Bedre IT

Ifølge salgsmaterialet skulle iPads batteritid være på omkring 10 timer. Havde det været en PC der var opgivet til den slags batteritid skulle man ikke regne med at kunne presse mere end højst 60% af den opgivne tid ud af batterierne.

Efter at have fået hul på padden (vi giver gerne vores gadgets dyrenavne), sad jeg og legede med den i 4 timer, men batteriindikatoren viser at jeg kun har brugt 76%, så det bliver spændende at se hvorlænge man reelt kan bruge “maskinen”.

En af de ting der var med til at overbevise mig om at jeg skulle have en iPad, var at den HTC smartphone som jeg længe har drømt om faktisk er over 1000 kr dyrere. Hvis man sammenligner prisen på en iPad med prisen på iPhone og lignende smart-telefoner, så slipper man faktisk relativt billigt for en iPad. Bevares det er da fedt med 3G i padden, men jeg synes at forskellen i pris på en iPad uden og een med 3G er urealistisk høj. – Og jeg er ikke mere afhængig af Internet end at jeg kan undvære det når jeg ikke er i nærheden af et hotspot.

Omvendt konvergens.
Skærmen på min gamle smarttelefon er 3,2 tommer hvilket jeg synes er for lidt til det meste af det sjov man kan bruge den til, og det generer mig at skulle interagere med et program når jeg skal ringe til een af de numre jeg altid har i hovedet. Padden skal altså ikke bruges til at ringe på, omend jeg sikkert godt kunne finde på at Skype fra den, men den er bedre end smarttelefonen til alt det sjove, så derfor overvejer jeg helt at droppe smarttelefonen, og så skifte mellem mobilen og iPad alt afhængigt af opgaven.

De fleste iPad kloner bliver udstyret med en 7″ skærm, hvilket jeg også oplever som for lille, men det er utvivlsomt fordi branchen også opfatter tablet computere som en slags forstørrede telefoner. En taktik jeg tror er forkert, men det vil tiden jo vise!!

Nå.. Så endte det alligevel med at jeg købte en iPad. Den mindste model til 3800 kr.

Nu vil det så kunne vise sig om jeg bliver omvendt, eller om jeg kan beholde min sunde kritiske fornuft.

Hvorfor jeg gjorde det? – Fordi jeg er godt og grundigt frustreret over at der ikke er nogen som kan lave et produkt der kan konkurrere med iPad. Konkurrenterne er enten baseret på en 7″ skærm eller koster næsten det dobbelte af hvad jeg har givet for min iPad – Eller mht. Samsungs Galaxy: Både med mindre skærm og dyrere: Det kan i den grad pisse mig af at der endnu ikke er een eneste fornuftig konkurrent.

Når der kommer en 10″ windows 7 iPad konkurrent som også er til at betale, så må jeg da afgjort også have den, og så må vi se hvem der kommer til kort..

Roskilde Centralbibliotek har taget initiativ til et efteruddannelses projekt for bibliotekarer som går ud på at lære bibliotekarene noget om gadgets. De har indkøbt et repræsentativt udvalg af de gadgets der var på markedet, og lagt dem i noget af en skattekiste som de kalder
Det Rulllende Multimedielab.

Uanset hvad dimserne kan i sig selv; bliver de mest interessante når man kan kommunikere med dem via usb og/eller netværk.
10 af de 14 dimser har en usb port, selv Robotten Pleo har een, og med usb porten følger alverdens tilpasnings muligheder:

Mange af tingene virker som en slags lagringsmedie når man tilslutter dem til sin computer, sådan at man kan lægge digitalt indhold ind på dem: F.eks. kan man med den håndholdte spillemaskine “PSP Go” lægge spil, tapeter, musik og billeder ind, som man har downloadet eller selv lavet, man kan ligefrem ændre på Pleos personlighed, lægge ukrypterede bøger ind på de 3 boglæsere, opdatere firmware og meget andet.

Man kan vælge at se disse dimser som et trin på en udvikling der startede med den Personlige Computer (PCen) som vi dog endnu idag har i stort set den samme form som i 1980erne: Dimserne indeholder mikroprocessorer, og det der er kendetegnende for de fleste af dem, er netop at de har et operativsystem som skal “bootes” når man tænder for dimsen, hvilket betyder at det varer mellem 10 og 30 sekunder fra du tænder, til det begynder at virke.

