Bedre IT

Når du skal hen på DRs hjemmeside – laver du så en søgning, eller skriver du dr.dk i adressefeltet? – De fleste bruger søgefeltet, og skriver blot dr uden “punktum dk”..

Øv – Da Jeg skrev artiklen her, satte Jeg en Google Zeitgeist widget ind her som viste de 10 mest brugte søgeord på google, men nu har de lavet om på funktionaliteten så den ikke virker mere. Men den viste med ufejlbarlig tydelighed at de 10 mest brugte søgeord alle var søgninger på webadresser som f.eks. facebook, dr, youtube, google med flere. – Havde de søgende bare sat .com eller .dk bag ved deres søgeord, ville de være kommet direkte frem til den hjemmeside de ønskede at besøge, i stedet for at lave en søgning.

Det du kan se på tabellen herover er googlesøgninger fra de sidste 3 måneder, som lige så godt kunne være internetadresser som de kunne være søgninger – der mangler bare et “.com” eller et “.dk” før de ville have ført brugeren direkte til den pågældende adresse – udenom søgemaskinerne.

Adressefeltet på de sidste nye udgaver af de mest udbredte browsere: Google Chrome og Internet Explorer har et kombineret adresse- og søgefelt hvilket på mange måder er god brugerservice, god brugergrænseflade fordi de færreste kender forskellen.

Google er altså næste skridt i det der startede med DNS: Domain Name Servicen som forvandler genkendelige domæneadresser til IP adresser, som er den tekniske adresse på alle hjemmesider som mennesker kan bruge, men sjældent huske.

Og hvad er der så galt i det, kunne du spørge! Og det der er galt er at DNS er en del af internets grundstruktur, og som sådan en del af systemet der ikke registrere folks færden, mens Google og Bing for den sags skyld er kommercielle services som ligger oven på den grundlæggende struktur, og som både kan registrere brugernes færden og tjene tykt på deres manglende evne til at kende forskel på en søgning og en regulær internetadresse.

Som bibliotekar der underviser folk i at finde rundt på internet har Jeg funderet meget over om ikke vi skulle droppe distinktionen mellem hvad der er internetadresser og hvad der er søgninger – det ville være så meget lettere at lade være, men så går vi søgemaskinernes ærinde og i sidste ende kunne det økonomiske maskineri bag søgemaskinerne blive lige så gennemsigtige et maskineri som DNS og dermed bliver internettet et endnu mere gennemsyret kommercielt system, som Jeg under ingen omstændigheder kan gå ind for!

Instituttet for fremtidsforskning har lanceret et nyt ord, for en ide som næsten har eksisteret lige så længe som Internet: Anarconomy; som nok beskriver ideen ved at sammenstille ordene anarki og økonomi, men som på den anden side er svært at udtale. Du kan gratis læse deres rapport om begrebet! – Når Instituttet for fremtidsforskning begynder at interessere sig for ideen nu, er det fordi den spredes med større hast nu, end den har gjort før.

Husker du evt. at have hørt eller læst udtrykket “No free lunch”? – Som betyder at tingene som regel har en pris – selvom det måske ved første blik, synes gratis. Man skal ikke ligefrem have gået på handelsskole for at kunne gennemskue at virksomheder skal tjene penge for at køre rundt, men ind imellem kan det være svært at gennemskue hvordan visse virksomheder tjener deres penge.

Når man først har fået en server på nettet og har en solid internetforbindelse med en høj “upload” hastighed skal antallet af besøg, på det eller de websites der ligger på serveren divideres med afskrivningen på udstyret, og omkostningerne til design, drift og anlæg, men der hvor det går rigtig godt kommer der måske flere hundredetusinder af “besøg” i timen og så koster hvert besøg kun få øre.

– Med så lav en pris for hver potentielle kunde, der besøger sitet, 
kan det være en rigtig god forretning at knytte kunderne til virksomheden
ved at tilbyde en del af det udbydne produkt; gratis!

Google bruger næsten udelukkende dette princip og Microsoft er også ved at komme med på vognen med deres Windows Live produkter, men der er tusindvis af andre mindre virksomheder og produkter. De fleste søgemaskiner kører efter princippet, men også de fleste sociale tjenester gør det: På siden namechk.com kan du se en lang liste over dem.

