Debat
1134 grader eksformation
by John on jul.10, 2009, under Debat, Digital musik
Når man helt uvidenskabeligt kan konkludere at en Guitar Hero guitar er 113,4 gange mindre kompleks end en almindelig guitar (Se artiklen 1134 grader af kompleksitet).. Er der så tale om misinformation – eller er det tværtimod et udtryk for formidling på et højt plan, eller nærmere – blot om bortsmidning af overflødig information eller eksformation.
I Tor Nørretranders værk “Mærk verden” lancerer han begrebet “eksformation” (på side 128), som er den mængde af information som implicit ligger i et budskab og som altså ikke bliver udtrykt – Budskabet er så at sige dybere jo mere eksformation der ligger i det. Da jeg var ung var jeg med i et ungdomsband hvor jeg spillede rytmeguitar, og med den erfaring i rygsækken kan jeg bekræfte at Guitar Hero spillet rummer en stor mængde eksformation: En eksformation, der så at sige rummer 113,4 grader af kompleksitet:
I handlinger som det at spille guitar eller – at danse tango kan man have en oplevelse af at “være i musikken” hvor man ikke er bevidst om teknikken – ligesom Nørretranders beskriver i samme værk – om fodboldspilleren som nærmest spiller intuitivt. Der er vist en jazzmusiker der engang har sagt noget i stil med at:
Jazzen starter der hvor man glemmer sine skalaer.
– Men fælles for Tangodanseren, Fodboldspilleren og Jazzmusikeren er at der ligger tusinder af timers træning gemt et sted i deres underbevidsthed når de spiller.
Men Guitar hero spillet kan, med sin store mængde af eksformation, give een det samme kick – den samme følelse af at være i musikken – selvom man aldrig har lært at spille guitar, og det er det der gør spillet så fantastisk.
Hvis de unge mennesker som mestrer Guitar Hero bliver skuffede over hvor svært det er at lære at spille guitar kan man måske nok tale om at de er blevet “misinformeret” – men til gengæld er følelsen af at være i musikken så stærk og “fed”, at det ikke skulle undre mig om mange af fremtidens “stjerner for en aften” har startet deres karriere med at spille Guitar Hero..
Endelig må konklusionen være at spillet “formidler” en glæde ved det at spille, som det ikke ville kunne gøre hvis ikke det rummede så megen “eksformation“, og – at eksformationen “misinformerer” brugerene om hvad det kræves for at kunne spille guitar.
1134 grader af kompleksitet
by John on jul.06, 2009, under Debat, Digital musik, indspark
I artiklen om om JamLegend nævnte jeg at Guitar Hero spillet var en voldsom forenkling af det at spille guitar: For at komme til bunds i hvor voldsom en forenkling der er tale om, har Jeg har lavet en uvidenskabelig sammenligning af en almindelig elguitar og en guitar til Guitar Hero spillet:
En Guitar Hero guitar har 5 knapper som kan betjenes af venstre hånd og højre hånd kan betjene en flipknap og en wow arm. Hvis vi antager at alle guitarens knapper og wow armen er digitale hvilket vil sige at de enten er aktiveret eller ej, er guitarens kompleksitet = 10 (5 x 2)..
En almindelig guitar er noget mere kompleks – den har ikke knapper på halsen, men 6 strenge og 21 bånd hvilket betyder at hver af de 6 strenge kan give 21 forskellige toner så vi har altså en kompleksitet på 126 (21 x 6) alene på venstrehånden.
For bedre at kunne få fod på kompleksiteten antager vi at højrehånden kun kan anslå hver enkelt af de 6 strenge, alle strenge på een gang, de 3 første eller de 3 sidste, hvilket giver en kompleksitet på 9 for højrehånden. En almindelig guitar har altså en samlet kompleksitet på 1134 (21 x 9) – så længe vi bare taler om enkelttoner og ikke akkorder.
En almindelig guitar er 113,4 gange mere kompleks
end en Guitar Hero Guitar.
Hvis vi først begynder at tale om akkorder bliver den almindelige guitars kompleksitet astronomisk meget højere. Guitar Hero guitaren bliver også en smule mere kompleks når der er tale om brug af akkorder, men den vil altid være en vag metafor for den rigtige guitar.
