvisationen, og da Argentinsk tango netop er en improviseret dans er det, at kunne improvisere, altafgørende!

Hvis du underviser i tango, eller har interesse for at udvikle tangoundervisning skal du være velkommen til det Forum jeg har startet på ning.com med adressen teachtango.ning.com. Hvis du vil være med, kan du trykke her: Invitér mig!.

Det foregår på engelsk, fordi jeg håber at det kan blive et internationalt forum hvor tangolærer fra hele verden udveksler ideer om tangoundervisning.

Tanken var at Jeg selv ville lægger ud, ved at skrive en håndfuld blogindlæg om Tango Legestuen. Håbet er at tangoundervisere ude i verden gider og kommentere/diskutere og eventuelt skrive deres egne blogindlæg. – Der er dog brug for nogle aktive brugere, da jeg pt. ikke har den fornødne tid til at gøre så meget ved det…

For at undgå spammere skal jeg dog godkende folks medlemsskab, før de kan tilføje indhold. – Det er blot en formalitet: Så længe du ikke skriver spammeddelelser er du velkommen!

Igen er det som om jeg ikke rigtigt har fået skovlen rigtigt under det emne jeg ville behandle i punkt #3.. Til dig, som ikke har læst nogle af de tidligere artikler; er dette en serie artikler om erfaringer gjort i Tango legestuen; et progressivt eksperiment indenfor tango undervisning. Og i forrige artikel var jeg inde på at vores eksperimenterende måde at gribe tingene an på, måske også kunne bruges i IT undervisning.

Jeg har været lidt usikker på om ordet improvisation kunne bruges om det at udforske et program: Ifølge Wikipedias definition er improvisation en kreativ ageren og reageren på ydre stimuli og indre følelser. Så min sammenkobling af ordet improvisation og “trial and error” er måske ikke helt galt afmacheret alligevel..

Det som er problemet med megen tango og IT undervisning er at den fokuserer på “figurer” eller “Hands On forløb”, hvor folk lærer nogle nyttige og meget konkrete handlingsforløb som de måske nok kan huske lige når de kommer hjem, men som de sandsynligvis har glemt 14 dage efter: – Fordi de ikke har nogen dybere forståelse af emnet, at hænge handlingsforløbene op på.

Een måde at komme over denne hurdle på, er at lære kursisterne selvstændigt at udforske programmerne, som der er lagt op til i PowerPoint præsentationen i forrige artikel. Deres forståelse af emnet bliver ikke nødvendigvis meget dybere, men med evnen til at improvisere; kan de selv finde frem til nye måder at gøre tingene på, selvom de måske har glemt hvordan. Og det gælder også det at danse tango.

Dette er tredie artikel i serien om erfaringerne fra Tango Legestuen: Denne gang med fokus på improvisation – hvorfor improvisere når man roder med IT og hvad skal det gøre godt for.

Jeg har i en tidligere artikel nævnt at man som begynder ofte bliver fanget ind i de begyndertrin man lærer på nogle begynderkurser. Men problemet er sikkert ret almindeligt i andre sammenhænge også: Vi forfalder ofte ubevidst til problemløsningsstrategier som vi har med os fra barnsben af, og det er desværre ikke alle stragegier der er lige gode. – Eller lige lette at komme af med.

Hvor svært den end er, så er teorien i hvert fald den: At vi med en vedvarende bevidst og tålmodig bestræbelse godt kan ændre på tingene. Og det er ikke anderledes med de strategier vi bruger når vi støder ind i computerproblemer.

Man kan med andre ord lære at improvisere med IT: At eksperimentere og prøve tingene af. Computere kan ikke eksplodere og man skal virkelig fare frem med lukkede øjne, for at risikere at gøre noget forkert. – Når dette var forstået viste jeg mine kursister følgende præsentation. – Gitte Hænnings sang “Tag med ud og fisk” kørte i baggrunden de første 20 sekunder. Opgaverne blev lavet undervejs og undervisningen blev formet omkring deres erfaringer. – Ligesom vi gjorde det i Tango legestuen, og det gør virkelig en forskel:

“Trial and Error” må have været en af de lærings-strategier som vores forfædre i stenalderen må have brugt, og som sådan må den, i en eller anden udstrækning, være naturlig for os… Omend det sikkert er en læringsstil der ikke falder alle lige naturligt idag.

Kursisterne havde før kurset haft mulighed for at gøre sig nogle ønsker om hvad de gerne ville lære at gøre med PowerPoint. Deres ønsker var styrende for hvor de skulle hen med deres eksperimenter i undervisningen. Det er en tidlig udgave af præsentationen jeg har linket til – Jeg har mistet den færdige udgave, men som jeg husker der var der også et afsnit om at søge i den indbyggede hjælpe funktion.