Her på bloggen har jeg skrevet en hel del artikler om Internet Business, som ofte netop handler om denne måde at køre forretning på! Se mere her:

Du har sikkert allerede hørt om Googles nye browser som de kalder “chrome“!? – Der var en artikel om den i Politiken idag. I artiklen “Du er hvad du køber” nævnte jeg GreenBorder – et interessant selskab som Google havde indkøbt.

GreenBorder har udviklet en sandkasse (SandBox) til “Internet Explorer” og “Firefox” som sikrer at det malware man evt. ville opsamle på sin surftur bliver i sandkassen og derfor ikke kan skade computeren. Til dig der ikke har været så uheldig at støde ind i malware på nettet, kan jeg fortælle at det typisk er ting man støder på hvis man i en søgemaskine søger efter MP3 musik, piratkopier eller porno, men selv om man udelukkende bevæger sig på “dydens smalle vej” kan man nu sagtens være uheldig alligevel. Og det geniale, som vi nu alle kan have glæde af, er at Google har indbygget sandkassen i “Chrome“.

Der er flere interessante teknologier gemt i programmet: f.eks. registrere Googles uendelige sværm af søgerobotter hver gang de kommer forbi en hjemmeside med malware og denne registrering får brugeren så glæde af i Chrome hvor de får en advarsel hvis de trykker på et link til siden. Men der er også indbygget en mulighed for at surfe inkognito: Når du surfer inkognito kan ingen se hvem du er, hvor du kommer fra eller hvilke sider du besøger. Men de har også redesignet brugergrænsefladen i et forsøg på at optimere brugerens flowoplevelse.

Google Maps er fantastisk, men at de har åbnet det for alle mulige kreative “ombygninger” er genialt. Når man har fundet ud af at man kan trække rundt med kortet i vinduet er det lige før man ikke behøver at vide mere for at bruge det, og derfor vil jeg heller ikke bruge flere linier på at beskrive selve Google Maps.
Mashups eller “ombygninger” som jeg kalder det findes i alle afskygninger – fra de mest flippede til top professionelle.

Søren Rasmussens billedbog om “Manden som gravede ned til Kineserne” er fuld af løgn: Hvis du vil grave ned til kineserne skal du ikke grave fra danmark, men fra Argentina.
På “If the Earth were a Sandwich” kan du finde ud af hvor du ender, hvis du begynder at grave gennem jorden. Du trækker kortet sådan at pilen peger på dit udgangspunkt, men du kan trække i begge vinduer.

iRun.dk
iRun.dk er en anden og mere seriøs Google Maps ombygning. Med irun.dk kan du lave ruter. Her er f.eks. et link til en svømmetur tværs over Maribo sø. Som navnet antyder er siden lavet for folk som laver løberuter, men det er ikke udtryk for en begrænsning. Du trækker rundt med kortet, og klikker så de steder hvor du vil have at din rute går.

En GPS dims
Muligheden for at få vist billeder på Google Maps er virkelig interessant, men hvordan er det lige at man får registreret de nøjagtige koordinater for hvor billederne er taget!? – Check “Sony GPS-CS1KA” en nøgleringsdims som registrere hvor den er i verden x antal gange om dagen, og når du så kommer hjem og indlæser dine digitalfotos til din computer, tilslutter du også nøgleringen, og vupti – så har du GPS koordinaterne på alle dine fotos..

Jeg har udforsket Google Maps mulighederne og lavet en rute fra Tisted til Bahnhoof Zoo etc..

Søndag d. 8 juni 2008 havde Jyllands-Posten en helsides artikel om Google i indlægget “Indblik”, med samme titel som artiklen her. For almindelige brugere af internet og Google kan artiklen sikkert opfattes som afskrækkende. Det er sundt og godt med en kritisk sans for hvad man møder på nettet, men artiklen synes mere som en skræmmekampagne, end et reel forsøg på oplysning.