Det er en udvikling “über nerds” som jeg byder velkommen, fordi det betyder at tingene kan hackes, og når en ting kan hackes kan man frit tilpasse det ens behov og smag: Flere producenter lægger begrænsninger ind i produkterne, som kan overvindes med et hack. Så hackning er med andre ord blot et spørgsmål om en magtkamp mellem producenter og forbrugere.. Og jeg kan ikke se noget urimligt i at have magt over de ting jeg har købt og betalt for!

Dette er en QR kode – en 2D stregkode kaldes den også, det er en ny slags stregkode som kan indeholde meget mere information end de gamle stregkoder kunne, og på nettet findes der en lang række gratis værktøjer som du kan lave dine egne koder med.

Ovenstående kode er lavet med værktøjet på følgende adresse: qrcode.kaywa.com/ .

Koden kan aflæses med en lang række mobiltelefoner og smartphones. Koden er ikke bundet til en speciel leverandør, så du kan frit vælge hvilket program og hvilken generator du vil, og der findes en lang række af begge.

Som bibliotekar glæde jeg mig til den dag hvor jeg kan sætte koden på udstillede “placeholders” for givne materialer som de interesserede lånere så bare skal scanne ind i deres telefon, for at bestille materialet..

Ovenstående kode kan du scanne med din mobiltelefon, hvis du har et program på telefonen der kan den slags (man kan godt scanne direkte fra skærmen). Det er et link til en bestilling af en CD på bibliotek.dk – endnu er det dog desværre ikke muligt at eksekvere bestillinger på den måde, men du kan da se linket når du har scannet det, og så må vi bare håbe at det også snart bliver understøttet af systemet!

På følgende side kan du se en liste over programmer og understøttede mobiltelefoner: www.mobile-barcodes.com/qr-code-software/

Apple Computer Incoperated er en software- virksomhed der laver sublime produkter, hvor hardware og software går op i en højere enhed. Nok er deres computere delvist bygget på almen PC teknologi, men den er gemt bort under et lækkert design. Jeg kalder firmaet en software- virksomhed, fordi det er deres operativsystemer og software der trækker salget, mens hardwaren blot er den del der fuldender helheden.

Apples produkter er blandt andet suveræne, fordi de har magt over udviklingen og designet af både hardware og software, mens producenter som HP f.eks. bygger deres produkter til windows, som de ikke har den store indflydelse på.

Why – “Not to Apple”..
Jeg har aldrig ejet et Apple produkt. Men jeg er faldet pladask for iPad, og ville købe een, hvis ikke det var fordi at Apple er en teknologisk spændetrøje: En del af deres forretningsstrategi er at en proprietær teknologi binder kunderne: I og med at en Mac computer har sit eget operativsystem skal du have en Mac udgave af det program du ønsker at køre på den, og du kan heller ikke være sikker på at printere, tegneplader og andet udstyr kan bruges i forbindelse med den.

– Med iPad bindes du til at bruge deres AppStore når du skal finde programmer der kan køre på maskinen, du bindes til deres iTunes store for at hente musik, og i forbindelse med iPads lancering har de lanceret en online boghandel. Der er hverken usb port eller SD/Compact Flash læser i iPad, hvilket igen er et eksempel på at du bindes til at bruge accessories fra Apple eller producenter med licens fra Apple.

Du kan kun synkronisere indhold mellem din PC og iPad gennem iTunes hvilket sandsynligvis begrænser filtyperne du kan synkronisere til de filtyper iTunes kan arbejde med. Eller også skal man sende tingene til iPad via mail.  Der findes en lang række blogartikler om ulemperne ved iPad – du finder en del af dem herunder, så til sidst vil jeg nævne at den eneste browser du kan bruge på iPad er deres egen Safari browser som altså ikke understøtter flash, og som ofte laver ged i hjemmesiders layout..

Windows 7 som findes på en del af de konkurerende produkter er ikke halvt så lækkert et operativsystem som Apple OS, men du har frihed til at vælge de programmer og filformater du har lyst til, da stort set alt hvad der værd at satse på, kører på windows.

http://thenextweb.com/apple/2010/04/06/10-suck-ipad/
http://dvice.com/archives/2010/04/20-biggest-grip.php
http://mashable.com/2010/01/27/ipad-whats-missing/

Er det hardware eller software der sælger en gadget?
– Hvis du spørger alle andre end Apple vil du sikkert få det svar at det er hardwaren der sælger. Apples iPad er en ny gadget – en tavlecomputer, som Apple har opfundet, og som et utal af hardwarefabrikanter er ved at lave konkurrerende produkter til.