Nyd at fejle #4
by John on jul.03, 2009, under Bogomtale, Om Læring
“Enjoy dropping the balls” var valgsproget bag undervisningen i Tango Legestuen. – Man lærer ikke ret meget hvis ikke man tør tage risikoen for at fejle, hvilket er een af kernepunkterne i Tony Buzan og Brian Gelbs bog “Lessons from the art of juggling” så udfordringen var altså at skabe et miljø – hvor det at fejle er en naturlig led i det at eksperimentere med dansen.
Og derfor valgte vi navnet “Tango Legestuen”.
Jeg ville ønske at jeg vidste noget mere om det at lege. – jeg elsker at lege: At glemme mig selv mens jeg laver noget som der ikke er sat noget mål for. Men hører det op med at være leg, hvis der er et mål? Eller er forskellen på børns og voksnes leg mon netop at der ofte er et mål ved legen, når vi (voksne) leger… – Eller er det blot en undskyldning vi opfinder for at bortforklare at vi leger!?
Nå, hvordan man end definerer ordet leg, var meningen med legestuen at vi ville skabe et miljø hvor der mere blev fokuseret på det at lære tingene ved at eksperimentere med dem, end ved at fokusere på at gøre tingene på den korrekte måde: Så snart vi forholder os til hvad der er korrekt, bliver vores fejltagelser synlige.
Men den bevidste fokusering på det at eksperimentere var også vigtig fordi meget af den tango undervisning vi selv var blevet udsat for i slutningen af 90’erne var bygget op omkring de 8 grundtrin; som det var vores oplevelse – begrænsede os kollosalt i improvisationen, og da Argentinsk tango netop er en improviseret dans er det, at kunne improvisere, altafgørende!
Teach Tango!
by John on jul.01, 2009, under indspark, Sociale Programmer, Web 2
Hvis du underviser i tango, eller har interesse for at udvikle tangoundervisning skal du være velkommen til det Forum jeg har startet på ning.com med adressen teachtango.ning.com. Hvis du vil være med, kan du trykke her: Invitér mig!.
Det foregår på engelsk, fordi jeg håber at det kan blive et internationalt forum hvor tangolærer fra hele verden udveksler ideer om tangoundervisning.
Tanken var at Jeg selv ville lægger ud, ved at skrive en håndfuld blogindlæg om Tango Legestuen. Håbet er at tangoundervisere ude i verden gider og kommentere/diskutere og eventuelt skrive deres egne blogindlæg. – Der er dog brug for nogle aktive brugere, da jeg pt. ikke har den fornødne tid til at gøre så meget ved det…
For at undgå spammere skal jeg dog godkende folks medlemsskab, før de kan tilføje indhold. – Det er blot en formalitet: Så længe du ikke skriver spammeddelelser er du velkommen!
Guitar Hero træning
by John on jun.25, 2009, under Digital musik, indspark, Introduktion, Link Opdagelser
Nogle biblioteker forbander “Guitar Hero” og “Rock Band” spillene langt væk, fordi de ikke kan være i bogkasserne og transport-selskaberne kræver ekstratakst. – der følger nemlig som regel en Guitar eller ligefrem et helt trommesæt med.
Trods en primitiv grafik havde mange commodore 64 spil et fremragende Gameplay, og netop “Guitar Hero” spillene er et moderne eksempel på at der ikke er nogen sammenhæng mellem grafisk kvalitet og Gameplay. – Jeg synes at det er fantastisk som en simpel simulering af guitarspil kan være så fængende: Følelsen af samspil er bare helt rigtig.
– Guitarister vrænger sikkert af de simple guitarer som bruges i spillet fordi der er tale om en voldsom forenkling af det at spille guitar, og jeg tror også at der er en række unge mennesker som vil få et chok over hvor meget sværer det er at spille guitar når de dukker op på musikskolen.
På JamLegend kan du gratis spille et spil der giver samme fine fornemmelse af samspil: Det kører i din browser og der er hundredevis af numre i en udemærket kvalitet og der kommer hele tiden nye til. Men du kan også konkurrere med spillere fra hele verden, eller spille mod computeren..
