Bedre IT

I sidste artikel læste du måske om et godt springbrædt til udforskning af Web2 services, se billedet. Eet er dog at lave et universelt brugernavn og så melde sig ind i alle de websites man vil udforske, noget andet er logge på med et offentligt brugernavn:

Lad os sige at du gerne vil udforske sitet hi5.com som der findes et link til på NameChk, så åbner du siden BugMeNot.com og kopierer hi5’s adresse ind i adressefeltet, som herunder:

Når du så har klikket på knappen “Get Logins”, får du en liste over Login navne og passwords til det pågældende site. Jeg har testet et tilfældigt udvalg af linksne fra NavneChk, som alle var der.

Det er dog ikke alle login og passwordsne der fungerer, men hvis du eksperimenterer lidt med de forskellige navne er der gode chancer for at finde eet som virker.

Og hvis du virkelig vil excellere i din udforskning af de forskellige sites findes der en Firefox plugin med samme navn du kan installere.

Adobe har længe haft gang i sit Flash format, som YouTube mfl. bruger, og på det sidste er Microsoft så kommet på banen med sit flashlignende format som hedder Silverlight, og BibStream har valgt at bruge Microsofts format, som man ikke ville bemærke, hvis det da ikke lige var fordi det først skulle installeres først.

YouTube har i mine øjne de samme problemer som flere af de andre web2 teknologier: den overvældende mængde af meningsløst pjat fortynder nytten. BibStream synes dog noget mere fokuseret og nyttig. Men det er dog først i det øjeblik at BibStream bliver alment udbredt og deres indhold mange gange større end det er nu, at jeg kan se en fremtid for det.

Artiklen her skrev jeg d 13 oktober 2008, og da jeg 5 marts 09 gik ind for at checke links var linket til videoen blindt. Jeg checkede derfor om der var en anden bibstreamvideo jeg kunne bruge, men fik en meddelelse frem om at bibstream lukker i løbet af marts 09. Og det var så det.. – synd…

Men YouTube virker naturligvis endnu og en af de mest sete videoer d. 5 marts er denne:
(Den er da meget sød, men hvad fanden er meningen?)

P3 kører med sloganet; “Du er hvad du hører” og på samme måde kan man sige: Du er hvad du samler…

Overskrift.dk og technorati.com har det tilfælles at de gør blogindhold søgbart.

Min umiddelbare indstilling til det er; at da der findes så forbandet mange blogs som det er spild af tid at læse synes det meningsløst at indeksere en overvældende mængde af dem.

Jeg har testet dem begge og Technorati er en klar vinder. Technoratis top 100 liste er f.eks. rigtig fed, selvom den naturligvis er lavet på baggrund af hvormange læsere de enkelte blogs har: Som man siger: da hundrede millioner fluer spiser lort, er det godt at spise lort… Overskrift har dog den fordel at den er Dansk og indekserer danske blogs.

Hvis du virkelig vil spilde tid på at læse andre blogs end denne er technorati.com hermed anbefalet!

Når man skal finde ny information om en given sag, og man gør brug af internettet i sin informationssøgning er det ofte en god ide at finde information fra flere kilder for at verificere dem. Og da Jeg netop har læst “Webbets vej til verden” af Tim Berners-Lee, vil jeg “holde Tim Berners-Lees historie op imod” den information om webbet, som findes på den danske del af wikipedia.

I bogen fortæller han hvordan han skridt for skridt opfandt den teknik som ligger til grund for webbet eller World Wide Web (www), som de fleste idag opfatter som selv internettet..

Hvis du slår “www” eller “web” op på wikipedia finder du en artikel som forklarer hvad webbet er, men der står næsten ikke noget om dets historie, eller om hvordan det egentligt er opfundet uafhængigt af internettet, og som sådan blot er en ekstra service på internettet, blandt mange andre.

Artiklen om webbet er på den ene side alt for teknisk, og på den anden side ikke dækkende nok. For at kunne forstå hvordan tingene hænger sammen skal man altså igennem 3 artikler: Om webbet, “om inter netværket” og om websteder. Logisk set er det korrekt med den emneinddeling, men det er ikke befordrende for folks forståelse.

bedreit, en blog om læring

Arto er et ungdoms community – et sted på nettet for unge.

