Bedre IT

In app salg er det nye sort og flere og flere apps kan hentes gratis: Problemet er bare at du skal betale i appen før du kan bruge dem til noget: GPS apps er notoriske i den retning – du kan downloade en gratis app til navigation, men det koster rask væk mellem 300 og 600 kr. for det kortmaterialet du skal bruge i appen.

Real Racing 3 er et andet eksempel på en app med in app salg: I spillet kan du gøre dig fortjent til virtuelle dollars og guld, men du tjener dem så langsomt at Du ikke har en reel chance for at spare de 900 guldstykker eller mere som de dyreste af bilerne koster.

Kursen på in app guld svarer til 1 kr. stykket når man køber for 65 kr. guld. – Man sparer en smule hvis man køber for 329 kr., så får man 400 guldstykker og for 649 kr. får man 1000 guldstykker, men hvem ved sine fulde fem vil kaste 649 kr. efter en virtuel bil!? – Men ikke desto mindre er det altså det man kommer til at slippe hvis man vil købe de dyreste racerbiler i spillet..

Når man køber en bil i spillet er den den mindste standardudgave som skal opgraderes for hundredevis af guldstykker før de er pengene værd. – Der er 7 egenskaber du kan opgradere mellem 4 0g 7 gange og prisen stiger for hvert niveau, sådan at en bil til købspris på 100 kr., kommer til at koste dig 300 kr. før du er færdig med at opgradere den. – Og hvis du køber en bil til 900 guldstykker kommer du til at betale over 3000 kr. ialt før bilen er opgraderet..

Bevares Real Racing 3 er et fremragende spil, men du gør klogt i på forhånd at aftale med dig selv hvor mange penge du vil bruge på spillet da du ikke kan avancere uden konstant at skulle betale for nye biler!

I spillet er der 35 kampagner med hver 35 løb i og for hvert løb du afslutter på tredie, anden eller førstepladsen får du virtuelle dollars og når du når 25, 50 eller 75% af en kampagne med lutter førstepladser får du virtuelle dollars og en smule guld. Og du får 3 guldstykker når du stiger et level, men du skal vinde en hel del ræs før du stiger et level, så du skal være exceptionelt god til at køre ræs hvis du skal gøre dig håb om at kunne tjene guldmønterne ind lige så hurtigt som du skal bruge dem. – Jeg har kørt hver dag i ca. 3 måneder og Jeg er stadig kun blandt de bedste 60% det er sandsynligvis kun de bedste 10% der kan tjene guldmønter nok til at spille uden konstant at poste penge i skidtet..

Den måde Dice og Electronic Arts sælger Battlefield på er langt mere sympatisk: Du betaler omkring 400 kr for selve spillet og derefter kan du spille gratis og avancere til toppen uden at skulle betale mere. Dice leverer så løbende mere indhold: Flere baner, nye våben, køretøjer og camouflagemønstre mm. som man kan tilkøbe – men disse tiløb er ikke nødvendige for at avancere. – I modsætning til Real Racing 3 hvor det ikke skulle undre mig om du kommer af med mere end 10.000 kr. før du kan afslutte sidste bane.

Hay Day som også er en meget populær app med in app køb er også konstrueret sådan at du kan spille det til ende uden at kaste penge efter det – men pengene accelererer processen. Et fjerde eksempel er CandyCrush som du også kan spille igennem uden at betale, men nogle af banerne er dog så udfordrende at de fleste nok før eller siden føler sig nødt til at købe sig fra det – men her er problemet at man ikke får ret meget for pengene.

Spilleverandører skal levere en oplevelse og der må findes et rimeligt niveau for hvormeget hver time med spillet må koster – Spil som Real Racing 3 og CandyCrush burde i realiteten forbydes fordi de leverer alt for lidt i forhold til hvad det koster. – Der går dog gudskelov sport i at spille disse spil uden at poste penge i dem!!

Gratis online kurser for enhver smag, hvad kan man ønske sig mere!?

Jeg fundet 3 professionelle udbydere af online kurser: Udacity, Coursera og EdX, som udbyder kurser fra universiteter og handelsskoler.