Grateful Dead
by John on jun.22, 2009, under Digital musik, indspark, Internet Business, Introduktion, Link Opdagelser
Grateful Dead er et band dannet i 1965, året efter at jeg blev født, og jeg er ikke ligefrem fan, omend jeg da godt kan finde på at sætte een af deres CDere på.
Nææ, sagen er den at jeg tilfældigt er faldet over en næsten komplet samling af deres livekoncerter til download eller streaming. På Grateful Dead koncerter var det tilladt at optage musikken og det var også tilladt at bytte optagelser med andre. – man kunne ligefrem få lov til at tilslutte sit optageudstyr til deres lydsystem, hvilket gav fremragende optagelser.
Herunder skulle der gerne være en afspiller widget med 21 numre fra: Grateful Dead Live at Madison Square Garden on 1979-09-04 (September 4, 1979) tryk på next (to trekanter som peger mod højre) for at høre det næste nummer:
Så kan man spørge sig selv om Grateful Dead mon er blevet fattigere af at stille deres livemusik gratis til rådighed på nettet – næppe!. – Paradigmeskift gør ondt, men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at det paradigmeskift pladebranchen er ude i efterhånden vil vise flere initiativer af den slags.
Se nærmere på: http://www.archive.org/details/GratefulDead.
Om improvisation #3,5
by John on jun.17, 2009, under indspark, Om Læring
Igen er det som om jeg ikke rigtigt har fået skovlen rigtigt under det emne jeg ville behandle i punkt #3.. Til dig, som ikke har læst nogle af de tidligere artikler; er dette en serie artikler om erfaringer gjort i Tango legestuen; et progressivt eksperiment indenfor tango undervisning. Og i forrige artikel var jeg inde på at vores eksperimenterende måde at gribe tingene an på, måske også kunne bruges i IT undervisning.
Jeg har været lidt usikker på om ordet improvisation kunne bruges om det at udforske et program: Ifølge Wikipedias definition er improvisation en kreativ ageren og reageren på ydre stimuli og indre følelser. Så min sammenkobling af ordet improvisation og “trial and error” er måske ikke helt galt afmacheret alligevel..
Det som er problemet med megen tango og IT undervisning er at den fokuserer på “figurer” eller “Hands On forløb”, hvor folk lærer nogle nyttige og meget konkrete handlingsforløb som de måske nok kan huske lige når de kommer hjem, men som de sandsynligvis har glemt 14 dage efter: – Fordi de ikke har nogen dybere forståelse af emnet, at hænge handlingsforløbene op på.
Een måde at komme over denne hurdle på, er at lære kursisterne selvstændigt at udforske programmerne, som der er lagt op til i PowerPoint præsentationen i forrige artikel. Deres forståelse af emnet bliver ikke nødvendigvis meget dybere, men med evnen til at improvisere; kan de selv finde frem til nye måder at gøre tingene på, selvom de måske har glemt hvordan. Og det gælder også det at danse tango.
Tango og læring #2,5
by John on maj.28, 2009, under indspark, Om Læring
I den kommende tid vil bloggen her, nok blive domineret af snakken om læring i forhold til tango og eksperimenterne vi lavede i tangolegestuen, og det er meningen at jeg i afsnit 3 vil skrive om “Improvisation i Powerpoint”, men Jeg vil lige kommentere artikel #1:
– Jeg nævnte at tangolegestuen var drop-in undervisning, hvor det ikke var nødvendigt at tilmelde sig på forhånd. Konsekvensen af det var at vi aldrig vidste hvilket niveau folk var på, og at de ofte var på meget forskellige niveauer – noget af en udfordring…. Men med 4 undervisere kunne vi nå alle par igennem til personlig undervisning, mens alle arbejdede med en given øvelse. Og når vi så havde været rundt og havde hørt hvilke elementer af øvelsen der gav folk problemer, tog vi de mest typiske af problemerne op i plenum – sådan at alle kunne få vendt det igen, og evt. give deres besyv med.