Af nysgerrighed kikkede jeg lidt på hvad de unge diskuterede og indenfor emnet religion i Artos blogs talte jeg 28 poster på den første side og kun 4 af posterne var seriøse. Der var en ung mand med brugernavnet “Dystopi” som havde skrevet 2 af de seriøse indlæg og netop hans indlæg var ganske interessante. Lige omkring halvdelen af indlæggene var “off topic” hvilket vil sige at de ikke havde det fjerneste med religion at gøre.

Der var kristne, et enkelt muslimsk – eller i hvert fald en fortale for religiøs tolerance overfor muslimer, en kritik af Intelligent Design som Bush jo er påvirket af og endelig 2 indlæg som havde med numerologi at gøre.

– Efter mit kig på Arto ser jeg en smule mere optimistisk på de yngre generationer, trods alt, og det kan da være at man skal til at holde øje med hvordan fascinationen af numerologi spreder sig..

Der findes masser af materialet om Argentinsk tango på nettet, men der har dog i den grad manglet en god tangoradio.

Siden jeg fik min “Creative Zen V” mp3 afspiller og installerede det medfølgende program; ZENcast organizer har jeg dog haft glæde af et udemærket tangopodcast, og da jeg tilfældigvis besøgte den hjemmeside der reklameres for i podcastet fandt jeg følgende widget:

Get this widget!

Visit the Widget Gallery

Den er leveret af et firmaet SpringWidget som har et helt galleri af forskellige widgets, se f.eks. denne widget med marilyn Monroe citater: http://www.springwidgets.com/widgets/view/11008, og hvis du giver dig tid til at undersøge siden, falder du sikkert også over en “corny” benlampe!!
Hvis du vælger at afspille et nummer på listen over tangoudsendelser skal du ikke undre dig over om det tager et stykke tid før den går igang med at afspille. Før afspilningen går igang bliver hele nummeret downloadet. Der er altså ikke tale om at udsendelsen bliver streamet hvilket er ret godt, i dette tilfælde, da båndbredden fra Argentina generelt er ret dårlig.

Det er skønt med nyt legetøj, og der kommer jo konstant nye ting frem som måske bliver et hit eller måske forsvinder i glemslen.
– Jeg købte mig f.eks. en MiniDisc optager og et minianlæg med MiniDisc for 5 år siden, og MiniDisc formatet er nærmest forsvundet helt fra markedet idag, øv!.

Mit bud på et par teknologier som måske bliver et hit er altså fremtidsforskning i lommeformat: Produkterne eksisterer, men da de ikke har nået kritisk masse ligger det noget ude i fremtiden før den almene forbruger ser dem..

Qik – se hvad der sker!
Live video fra din telefon. – Med Qik (Quick forkortet) installeret på din telefon kan du streame video direkte fra din telefon til Qiks hjemmeside. Forestil dig at du tilfældigvis var på stedet da muren faldt i Berlin eller en lignende begivenhed og at du er udstyret med en moderne mobiltelefon med Qik installeret sådan at du kan vise verden hvad der sker, når det sker.
Der er flere interessante egenskaber ved Qik: a. Du kan filme lige så længe der er batteri nok i din telefon, fordi videoen ikke skal lagres på telefonen men bliver sendt videre med det samme. b. Dine videoer kan vises på din blog, FaceBook mm. c. Qik fungerer sammen med Google Maps, sådan at du kan få et overblik over hvor i verden der afsendes video fra.

Der er dog også et par svagheder: a. Du skal først og fremmest have en telefon i stil med iPhone eller Nokia s60 som koster i nærheden af 5000 kr uden abonnement, b. Selvom folks liveoptagelser varer helt op til 1/2 time er sandsynligheden for at du tilfældigvis bruger sitet på det tidspunkt hvor tingene sker minimal. c. Vi er så forkælede mht. hastigheden af sceneskift mm. at de fleste nok mister interessen for en given video indenfor de første 10 minutter.