I den kommende tid vil bloggen her, nok blive domineret af snakken om læring i forhold til tango og eksperimenterne vi lavede i tangolegestuen, og det er meningen at jeg i afsnit 3 vil skrive om “Improvisation i Powerpoint”, men Jeg vil lige kommentere artikel #1:

– Jeg nævnte at tangolegestuen var drop-in undervisning, hvor det ikke var nødvendigt at tilmelde sig på forhånd. Konsekvensen af det var at vi aldrig vidste hvilket niveau folk var på, og at de ofte var på meget forskellige niveauer – noget af en udfordring…. Men med 4 undervisere kunne vi nå alle par igennem til personlig undervisning, mens alle arbejdede med en given øvelse. Og når vi så havde været rundt og havde hørt hvilke elementer af øvelsen der gav folk problemer, tog vi de mest typiske af problemerne op i plenum – sådan at alle kunne få vendt det igen, og evt. give deres besyv med.

Vi opfordrede altid eleverne til at snakke øvelserne igennem med hinanden sådan at de kunne hjælpe og inspirere hinanden: Det er fedt med en heksekedel af entusiastiske mennesker som er sammen om at udforske et givent emne.. – Bagdelen er dog at det let bliver en meget larmende klasse. (o;

Nu får jeg måske fremstillet legestuen som et genialt projekt der bare fungerede perfekt.. Bevares: Der var da masser af problemer at slås med, men hvis livet skal leves skal det mærkes: Der skal fandme være lidt slåskamp, og “springen ud i det kolde vand” over det..

Dette er andet afsnit om de læringseksperimenter vi arbejdede med i Tangolegestuen. Første afsnit kan du se her..

Improvisation handler om kunsten at bryde ud af de mønstre man har lært sig: Problemet er udtalt og iøjnefaldende når vi taler argentinsk tango, men det kan også være givtigt at fokusere på folks evne til at improvisere  når man taler om IT kundskab, mere herom senere.

Det siges om spillet Othello at det tager et minut at lære og et liv at mestre, og det samme kan desværre siges om Argentinsk Tango: Skåret ned til grundelementerne handler Argentinsk Tango om at gå – du kan gå frem/tilbage eller skridte til  højre/venstre og endelig kan du dreje på stedet. Hvis blot det var den model folk havde i hovedet efter det første års undervisning ville improvisation være pærelet – men problemet er at man ofte lærer en grundfigur som består af otte trin – og efter et års undervisning er det denne grundfigur man skal lære at improvisere sig ud af. Til de tangodansende læsere skal dog siges at jeg her taler om trin: kvaliteten af føringen, musikalitet etc. er ikke interessant i denne sammenhæng. (o:

Som IT supporter er det min oplevelse at folk ofte spørger om hjælp til et eller andet som de sagtens selv kan finde ud af. – Hvorfor det er sådan er der givetvis flere forklaringer på, men een af dem kunne være, at de er så usikre på dette her IT-værk at de ikke tør improvisere. Og også i Tango kan det være angstprovokerende at improvisere fordi du i improvisationen bevæger dig ud i et bevægelsesmønster som ikke ligger på rygraden – ud i noget ukendt som du opdigter hen ad vejen. Der er lidt følelsen “om at springe ud i det kolde vand” over det.. Jeg har selv gode erfaringer med at lære folk at improvisere i programmet Power point, men det kan jeg fortælle om i næste afsnit.

Og når vi nu taler om de kommende afsnit så vil eet af dem også komme til at handle om angsten for at fejle – som er endnu een af de ting som holder folk fra at improvisere..

Der er endnu ingen der har skrevet Tangolegestuens historie. På den anden side er historien i sig selv måske ikke så interessant som de eksperimenter vi gjorde, men da der er en rodet bunke af ting som måske kan inspirere dem som beskæftiger sig med læring vil jeg i de følgende artikler fortælle nogle udpluk af historien.

Til dig som ikke har hørt om tangolegestuen før, kan jeg kort fortælle at det var tænkt som et eksperimenterende, afslappet, drop-in alternativ til den øvrige tangoundervisning i København. – Tilmelding var ikke nødvendigt – du kunne komme uden en partner og det kostede 20 kr. pr. deltager. Vi var 4 undervisere som skiftedes til at  spille ind med forskellige indspark til det igangværende tema vi havde planlagt for dagen.

En del af baggrunden for initiativet var at tangomiljøet ofte blev opfattet som tillukket: Som kvindelig begynder risikerede man at blive siddende som en panelhøne hele aftenen, fordi der ikke var nogen som bød een op. Derfor var det et fast punkt på ugens program at man tog sammen ud og danse efter undervisningen – sådan at man kom som en flok, der så kunne byde hinanden op. Men vi havde langt mere at byde på end det: Vi ville også lære vores “elever” at lære og – at blive bevidste om de “samspilsproblemer” der let opstår når man er sammen om at lære og endelig ønskede vi at finde en måde at undervise på som inspirerede eleverne til selv at eksperimentere: – Til at Improvisere..