Nick Davies bog “Flat Earth News” nævner blandt andet at moderne journalister er så presset tidsmæssigt, at de ofte ukritisk kopierer materiale – uden at lave deres egen supplerende research, hvilket betyder at de spreder urigtige oplysninger. Der nævnes f.eks. i artiklen at en Cookie er et stykke software der genkender hvilke sider en given bruger besøger. En Cookie er et lille tekstdokument som ikke har det fjerneste at gøre med software. Måden det er formuleret på i artiklen giver det indtryk at Cookien aktivt spionerer på brugerens adfærd, hvilket altså er forkert. Hjemmesider som lægger cookies på brugerens maskine kan kun læse og skrive i de Cookies som de selv har lavet, hvilket betyder at de kun kan “spionere” på hvad brugeren laver mens de besøger den aktuelle side. Så hvis man taler om “spionage”, er det altså en yderst begrænset og passiv form for spionage.

– Google er dog i den situation at de kan “spionere” på hvad brugere søger på mens de bruger www.google.com, og de kan bruge denne information til at vise reklamer som er interessante for den “søgende” person. Og det er netop det der er kernen i deres forretning: De vil gerne vide hvad folk interesserer sig for, for at kunne vise interessante reklamer. Og det kan jeg egentligt ikke se noget odiøst i: Jeg vil da hellere have vist reklamer for robotter, computere og andet interessant legetøj, end garn og strikkeopskrifter. Og netop Google er da ikke de værste til at overhælde pladsen på mit skærmbillede med reklamer.

Endelige lever vi i et kapitalistisk samfund og vi er alle forbrugere – om vi så kan lide det eller ej. Google er en forretning, og som forretning skal de tjene penge; og netop strategien med at sætte noget gratis til rådighed for så at tjene penge på reklamer er nok den allermest udbredte strategi på nettet, så om man har noget imod den kan man lige så godt lukke sin internetforbindelse.

Og endelig skal vi vel ikke stole mere på Google end vi gør på Mærsk eller Bill Gates (Microsoft). Hvis du interesserer dig for Google og problematikken om hvorvidt vi kan stole på dem, kan du læse mine andre artikler: Interesser i strid, Google vil erobre verden, “iPod, iGoogle, iFrame, iScream“, Genveje til Google.

Skal internet være kommercielt eller ej? – Det er et spørgsmål der er delte meninger om: Nogle mener at et “ikke kommercielt” internet er en utopi, mens andre mener at de kommercielle interesser er i strid med internettets oprindelige ide.

Ligesom C. P Snow i tresserne inddelte humanister og naturvidenskabs- folk i 2 forskellige kulturer, kan man også inddele de kommercielle og “ikke kommercielle” kræfter i 2 kulturer:

Information wants to be free
Den “ikke kommercielle” kultur er primært præget af Open source og cyberpunk bevægelserne; grænserne er ikke skarpt optrukne mellem kulturene og ligesom C. P Snow; vil jeg heller ikke fremhæve den ene kultur som mere rigtig end den anden – Jeg tror at de er komplementære og at de bør eksistere side om side.
Hver kultur rummer dog både lovlydige og kriminelle elementer:
Den kriminelle del af den “ikke kommercielle” kultur bliver litterært kaldet for Cyberpunk subkulturen, beskrevet af William Gibson; hvor hackere og crackere gennem deres ulovlige aktiviteter hugger informationer, musik, film og programmer og udbreder dem gratis på nettet.
Den lovlige del af den “ikke kommercielle” kultur er blandt andet præget af Open source bevægelsen, som grundlæggende er dannet omkring en juridisk aftale med nogle spilleregler om hvordan man kan arbejde videre med hvad andre har lavet, og er som sådan helt legal. Mens “free content” og “free culture” også er legale bevægelser, men hvor der dog er klare græsrods elementer.
Selv om denne kultur ikke umiddelbart er kommerciel, er der dog flere eksempler på virksomheder som har sit afsæt her, og som kører efter devisen: “Information Wants To Be Free, But The Packaging Is Going To Cost You!”. Enten deler de gratis ud af deres produkter og tjener penge på support og undervisning, eller også har de både gratisversioner af programmerne og versioner som koster penge: Flere af de store Linux distributioner kører på den måde. Men der er også masser af glade programmører som stiller deres “værker” til rådighed, som freeware, shareware, adware eller postcardware.