Ushahidi
Ushahidi betyder vidnesbyrd på Swahili og dette system ligner på mange måder Qik – man kunne sige at det var en low-tech udgave af samme service. Brugergrænsefladen som ses på hjemmesiden er et Google Maps kort med en masse små ikoner eller waypoints som symboliserer forskellige hændelser.

På billedet herover kan du se at der sker en masse ting i Kenya. Systemet er fokuseret på områder i konflikt. I første omgang koncentrere det sig om Kenya, men med tiden kan det bruges i andre lande også. Det fine ved Ushahidi er at det fungerer fra alle mobiltelefoner uden at der skal installeres noget program, hvilket sikrer at alle som kan stave og finde ud af at sende en sms i teorien kan give sit besyv med. Mens Qik er et kommercielt produkt, er Ushahidi gratis og drevet af NGOere som forsøger at finde bekræftelse på de rapporter som kommer ind via systemet.

Hvis Ushahidi og lignende systemer forstår at gruppere rapporterne i hændelsesforløb sådan at de gensidigt kan bekræfte hinanden, og det lykkes dem at lave en intuitiv brugergrænseflade, tror jeg virkelig at det kan blive et hit. Hvis ikke “slyngelstaterne” kan sætte en stopper for ushahidi trafikken har systemet et kollosalt historisk potentiale.

Den primære kilde til denne artikel: Ten web startups to watch.

Google Maps er fantastisk, men at de har åbnet det for alle mulige kreative “ombygninger” er genialt. Når man har fundet ud af at man kan trække rundt med kortet i vinduet er det lige før man ikke behøver at vide mere for at bruge det, og derfor vil jeg heller ikke bruge flere linier på at beskrive selve Google Maps.
Mashups eller “ombygninger” som jeg kalder det findes i alle afskygninger – fra de mest flippede til top professionelle.

Søren Rasmussens billedbog om “Manden som gravede ned til Kineserne” er fuld af løgn: Hvis du vil grave ned til kineserne skal du ikke grave fra danmark, men fra Argentina.
På “If the Earth were a Sandwich” kan du finde ud af hvor du ender, hvis du begynder at grave gennem jorden. Du trækker kortet sådan at pilen peger på dit udgangspunkt, men du kan trække i begge vinduer.

iRun.dk
iRun.dk er en anden og mere seriøs Google Maps ombygning. Med irun.dk kan du lave ruter. Her er f.eks. et link til en svømmetur tværs over Maribo sø. Som navnet antyder er siden lavet for folk som laver løberuter, men det er ikke udtryk for en begrænsning. Du trækker rundt med kortet, og klikker så de steder hvor du vil have at din rute går.

En GPS dims
Muligheden for at få vist billeder på Google Maps er virkelig interessant, men hvordan er det lige at man får registreret de nøjagtige koordinater for hvor billederne er taget!? – Check “Sony GPS-CS1KA” en nøgleringsdims som registrere hvor den er i verden x antal gange om dagen, og når du så kommer hjem og indlæser dine digitalfotos til din computer, tilslutter du også nøgleringen, og vupti – så har du GPS koordinaterne på alle dine fotos..

Jeg har udforsket Google Maps mulighederne og lavet en rute fra Tisted til Bahnhoof Zoo etc..

Forrige artikel handlede om “musik i en kuffert” – Jeg trækker sandsynligvis metaforen for langt, når jeg nu skriver om musik på en tørresnor, men bær over med mig!! I byerne sydpå ser man indimellem tøjsnore spændt ud mellem bygningerne – tøjsnore som er monteret på hjul, sådan at man kan trække tøjet til sig. Man trækker, så at sige, en strøm (stream) af tøj til sig.

Den musik du kan opleve på lastfm er som “tøj på en snor” – der dog automatisk, bliver trukket frem til dig.. Hvis du har læst min forrige artikel “Musik i kufferten” ved du lidt om komprimering af musik. Lastfm streamer musikken til dig, strømmen er komprimeret til 128kbps hvilket er rigtig godt. De fleste net-radio-stationer kører mellem 96 og 128 kbps, men du kan også sagtens falde over stationer der sender med 32 eller 256 kbps. 32kbps giver en rædselsfuld baggrundsstøj og 256kbps giver en fremragende lydkvalitet, men det kræver en hurtig og stabil forbindelse. – Du skal ikke lade dig forskrække af alle tallene – Du kan se dem som et udtryk for kvalitet: Jo højere tallet, jo bedre kvalitet.