Sværhedsgraden ligger fra gymnasieniveau til universitetsniveau. Kurserne varer typisk mellem 4 og 10 uger. De kan alle tages som et gratis forløb hvor man selv bestemmer farten. – Men hvis man vil have et kursusbevis koster det mellem 50 pr kursus til 200$ om måneden.

Det er her du betaler et sted mellem 90 og 200$ om måneden for et betalt kursus, men alle kurser kan tages gratis. De kurser Jeg er tilmeldt på foregår ved at man ser nogle videostumper og ind imellem laver nogle opgaver, som kan være alt fra at tænke over et givent problem og dele sine tanker med de andre kursuster i et diskussionsforum, til at fotografere eller lave nogle illustrationer som så også skal deles. Der er typisk en forventning om at man kan bruge mellem 4 og 8 timer på studiet om ugen. Udvalget er ikke så bredt; det er typisk kurser som har med IT at gøre, men de er udbudt i samarbejde med store kendte firmaer som Google og Autodesk m.fl.

har 591 kurser, som er lavet i samarbejde med universiteter fra hele verden. De fleste kurser er på engelsk, men der er kurser på 12 forskellige sprog. Her koster de betalte kurser 49$ uanset om de tager 4 eller 10 uger. Her kan du studere alt fra neurobiologi til webdesign – alle de store universitetsfag ser ud til at være præsenteret. Det visuelle layout ser ikke så appetitvækkende ud som Udacitys, men det virker fint, og hele deres businessmodel er i mine øjne mere sympatisk – fordi de har et rimeligt prisniveau, samtidig med at flere af deres gratis kurser giver et afgangsbevis.

– er en ukommerciel organisation som er sat i verden for at udvikle en open source platform til mooc læring. Der er 130 kurser at vælge imellem og den visuelle kvalitet af sitet synes at ligge mellem Udacity og Coursera. – Der er mange gode kurser og her er Jeg tilmeldt 5 kurser. Det er MIT Massachusetts Institute of Technology der kører sitet og her finder du kurser fra MIT, Havard og andre distingverede læreanstalter. – Her er alle kurser gratis, men når de først har kørt er der ikke noget socialt leben omkring dem.

Udacity og Coursera er kommercielle udbydere, og dem bør man nok holde øje med. Den platform som edX udvikler kunne være et stærkt bud på en platform til ekurser.nu – hvis man kunne flytte ekurser.nu over på en mooc platform ville det virkelig rykke noget, tror Jeg.

Hvis ikke du kender “Ninite” er der en lille revolution du er gået glip af:

Kender du det at der bliver installeret toolbars og andet crapware, når du opdaterer Java, Flash eller Adobe Reader? – Og måske kender du også de problemer som uøvede PC-brugere har med selv at opdatere eller installere gratisprogrammer og plugins fordi der under installationen kommer alverdens dialogbokse og spørger om ting brugerne ikke kan gennemskue!?

Ninite løser disse problemer – let, hurtigt og problemløst! – Og du kan gratis bruge værktøjet lige så tosset du vil!

Proceduren er:
1. Du går ind på hjemmesiden http://ninite.com og her sætter du vip ved alle de programmer du vil have installeret eller opdateret
2. og så trykker du på den store grønne knap: “Get installer”, som starter download af en lille installationsfil til din computer, som du kan “distribuere” til alle dine computere eller vennernes/familiens computere for den sags skyld,
3. og hver gang programmet startes vil de seneste udgaver af de valgte programmer blive hentet ned og installeret helt uden at een eneste dialogboks viser sig – Det er i sandheden hvad man kalder “Silent install”.

Nok er Ninite en amerikansk hjemmeside, men programmerne bliver hentet i det samme sprog som din windows udgave er i, så hvis din windows taler dansk, vil du også få danske udgaver af programmerne!

Hvis bibliotekerne skal fortsætte med at yde support til de borgere som ikke selv kan finde ud af holde deres computer opdateret, burde biblioteksvæsnet overveje at købe en stor licens til Ninite!! (o:

Det virker også med Ubuntu Linux, men har du Apple Mac, må du undvære! – Med Mac skal du være mere end gennemsnitligt nørdet for ikke at blive lukket inde i Apples forkromede supermarked!