There Is No Such Thing As A Free Lunch
Den kommercielle kultur bygger på antagelsen om at der ikke findes noget gratis – at der altid vil ligge en eller anden form for egeninteresse i et udbud af produkter eller services. Jeg tvivler ikke på at internettet er et fremragende media at tjene penge på, men dot.com internetboblen, som jo sprang i 2000, var et eksempel på at forventningerne dog kan overdrives.
Den legale del af kulturen ser vi utallige eksempler på dagligt, og der er massevis af virkelig sympatiske forretninger som næppe kunne få success uden nettet. Den kommercielle legale internetkultur er nok meget mere synlig, og måske samtidig ubevidst hos de fleste, idet den jo nærmest er indbegrebet af den liberale politik som bærer vores samfund.
Den illegale del af kulturen er vi en hel del mennesker som desværre ser mere til end vi ønsker, fordi 95% af alle emails er spam. – Jo mere synlig en given emailadresse er på nettet, jo større sandsynlighed vil der være for at dens ejer modtager spam – jeg været systemadministrator for en international organisation som var meget synlig, og når det var værst var over 99% af alle emails spam. Men der er mange former for “kommerciel” kriminalitet på nettet, og specielt de kriminelle versioner af de 2 kulturer flyder sammen: Der er både hackere og crackere der “arbejder” mere for at tjene penge, end for et ideal om fri information, men det skulle ikke undre mig om de netop gemmer sig bag de “smukke” idealer.

The way of internet bizz
Skype er en millionforretning – og netop Skype integrerer de 2 kulturer på bedste vis: Softwaren er gratis og det er gratis at ringe til andre skypebrugere, men hvis du skal ringe til fastnettet koster det penge.
Google er også en millionforretning, og netop i 23ting projektet roder vi med en del af deres gratis services. Google tjener deres penge når deres “gratisbrugere” klikker på reklamer.
Experts Exchange er endnu en millionforretning som har en del danske kopier, hvor man gratis kan få IT support men hvor det koster penge, hvis supporten skal “leveres” med det samme.
Endelig er der SourceForge (Direkte oversat:KildekodeSmedie) som gratis stiller serverplads til rådighed incl. en masse services for folk som ønsker at udvikle Open Source programmer, og på den anden side kan almindeligt dødelige, som du og jeg, gratis downloade de godt 174111 projekter. SourceForge.inc har en række hjemmesider – nogle taber de penge på, andre tjener de penge på – jvf. gyngerne og karrusellerne. Også SourceForge er en million $ forretning.

Googles “mission statement”: (Meningen med det hele)
“Googles mission er at organisere verdens information for at gøre den almindeligt tilgængelig og nyttig“.

Hvor sympatisk deres “mission statement” end er, må vi dog ikke glemme at Google slet og ret er en forretning. Jeg er i den grad fan af mange af Googles produkter, men denne artikel vil vise, at google er godt igang med at erobre internettet, og at de efterhånden kan inficere hver enkelt hjørne af internettet med reklamer.

Artiklen her, er baseret på en artikel fra Libraryhouse.net, som nævner hvilke firmaer Google, Microsoft og Yahoo har indkøbt de sidste par år. De nævnte firmanavne har jeg så “slået op”, for at finde uddybende information om hvad de kan tilføre Google. Jeg vil varmt anbefale dig at kikke på artiklen, da der er en figur, som giver et godt overblik over firmaernes indkøb. Artiklen konkluderer at Google har købt mere fokuseret ind, end Yahoo og Microsoft. – Nu har Microsoft jo ovenikøbet købt Yahoo, så hvis du er det fjerneste interesseret i hvad vej Microsoft er ved at udvikle sig, er artiklen også et fint udgangspunkt for videre research.