På live365 sammenligner de den streamede lydkvalitet med om det er AM, FM radio eller CD. Jeg synes at der er en god måde at formidle det på, men hertil skal det dog siges at alt under 96kbps er uudholdeligt at høre på.

Joe Bonamassa er en fremragende bluesguitarist, og da jeg gerne vil høre ny musik i bluesgenren vil jeg helt sikkert bruge last.fm i min fritid. – Hvor fedt ville det ikke være om min internetradio kunne tage last.fm?! Som nybagt musikbibliotekar finder jeg det svært at finde ud af hvilken genre en given plade er… Der er sikkert mange måder af finde ud af det på, og den måde jeg har fundet kan ikke bruges professionelt, men i mit tilfælde er det praktisk. Læs historien på indspark.blogspot.com.

Det synes som en naturlov at man, når man kommer op i alderen; vil undre sig over hvad der driver de unge. – Hvad er det f.eks. der gør de sociale web2 teknologier så tiltrækkende for dem?

Serendipiteten har spillet Jan Lindhardts; “Frem mod middelalderen, mennesker og medier i det åbne rum” i hænderne på mig, og omend bogen er et bud på kulturhistorien siden middelalderen med fokus på mundtlig og skriftlig kultur, giver den nogle interessante bud på hvad der kendetegner de unges kultur.

Bogen er overordnet inddelt i 3 kapitler – i 3 tidsaldre: Om middelalderen, om moderniteten efter renæssancen og endelig tiden efter 1975. Det som er hans hovedtese, og – som jeg netop synes er en spændende tanke, er at middelalderen og tiden efter 1975 er mundtlige kulturer (deraf titlen), mens moderniteten derimellem er en skriftlig kultur.

Nu er det længe siden jeg beskæftigede mig med Kuhns teori om paradigmeskift, så jeg vil ikke hænges op på noget; men en af de ting der er kendetegnet ved et paradigmeskift er netop at det er den aktuelle generation af unge, som bærer det nye paradigme frem, mens de ældre generationer holder fast i det paradigme – de ideer og det verdenssyn, som de selv er vokset op i. Således skulle det ikke undre mig om jeg og det meste af min generation stadig er præget af modernitetens skriftlige kultur, mens de unges brug af web2 og lignende teknologier netop er et udtryk for at de tilhører en mundtlig kultur.

SMS og emails er godt nok umiddelbart skrift teknologier, men sagen er den at sproget i dem ofte er talesprog. Og TV, som han netop starter kapitlet om tiden efter 1975 med at referere til, er også et mundtligt medie. Også YouTube og BibStream er altså mundtlige medier, og picasaweb og Flickr måske? – tags synes da at have nogle af den mundtlige kommunikations egenskaber. Chat er en klar mundtlig teknologi, og Podcasts er det også. – Og hvad med blogs som denne? Jeg skriver gerne i talesprog, for at gøre læsningen mere flydende… – Hvad synes du!? Og netop det at jeg kan lægge op til diskussion, og det at du kan kommmentere mine artikler er mundtlige aktiviteter.

Nu er anden udgave af Jan Lindhardts bog udgivet i 2003, og web2 var knapt nok opfundet på det tidspunkt. Det kunne ellers være ret interessant med en gennemgang af web2 teknologierne for at få be- eller afkræftet antagelsen om at web2 teknologierne har middelalderlige træk. Jan Lindhardt forsøger at være værdineutral i sin beskrivelse af tidsperioderne, men han antager dog at der må være en sammenhæng mellem et givent medie og det indhold som bliver udtrykt gennem det. Mediet er, så at sige; budskabet. Kunne du f.eks. tænke dig Shakespears komedie; En skærsommernats drøm som SMS?