Vi opfordrede altid eleverne til at snakke øvelserne igennem med hinanden sådan at de kunne hjælpe og inspirere hinanden: Det er fedt med en heksekedel af entusiastiske mennesker som er sammen om at udforske et givent emne.. – Bagdelen er dog at det let bliver en meget larmende klasse. (o;
Nu får jeg måske fremstillet legestuen som et genialt projekt der bare fungerede perfekt.. Bevares: Der var da masser af problemer at slås med, men hvis livet skal leves skal det mærkes: Der skal fandme være lidt slåskamp, og “springen ud i det kolde vand” over det..
Lær at improvisere #2
by John on maj.27, 2009, under indspark, Om Læring
Dette er andet afsnit om de læringseksperimenter vi arbejdede med i Tangolegestuen. Første afsnit kan du se her..
Improvisation handler om kunsten at bryde ud af de mønstre man har lært sig: Problemet er udtalt og iøjnefaldende når vi taler argentinsk tango, men det kan også være givtigt at fokusere på folks evne til at improvisere når man taler om IT kundskab, mere herom senere.
Det siges om spillet Othello at det tager et minut at lære og et liv at mestre, og det samme kan desværre siges om Argentinsk Tango: Skåret ned til grundelementerne handler Argentinsk Tango om at gå – du kan gå frem/tilbage eller skridte til højre/venstre og endelig kan du dreje på stedet. Hvis blot det var den model folk havde i hovedet efter det første års undervisning ville improvisation være pærelet – men problemet er at man ofte lærer en grundfigur som består af otte trin – og efter et års undervisning er det denne grundfigur man skal lære at improvisere sig ud af. Til de tangodansende læsere skal dog siges at jeg her taler om trin: kvaliteten af føringen, musikalitet etc. er ikke interessant i denne sammenhæng. (o:
Som IT supporter er det min oplevelse at folk ofte spørger om hjælp til et eller andet som de sagtens selv kan finde ud af. – Hvorfor det er sådan er der givetvis flere forklaringer på, men een af dem kunne være, at de er så usikre på dette her IT-værk at de ikke tør improvisere. Og også i Tango kan det være angstprovokerende at improvisere fordi du i improvisationen bevæger dig ud i et bevægelsesmønster som ikke ligger på rygraden – ud i noget ukendt som du opdigter hen ad vejen. Der er lidt følelsen “om at springe ud i det kolde vand” over det.. Jeg har selv gode erfaringer med at lære folk at improvisere i programmet Power point, men det kan jeg fortælle om i næste afsnit.
Og når vi nu taler om de kommende afsnit så vil eet af dem også komme til at handle om angsten for at fejle – som er endnu een af de ting som holder folk fra at improvisere..
Læring og tango #1
by John on maj.20, 2009, under indspark, Om Læring
Der er endnu ingen der har skrevet Tangolegestuens historie. På den anden side er historien i sig selv måske ikke så interessant som de eksperimenter vi gjorde, men da der er en rodet bunke af ting som måske kan inspirere dem som beskæftiger sig med læring vil jeg i de følgende artikler fortælle nogle udpluk af historien.
Til dig som ikke har hørt om tangolegestuen før, kan jeg kort fortælle at det var tænkt som et eksperimenterende, afslappet, drop-in alternativ til den øvrige tangoundervisning i København. – Tilmelding var ikke nødvendigt – du kunne komme uden en partner og det kostede 20 kr. pr. deltager. Vi var 4 undervisere som skiftedes til at spille ind med forskellige indspark til det igangværende tema vi havde planlagt for dagen.
En del af baggrunden for initiativet var at tangomiljøet ofte blev opfattet som tillukket: Som kvindelig begynder risikerede man at blive siddende som en panelhøne hele aftenen, fordi der ikke var nogen som bød een op. Derfor var det et fast punkt på ugens program at man tog sammen ud og danse efter undervisningen – sådan at man kom som en flok, der så kunne byde hinanden op. Men vi havde langt mere at byde på end det: Vi ville også lære vores “elever” at lære og – at blive bevidste om de “samspilsproblemer” der let opstår når man er sammen om at lære og endelig ønskede vi at finde en måde at undervise på som inspirerede eleverne til selv at eksperimentere: – Til at Improvisere..