Zenter og Tonic Systems – Arbejder begge med PowerPoint lignende teknologier online. Google bruger deres produkter, til at udbygge den office suite som du finder under: docs.google.com Om indkøbet af Zenter, Og om indkøbet af Tonic Systems

PeakStream – Er et problematisk indkøb: Det er et udviklingsværktøj til at optimeret kode til parallelle processorer. Google laver selv deres servere, og med dette firma vil de kunne skrive software som udnytter serverenes ressourcer bedre. Artiklen i theregister.co.uk som er en velrennomeret hjemmeside indenfor IT branchen, begræder Googles indkøb af virksomheden fordi der kun er eet andet firma som beskæftiger sig med den form for optimering, og forfatteren mener at verden nu vil gå glip af de innovationer som dette firma laver – fordi Google tilsyneladende kun ønsker at optimere deres egne servere – og ikke konkurrenternes, som han formulerer det..

FeedBurner er en weblog portal ligesom overskrift.dk – Det som gør FeedBurner til et attraktivt køb, er at de har erfaring med forskellige måder at reklamere på, i Blogs og RSS feeds. Check mashable.com

Panoramio – Hvis du på http://www.panoramio.com/ laver en søgning på Copenhagen, vil du straks kunne se hvor oplagt et køb, firmaet er for google. Deres produkt, som altså giver folk mulighed for at “udstille” billeder med en klar angivelse af hvor i verden de er taget, er allerede godt og grundigt integreret i maps.google.com, og skulle også være det i Google Earth: earth.google.com.
Kilder til mere information om købet: profy.com og google.com

GreenBorder – Dette er virkelig et interessant køb: Firmaet har udviklet en “sandkasse” – et program som skaber et virtuelt rum til din browser (IE eller Firefox), som så at sige isolerer de virus, worms og malware som browseren bliver ramt af mens du surfer, fra din computer. Jeg har endnu ikke set en Google udgave af programmet, jeg tror dog blot det er et spørgsmål om tid. Mere om GreenBorder: news.com, googlesystem.blogspot.com og som en lille bonus, et dokument om den trussel, som GreenBorder beskytter imod: usenix.com

Marratech – Arbejder med software til videokonferencer. På googleblog.blogspot.com argumenteres der for, at Google har købt dette firma, for at udvide talk.google.com med Video.

Trendalyzer – Beskæftiger sig med visualisering af forskelligt statistisk materiale. Google røber ikke umiddelbart hvordan produktet skal bruges, men jeg er dog ret sikker på at vi vil få det at se i Googles eget trend analyseprogram: analytics.google.com, check evt. omtalen i infosthetics.com og googleblog.blogspot.com

Adscape – Er leverandør af “In game Advertising” (Reklamer i spil) tilrettelagt efter spiltype, og en veludviklet typografi af brugere. De fleste som har prøvet spilserien “Need for speed” vil utvivlsomt have lagt mærke til reklamerne – Spørgsmålet er vel om reklamer i spil er uetisk, eller ej!? Businessweek.com har en god artikel om dette køb.

Xunlei – Er et kinesisk firma. Deres produkt er en torrent klient, som er meget udbredt i kina. Det som specielt kendetegner Xunlei i forhold til de andre torrent klienter, er at firmaet arbejder sammen med flere TV stationer, om distribution af videomateriale. Deres teknologi og knowhow omkring videodistribution er sikkert både brugbart i Youtube.com, som netop er opkøbt af Google, men det kan sikkert også være brugbart i mere kommercielt sammenhæng – hvor Google måske ligefrem går ind i filmudlejning på nettet, ligesom sputnik.dk, som jo også er en oplagt reklamemulighed. Se: gigaom.com

Endoxon – Beskæftiger sig med statistisk analyse af geodata, og kan som sådan medvirke til at udbygge maps.google.com og earth.google.com. Se: endoxon.com

YouTube – Alle kender YouTube, og hvis ikke de gør det, vil 23ting beskæftige sig med fænomenet. Der kan vist ikke være meget tvivl om at YouTube er interessant, fordi videomateriale netop er en oplagt bærer af reklamer. Googles pressemeddelelse.

JotSpot – Er en onlineplatform for samarbejde, project management og wiki lignende services. Endnu en mulig udbyggelse af docs.google.com: techcrunch.com og firmaets egen hjemmeside: jot.com .