Der er efterhånden længe siden at Jeg har skrevet på serien om at lære, som iøvrigt skal læses nedefra. Historien er dog lang fra ovre: Vi har nu kørt med IT undervisning for seniorer i 5 år på biblioteket.

Vi har i vores IT undervisning, henover de 5 år, oplevet et fald i hvor ressourcestærke folk er: I starten var det ressourcestærke seniorer der kom til vores kurser fordi de ville lære at bruge en computer, siden er folks motivation faldet og idag oplever vi frustrerede kursister der kommer fordi de føler at regeringens digitaliseringsplan tvinger dem til at lære at bruge en computer: De gør det ikke længere af lyst, mere af nød.

En konstant sideløbende process har været at skære klumper ud af kursusmaterialet: Vi startede med små hæfter som gik mere i dybden med det der blev sagt og prøvet i undervisningen med ordbog, shortcutlister og anden perspektiverende information og stille og roligt har vi forkortet formuleringerne, smidt hele afsnit ud og materialet er blevet mere og mere handlingsorienteret og mindre og mindre fokuseret på at skabe en underliggende forståelse.

Min tanke om vores undervisnings indsats er at vi må starte med at give folk en oplevelse af at det nytter at bruge tid på at lære det og at de kan lære det.
Vores begynderkurser er handlingsorienteret og primært baseret på udenadslære.
Vores kurser for letøvede, som vi ikke er startet på endnu, vil så bygge videre på de enkle ting de har prøvet og så forsøge at give dem lidt baggrundsviden, sådan at de måske kan begynde at få nogle aha oplevelser – altså en undervisning som er en blanding af udenadslære med nogle hints om hvordan det hele hænger sammen.
Fortsætterundervisningen vil så være der hvor vi går helt væk fra udenadslære og mere satser på at skabe en forståelse for hvordan windows fungerer.

De mennesker denne undervisningsplan er rettet ind på er folk som normalt ikke kommer på biblioteket, og som dårligt læser en avis. – Mennesker som ikke har været på kursus siden de gik ud af syvende, og som sådan ikke har et smidigt eller modtageligt intellektuelt apparat.

En hammer har lignet en hammer i flere hundrede år, og sådan vil de fleste sikkert foretrække det: Værktøj skal helst ikke ændre sig ret meget, fordi man skal vænne sig til det påny hver gang nogen finder på at udvikle det.

– Sådan er det desværre for alt computervæsen: Producenterne forsøger konstant at gøre deres produkter bedre og hurtigere og du kan lige så godt vænne dig til det:

Den nyeste udgave af Internet Explorer er version 9,  som ser en hel del anderledes ud end version 6, 7 og 8. Hvis du har version 6 på din computer er der meget fornuft i at opgradere til version 8 eller 9. Microsoft har ligefrem lavet en hjemmeside der opfordrer alle til at opgradere: IE Countdown!

Hvis du opgraderer til version 9 vil du måske blive generet af at Microsoft har gjort det næsten umuligt at vælge Googles søgemaskine som standard til søgninger. Men med dette link: Valg af søgemaskine, kan du nemt gøre det!

Siden Jeg skrev dette indlæg er der kommet så meget nyt ud om Windows 8 – Den næste version af windows, som er så radikalt anderledes end de gamle versioner af windows at det i den grad vil kræve tid til tilvænning. Spørgsmålet som umiddelbart dukker op, er om ikke folk er ved at være så trætte af omskiftelige versioner af windows, at de lige så godt vil lære at bruge Apples iOS istedet for endnu en windowsversion.

Du kan downloade IE 8 herfra!

Lige nu og her (4 april 11) bliver mange FaceBook brugere opfordret til at ikke at åbne et linket: “Barack Obama Clinton skandale”, hvilket kan være fornuftigt nok, ikke at gøre. Men resten af advarslen, som du kan se herunder, er fup, svindel og misinformation.