Hvis du spørger mig; er en given gadget ikke fem flade øre værd hvis ikke softwaren fungerer optimalt. Og nok laver Apple hardware, men de fokuserer mere på design, software og brugervenlighed end på specifikationer, og i sidste ende er det netop dét der sælger et Apple produkt.

Kvaliteter vs Kvantiteter
Hardware og softwarevirksomheder lægger vægt på forskellige ting i deres salgs- taler: Hardware sammenlignes med kvantitative mål, mens software sammenlignes med mere kvalitative mål.

En del af den kritik iPad får, går på at iPad ikke kan multitaske, men multitasking er der ikke den store logik i på en iPad, hvorfor “konkurrencen” bliver forløjet: Samtlige konkurrerende produkter til iPad forsøges solgt på bedre specifikationer og/eller en lavere pris, men Windows 7, Android og de forskellige linux baserede versioner af styresystemer der leveres med produkterne er ikke halvt så smukke, velfungerende eller brugervenlige som Apples system.

So ein din muss ich auch haben
iPad er meget tæt på at være et perfekt produkt som jeg seriøst kunne overveje at købe, men Apple er en problematisk leverandør:  De har i den grad skudt sig selv i foden og vingeskudt iPad i samme åndedrag da de valgte at deres apparater ikke understøtter flash, som er en ret central internet teknologi idag. – Apparaterne understøtter dog HTML5 som bl.a. er fremtidens afløser til Flash, men indtil da kan det være at man skulle nøjes med en HP Slate, som leveres med Windows 7, og der som sådan er kompatibel med alverdens standarder.. – Eller hvad med en wePad!? (o;

Her den ene dag hørte jeg en studerende give udtryk for at han mente at meningen med livet var: At nyde det… Jeg havde lyst til at fortælle den unge mand et eller andet, men kunne ikke rigtigt finde på med hvad, for naturligvis skal livet nydes, men alligevel…?

Wikileaks er en nyhedsservice som har det bærende princip at de går hele vejen med hensyn til at “trække bukserne af” de magthavere, der misbruger magten. Senest har de offentliggjort en video af det Amerikanske militær der bl.a. skyder 2 journalister fra Reuters. Videoen skulle være downloadet fra en af militærets helikoptere og dekrypteret ved lånt supercomputerkraft.

I Information diskuterer Hanne Dam hvordan journalistikken er ved at ændre sig fra magtkritik til underholdning og fra samfundsfokus til individfokus. En ændring som fint går hånd i hånd med troen på at meningen med livet er at nyde det. Filmen “Wall-e” rummer faktisk en fin og relevant samfundskritik: I filmens anden halvdel ser man en hjælpeløs, overvægtig menneskehed som ikke kan andet end at “nyde livet”. – Mens skibets kaptajn gør som det passer ham, og ingen interesserer sig for det.

Hvad er der ved en fugls pip? – Tja; sådan en dyrelyd skal vel hverken tolkes eller tillægges nogen dybde, i bedste fald kan man vel opfatte det som en tone i en umiddelbar sang – hørt det ene øjeblik, glemt det næste!?

Twitter.com er en social webtjeneste hvor alle gratis kan pippe om hvad der sker i deres liv lige nu og her. Et pip må maksimum være på 140 bogstaver (Maksimumlængden på en SMS) og mange af dem er da også blot noget i stil med: “Jeg går hen på cafe Den Blå Hund kl. 19., ses vi der!”. Og de fleste bruger netop deres mobiltelefoners SMS funktion til at sende opdateringer til tjenesten.

Når man er logget ind på tjenesten kan man finde alle de venner der også bruger tjenesten, og så kan man vælge at følge deres opdateringer. Og vennerne kan følge ens opdateringer. I et travlt liv kan tjenesten ligefrem være en garant for sammenhængskraften for visse grupper, vil jeg tro.

Du er hvad du køber
Den seneste udvikling på den front, er en tjeneste som ligner Twitter lidt, men som istedet giver korte meddelelser om hvad folk køber: På Blipper.com kommer der en kort meddelelse om hvad folk køber på nettet, sådan at vennerne kan følge med i hinandens forbrug.