Neven Vision – Har udviklet mobil fotogenkendelse, som dels kan bruges i mobiltelefoner og dels kan bruge i programmer som Googles Picasa, men de har også teknologier til biometri: Et emne som netop er behandlet i Computerworld. Google ville f.eks. kunne bruge denne teknologi til at lade deres søgemaskiner “forstå” hvad der er på de billeder som -maskinen indexerer. Hvis du f.eks. har en masse billeder af biler i dine picasa album, ville det ikke være et urealistisk senarie, at Google sørgede for at der blev vist reklamer for biler og biludstyr, i albummet. Se: googlesystem.blogspot.com

Langt hen ad vejen er det ikke overraskende at Google med indkøbene konsoliderer sine produkter, som maps, earth, talk, docs etc., og selv om theregister.com synes at det er problematisk med indkøbet af PeakStream, så kan jeg ikke fortænke dem I at styrke deres platform og infrastruktur. I den bonusartikel som jeg henviser til i afsnittet om GreenBorder, fortælles der at Googles indexerings “robotter” er begyndt at registrere hjemmesider som spreder malware: Et initiativ som med tiden, kan være med til at give et sikrere internet. – Og GreenBorder teknologien glæder jeg mig, som et barn før juleaften, til at afprøve.

Markedet for online reklamer er en speget affære, men i sidste ende er jeg ret sikker på at det kun er de firmaer med etisk sans, som overlever. – Og Google klarer sig, efter min mening fint, i den retning. Google opfatter sig selv som konkurrent til Microsoft, og der er rygter om at Google både roder med at udbyde antivirusprogrammer og ligefrem en Linux pedant til microsofts windows. – Og måske skal der netop en gigant som Google, til at udfordre en gigant som Microsoft. Jeg undgår helst afhængighed af et kommercielt produkt, og som sådan byder jeg Googles udfordring af Microsoft velkommen!

Da flere af de 23 ting er Google ting, vil jeg her fortælle om den korteste vej til flere af dem. Der kommer hele tiden nye Google programmer og services. Denne artikel ligger også på min link blog: raskdiscover.blogspot.com og den vil løbende blive opdateret efterhånden som jeg opstøver nye interessante links – den er senest blevet opdateret her d. 10 Marts!

Hvis du vil læse din Gmail, kan du indtaste mail.google.com i din browsers adressefelt, hvorefter du blot skal logge på. På samme måde kan du også komme direkte frem til Google Reader: reader.google.com, og faktisk kan du finde størstedelen af Googles services på denne måde:

De fedeste genveje til Google (ikke komplet)
– Google Services
reader.google.com Googles nyhedslæser
mail.google.com Google mail. I helt kort form; gmail.com
docs.google.com Googles office pedant (online)
notebook.google.com En feed måde at holde styr på ens noter
calendar.google.com Din personlige Kalender
analytics.google.com Udemærket værktøj til webanalyse

– Søgesider
maps.google.com Til søgning på Landkort
images.google.dk Til søgning på Billeder
video.google.com Til søgning på videoer
scholar.google.com Til søgning på videnskabelige artikler
groups.google.com Til søgning på newsgroups
blogsearch.google.com Til søgning på Blogs.
codesearch.google.com Til søgning på kodestumper

– Google software
toolbar.google.com Toolbar til Internet Explorer, kan varmt anbefales: Ikke mindst fordi den muliggør at du altid har adgang til dine favoritter.
talk.google.com En messenger klon
earth.google.com Fed version af google maps, med indbygget flysimulator, wink, wink
desktop.google.com Effektiv søgesoftware til din PC – Den er lige så hurtig som googles webudgave!
picasaweb.google.com Til styring af alle dine digitale billeder, med opload til picasaweb.
sketchup.google.com Et 3D program som er integreret med Google maps, sådan at du kan placere de bygninger etc. du har tegner på et kort. Jeg har f.eks. tegner vores carport/terrasse i programmet.
pack.google.com Endelig kan du få en pakke med en håndfuld af de bedste!

– Diverse
igoogle.com Din personlige søgeforside – Flere sjove temaer..
labs.google.com Googles eksperimenter
trends.google.com Statistik på søgninger
mars.google.com Billeder af Mars

Flere af adresserne virker også med en dk endelse, og er så på dansk.

Kender du flere Google genveje, som er sjove? – Jeg har med vilje undladt links, som f.eks. sms.google.com, fordi den kun er brugbar i USA!