ADVARSEL: Ny virus spreder sig hurtigt på Facebook! Det er en trojaner kaldet Mech Koobface. Den vil stjæle din info, invadere dit system og lukke den ned: DU MÅ IKKE ÅBNE linket Barack Obama Clinton skandale! Hvis Smart Girl15 spørger dig som ven, accepter ikke, da det er en virus! Hvis en anden person på din venneliste accepterer, vil du også få virus! Kopier dette og sæt det på din facebook side

Den oprindelige afsender af FaceBook opdateringen har givetvis haft det formål at forvirre folk for jo mere forvirrede folk bliver, jo mindre forneemmelse har de af hvad de kan stole på. Den falske meddelelse er altså mere skadelig oppe i folks hoveder end den er for de computere den bliver kommunikeret via.

Læs evt. mere på:  Lockergnome, som er en service der har været her siden siden starten af firserne og Hoax-Slayer som er en webside udelukkende om Hoaxes.

I min “høresnegl” hører jeg netop at der er en email virus der spreder sig i øjeblikket med en vedhæftet fil kaldet Fotos_Osama_Bin_Laden.zip som skulle indeholde skadeligt indhold hvis du pakker den ud på din computer: Så nok bør man nyde sin internetsurfing, men gør det med en kritisk sans som ikke lader sig forføre til at åbne tilsendte filer som man ikke har bedt om!
Advarslen kommer fra F-Secure..

Roskilde Centralbibliotek har taget initiativ til et efteruddannelses projekt for bibliotekarer som går ud på at lære bibliotekarene noget om gadgets. De har indkøbt et repræsentativt udvalg af de gadgets der var på markedet, og lagt dem i noget af en skattekiste som de kalder
Det Rulllende Multimedielab.

Uanset hvad dimserne kan i sig selv; bliver de mest interessante når man kan kommunikere med dem via usb og/eller netværk.
10 af de 14 dimser har en usb port, selv Robotten Pleo har een, og med usb porten følger alverdens tilpasnings muligheder:

Mange af tingene virker som en slags lagringsmedie når man tilslutter dem til sin computer, sådan at man kan lægge digitalt indhold ind på dem: F.eks. kan man med den håndholdte spillemaskine “PSP Go” lægge spil, tapeter, musik og billeder ind, som man har downloadet eller selv lavet, man kan ligefrem ændre på Pleos personlighed, lægge ukrypterede bøger ind på de 3 boglæsere, opdatere firmware og meget andet.

Man kan vælge at se disse dimser som et trin på en udvikling der startede med den Personlige Computer (PCen) som vi dog endnu idag har i stort set den samme form som i 1980erne: Dimserne indeholder mikroprocessorer, og det der er kendetegnende for de fleste af dem, er netop at de har et operativsystem som skal “bootes” når man tænder for dimsen, hvilket betyder at det varer mellem 10 og 30 sekunder fra du tænder, til det begynder at virke.

Det er en udvikling “über nerds” som jeg byder velkommen, fordi det betyder at tingene kan hackes, og når en ting kan hackes kan man frit tilpasse det ens behov og smag: Flere producenter lægger begrænsninger ind i produkterne, som kan overvindes med et hack. Så hackning er med andre ord blot et spørgsmål om en magtkamp mellem producenter og forbrugere.. Og jeg kan ikke se noget urimligt i at have magt over de ting jeg har købt og betalt for!

Er det hardware eller software der sælger en gadget?
– Hvis du spørger alle andre end Apple vil du sikkert få det svar at det er hardwaren der sælger. Apples iPad er en ny gadget – en tavlecomputer, som Apple har opfundet, og som et utal af hardwarefabrikanter er ved at lave konkurrerende produkter til.

Hvis du spørger mig; er en given gadget ikke fem flade øre værd hvis ikke softwaren fungerer optimalt. Og nok laver Apple hardware, men de fokuserer mere på design, software og brugervenlighed end på specifikationer, og i sidste ende er det netop dét der sælger et Apple produkt.

Kvaliteter vs Kvantiteter
Hardware og softwarevirksomheder lægger vægt på forskellige ting i deres salgs- taler: Hardware sammenlignes med kvantitative mål, mens software sammenlignes med mere kvalitative mål.