Det er muligt at ens forbrug i en vis udstrækning fortæller noget om hvem man er, men vi er forhåbentligt meget mere end det. – Det bliver interessant at se om Blippy fanger de unge. Det skulle ikke undre mig at ideen slår an, og det er da ret tydeligt at det kan blive noget af en guldgrube for de virksomheder der tilmelder sig tjenesten, hvis der stadig er noget om at naboens græs er grønnere…

Der var en låner, her den ene dag, som spurgte om man kunne låne vinyl LPer på biblioteket. Det kan man, men desværre ser det ikke ud til at der er nogle biblioteker som indkøber nye vinyl plader. – Og der udkommer faktisk stadig en hel del nye LP plader.

Da der ikke var andre lånere på biblioteket på det tidspunkt kom jeg hurtigt i snak med låneren, og det viste sig at han arbejdede på pickupfirmaet Ortofon, som ligger her på Lolland.

Jeg indså i løbet af vores samtale at digitalisering af
ethvert materiale; bøger, billeder, film eller musik
er lig med en kvalitetsmæssig forringelse af det..

Låneren fortalte at han ind imellem viser lysbilleder og holder foredrag om sine rejser, og at han – på grund af de stigende priser på fremkaldelse af “analog” film, var begyndt at tage digitale billeder.

Jeg er ikke audiofil; og kan ikke høre forskel på om den afspillede musik kommer fra CD eller vinyl, men hvis man roder med digitale fotos får man hurtig en fornemmelse af begrænsningerne ved digitaliseringen: Et “analogt” fotografi fra et spejlreflekskamera har nærmest uendeligt mange billedpunkter og farverne er mere naturlige: Og denne forskel bliver for alvor synlig når de digitale billeder blæses op på et lærred, da opløsningen på de fleste projektorer er sølle 1024 x 768 pixels.

Ind imellem kunne jeg godt savne ritualet med at hive en LP frem, afstøve pladen med pladebørsten og forsigtigt sænke pickuppen ned i mellemrummet før det nummer jeg vil høre. Der er dybe perspektiver i emnet her; som jeg ikke skal dvæle for meget ved, men eet er at vi vænnes til at nøjes med en ringere lyd- og billedkvalitet, noget andet er at indholdet får mindre værdi når der skal “arbejdes” mindre for at “få det frem”!

Der er ingen tvivl om at Google og Microsoft konkurrerer, men de behøver jo ikke ligefrem gøre deres forskellige services inkompatible:

Microsoft har en værktøj kaldet Live Writer, som er et program der kan downloades og installeres på din computer: Live Writer fungerer som en offline editor til Live Blogs, men kan også bruges til andre blogs; f.eks. Googles blog service; blogspot.com eller WordPress blogs.

Denne post (artikel) er således den første post skrevet i Live Writer. – Det bliver interessant hvordan det kommer til at se ud… Programmet giver mulighed for at sætte billeder ind, så det må naturligvis afprøves.. Wau; Der 9 effekter man kan give billederne! – Jeg vælger effekten skygge, og krydser mine fingre.

Når jeg trykker retur skifter programmet automatisk afsnit, hvilket både kan være et irritationsmoment og en velsignelse – afhængigt af hvilken skrivestil man nu har.
Men, som det også er i Word, skiftes der kun linie, hvis man samtidig holder shift nede samtidig med at man trykker retur. – Smukt!

Billedet har jeg hugget andetsteds på nettet, og derfor har jeg oprettet et link til det sted billedet er hugget fra – og det kunne også, på smukkeste vis, gøres fra programmet.

Der findes også plugins til programmet men mon ikke det primært er tiltænkt til dem der Live Writer til en Live blog. Men udover denne mulighed findes der mulighed for at indsætte kortudsnit, Tabeller, Fotoalbums, videoer mm. Vildt fedt!

Holeby Bibliotek

Dette er ikke en reklame for Microsoft nye søgemaskine; Bing, men det er nu engang Bing der leverer de kortudsnit man vælger i Live Writer. Nu har jeg prøvet Live Writer sammen med en Blotspot Blog som ligger på Googles servere, og en wordpress blog, som ligger på webhotellet i123.dk, som iøvrigt varmt kan anbefales.

– Og det hele virker bare fantastisk!!