Og hvad er der så galt ved at ville erobre verden?

Det ser jo umiddelbart uskyldigt ud: Google tilbyder en gratis søgeside som er kendetegnet ved at der ingen reklamer er på den, men tag ikke fejl: Google er en milliardforretning, og de tjener primært deres penge gennem reklamesalg.

– Microsoft har erobret verden for længe siden. Det som, i sidste ende, betyder noget er vel, hvordan virksomhederne bruger deres dominans på markedet. Microsoft er f.eks. ofte blevet anklaget for at bruge sin dominans til at presse deres egne programmer og programmerings-sprog ned over hovedet på folk. Tidligere har det f.eks. været svært at afinstallere internet explorer eller mediaplayer – produkter, som der findes mange mindst lige så gode alternativer til.

Monopoltilstande som Microsofts er problematiske, når det betyder at konkurrerende firmaer ikke kan overleve: Hvis først Microsoft opnår en total dominans (se statistik her)- slipper vi aldrig af med dem igen, og når først det er sket, kan firmaet sætte priserne som de vil. Prøv f.eks. at komme i tanke om hvormange versioner af windows, som du selv har arbejde med gennem tiden: Du kommer til at punge ud for hver generation af windows, og gennemsnitligt er versionerne skiftet hvert tredie år – siden 1985, hvor den første version udkom.

Amerikanerne har følgende udtryk: “There Ain’t No Such Thing As A Free Lunch”, hvilket betyder at intet er gratis. – Nok kan du få en gratis kuglepen, hjemmeside, email adresse eller smagsprøver, men i sidste ende gør virksomheder den slags, for at tjene penge.

Googles overordnede og langsigtede mål, er globalt at være en del af den process der foregår, fra at en forbruger inspireres til at købe noget, og indtil hun/han har købt det. En af de måder de kan gøre deres indflydelse gældende i processen, er gennem reklame. Og en del af de gratis services som de tilbyder, går simpelt hen ud på at aflure hvad folk interesserer sig for, for dermed at udsætte dem for alle de rigtige reklamer.

Og det kan man så gøre op med sig selv, om man synes er allright, eller ikke. Der er endnu en del at sige om Googles gøren og laden, så inden længe vil jeg skrive en artikel mere i min tekniske blog: 23teknik.blogspot.com

En blog er en samentrækning af ordene web og log. Du kender sikkert ordet skibs log -en bog, hvor styrmanden med jævne mellemrum nedskriver den aktuelle position og eventuelle oplysninger om hvad der sker.

På blogger.com kan du gratis oprette en blog, og det er i virkeligheden kun fantasien der sætter grænserne for hvad du kan bruge din blog til. Inden længe vil jeg lave en artikel om hvorfor Google sætter så mange ting gratis til rådighed, for som amerikanerne siger: “there ain’t no such thing as a free lunch”

Når du er gået ind på blogger.com kan du frit vælge om du vil have en hurtig rundvisning (den store lyesblå knap) eller starte med at oprette din blog. Der findes masser af beskrivelser af hvordan du gør, så herunder vil jeg begrænse mig til at nævne de ting, som jeg har oplevet, folk har problemer med:

Visningsnavnet: kommer til at stå under hver artikel som du skriver, som en slags underskrift eller afsender.

Bekræftelse af ord: Google har haft problemer med at robot programmer automatisk oprettede en masse blogs, og derfor skal man nu indtaste de bogstaver der står på billedet, fordi robotterne ikke er så gode til at læse billeder. – Det er så at sige et forsøg på at holde robotprogrammer ude!

Servicevilkårene: Behøver du ikke læse; det er en lang kedelig smøre som på ingen måde forpligter til andet end at Google kan lukke bloggen, hvis du bruger den til porno eller lignende.

Blog titel: Er den titel, som vil komme til at stå øverst på bloggen. – Som forklarer forbipasserende surfere, om bloggens emne er interessant eller ej.

Blogadressen/url: – Er den adresse som folk skal huske, hvis de skal kunne gå ind på din blog. Min url er f.eks. indspark.blogspot.com, som du kan se i adresselinien herover.

Tryk så fortsæt, og nu kan du så skrive din første artikel!