En del af den kritik iPad får, går på at iPad ikke kan multitaske, men multitasking er der ikke den store logik i på en iPad, hvorfor “konkurrencen” bliver forløjet: Samtlige konkurrerende produkter til iPad forsøges solgt på bedre specifikationer og/eller en lavere pris, men Windows 7, Android og de forskellige linux baserede versioner af styresystemer der leveres med produkterne er ikke halvt så smukke, velfungerende eller brugervenlige som Apples system.

So ein din muss ich auch haben
iPad er meget tæt på at være et perfekt produkt som jeg seriøst kunne overveje at købe, men Apple er en problematisk leverandør:  De har i den grad skudt sig selv i foden og vingeskudt iPad i samme åndedrag da de valgte at deres apparater ikke understøtter flash, som er en ret central internet teknologi idag. – Apparaterne understøtter dog HTML5 som bl.a. er fremtidens afløser til Flash, men indtil da kan det være at man skulle nøjes med en HP Slate, som leveres med Windows 7, og der som sådan er kompatibel med alverdens standarder.. – Eller hvad med en wePad!? (o;

Hvad er der ved en fugls pip? – Tja; sådan en dyrelyd skal vel hverken tolkes eller tillægges nogen dybde, i bedste fald kan man vel opfatte det som en tone i en umiddelbar sang – hørt det ene øjeblik, glemt det næste!?

Twitter.com er en social webtjeneste hvor alle gratis kan pippe om hvad der sker i deres liv lige nu og her. Et pip må maksimum være på 140 bogstaver (Maksimumlængden på en SMS) og mange af dem er da også blot noget i stil med: “Jeg går hen på cafe Den Blå Hund kl. 19., ses vi der!”. Og de fleste bruger netop deres mobiltelefoners SMS funktion til at sende opdateringer til tjenesten.

Når man er logget ind på tjenesten kan man finde alle de venner der også bruger tjenesten, og så kan man vælge at følge deres opdateringer. Og vennerne kan følge ens opdateringer. I et travlt liv kan tjenesten ligefrem være en garant for sammenhængskraften for visse grupper, vil jeg tro.

Du er hvad du køber
Den seneste udvikling på den front, er en tjeneste som ligner Twitter lidt, men som istedet giver korte meddelelser om hvad folk køber: På Blipper.com kommer der en kort meddelelse om hvad folk køber på nettet, sådan at vennerne kan følge med i hinandens forbrug.

Det er muligt at ens forbrug i en vis udstrækning fortæller noget om hvem man er, men vi er forhåbentligt meget mere end det. – Det bliver interessant at se om Blippy fanger de unge. Det skulle ikke undre mig at ideen slår an, og det er da ret tydeligt at det kan blive noget af en guldgrube for de virksomheder der tilmelder sig tjenesten, hvis der stadig er noget om at naboens græs er grønnere…

Internet er noget af en skattekiste, men det er desværre ikke lutter guld og ædelstene man finder… Hvis ikke man er lidt kritisk med hvad man klikker på og downloader kan man hurtigt få en “forskruet” computer.

Der findes tusindvis af gratisprogrammer som er lavet af hobbyprogrammører eller halv eller helprofessionelle virksomheder som stiller en gratisversion til rådighed. Et klassisk eksempel er AVG antivirus som deler ud af deres antivirusprogram. Gratisversionen “AVG Free Edition” er ikke så avanceret som betalingsversionen, men det er et udemærket antivirusprogram.

Man kan finde de fleste programmer ved at søge på Google, men problemet med en googlesøgning er at man får ravl og krat med, og hvis man ender med at hente programmet på en “forkert” hjemmeside kan man komme galt afsted. Der findes dog heldigvis en håndfuld anerkendte filportaler som garanterer at der ikke er Adware, virus og andet skidt  gemt i programmerne:

Tucows.com (2 køer) er en klassiker som har eksisteret siden 1993 – Her er der programmer til Windows, Machintosh, Linux og smartphones.

Snapfiles.com har eksisteret siden 1997. De har en fin kategoriinddelt freeware side.

Filehippo.com er den yngste af de 3 hjemmesider, men til gengæld er det også den smarteste af dem: Udover at garantere at filerne er virus og adwarefri lægger de også en masse kræfter i at finde kvalitetssoftware, og så har de en updatechecker som bruges til at finde updates til de programmer du allerede har installeret!