Bedre IT

Debat

Forbrugerens fri vilje knægtes

by on feb.13, 2012, under Debat, indspark

Det er en svær titel, men de andre udgaver var endnu mere kantede: “IT underlagt diktatur” eller “Bill Gates den nye diktator”. Apple startede hvad der desværre er ved at blive en trend: At diktere hvor forbrugeren skal købe sine software og sin musik – og de vil også gerne have magt over hvor vi køber vores ebøger og eaviser/blade.

Siden kom Google med deres Android styresystem med indbygget software forretning (app store) – her kan forbrugeren dog omgå app forretningen, men det er så besværligt at det nok er de færreste der går omvejen. Der er rygter om at Google også vil barsle med en global musik og bogforretning.

Det er dog ikke kun smarttelefoner og tavlecomputere (tablets) der er underlagt indbyggede app stores, Sony Playstation 3, XboX,  og Nintendo maskinerne har også en indbygget forretning. Og de 2 sidste udgaver af styresystemet til Apples Mac computere har også indbygget appstore.

Den næstsidste bastion for brugerenes ret til selv at vælge hvor de vil købe deres programmer er nu ved at falde: I Microsoft Windows 8 vil der også være indbygget en appstore, som Microsoft gerne vil “låse” forbrugeren ind i.

Lige siden internettets barndom har man frit kunnet hente alverdens programmer på nettet til installation på sin PC. – Open source giver ikke megen mening uden denne frie ret til at downloade og installere programmer.

Den sidste bastion for brugerenes ret til det frie valg er Linux. De eksperimenter der har været i nogle Linux udgaver med app stores har ikke været kronet med held, hvilket nok er fordi dem der har valgt at bruge Linux netop har gjort det fordi de er træt af Microsoft windows.

Jeg har netop installeret en at de mest populære Linux udgaver, Linux Mint, på en gammel bærbar og det kører fint. Og hvis der er flere der holder på deres frie ret til at vælge hvor de vil hente deres programmer, skulle det ikke undre mig om der vil komme mange flere glade Linux brugere, efterhånden som windows 7 bliver forældet.

 

Kommentarer lukket til Forbrugerens fri vilje knægtes more...

Mindre skat – mere arbejde

by on jan.26, 2012, under Debat, indspark

Regeringen mener at der er en sammenhæng mellem skatteprocenten og folks motivation for at arbejde: Altså at lavere skat giver folk lyst til at arbejde mere. Ugebrevet A4 har publiceret en gennemgang af forskellige instanser og personers mening om denne “Sandhed”.

I artiklen nævnes det at der er mange “sandheder” om sammenhængen. Sandheden om min indstilling til det er; at mindre i skat ville få mig til at arbejde mindre: Jeg er tilfreds med hvad Jeg har, og ønsker mig kun mere kvalitetstid med familie, venner – ude i naturen, med en god bog, i en læsegruppe men mange gode samtaler etc.. – Jeg tror at der er mange der ville prioritere som Jeg! Arbejde er et nødvendigt onde for at kunne overleve, og når eksistensen og et minimalt niveau af selvrealisering er nået, stopper motivationen for at arbejde.

Den nye regering – som burde have et større humanistisk fokus, er i mine øjne ført på vildspor af den gamle regerings fokus på virksomhedernes vel: Hvor mennesker blot er en ressource der skal udnyttes til det yderste. Hvordan borgerne har det med det øgede pres mens de arbejder og om de kan overleve når de ikke er på arbejdsmarkedet, er tilsyneladende ligegyldigt for regeringen. – Tanken synes at være at man kan presse folk til at arbejde ved at fjerne deres eksistensgrundlag når de ikke arbejder – uanset om der er plads til een på arbejdsmarkedet eller ej.

Der er vist en retorisk taktik som går ud på at styre samtalen hen på et andet emne, hvor man har bedre forudsætninger for at sejre. Kan det tænkes at den borgerlige regerings spindoktorer  i den grad har ændret folkets og den nye regerings fokus, sådan at de spiller med i et spil som de kun kan tabe!?

Dette er min første blogartikel med politisk indhold og det er sikkert tydeligt, i mit sprogbrug, at Jeg normalt ikke beskæftiger mig med politik. Men i dette tilfælde måtte Jeg protestere: I mine øjne er regeringens politik på et helt fundamentalt niveau forfejlet: Fokus burde være det selvrealiserede menneske fremfor den fremgangsrige virksomhed!

Der er ikke noget galt med fremgangsrige virksomheder og der er ikke nødvendigvis noget modsætningsforhold mellem fremgangsrige virksomheder og mennesker der realiserer deres drømme – Men når det politiske udgangspunkt er virksomhedernes ve og vel, så er politikken umenneskelig, som vi har set utallige eksempler på.

Kommentarer lukket til Mindre skat – mere arbejde more...

Infografik om ebøger

by on dec.29, 2011, under Debat

Der er ved at gå mode i “Infographics” hvilket Jeg synes er lækkert: De eksempler Jeg har set på infografik har alle været ret fede og her skulle der så være et eksemplar om e-bogsmarkedet i USA:

via

Du finder en anden ret fin infografik om Apples produktcyklus her:
http://www.fastcodesign.com/1665465/infographic-of-the-day-the-rebirth-of-apples-product-strategy

Kommentarer lukket til Infografik om ebøger more...

Blogindlæg som pressionsmiddel

by on sep.29, 2011, under Debat, indspark, Web 2

For 1/2 år siden havde jeg lidt af et problem med en lige lovlig agressiv sælger fra Telia og i forlængelse af de frustrationer det gav, lavede jeg en lille artikelserie om udviklingen af den historie. – Efterfølgende fik jeg en henvendelse PR afdelingen hos Telia, som spurgte ind til min oplevelse:

De havde med andre ord nogle ansatte til at monitorere hvad der dukkede op af historier om virksomheden på det sociale net, hvilket nok kan være resourcekrævende men sandsynligvis en ret god ide for så store virksomheder som Telia. – Sådan at de kan give svar på tiltale og måske ligefrem bevirke at nogle af de negative historier “forsvinder”. – Og jeg har rent faktisk fjernet det meste af mine indlæg om dem på denne blog, og det har jeg fået 2 biografbiletter for….

Denne indlæg handler ikke om min integritet, men Jeg vil dog gerne lige slå fast at Jeg ikke er til salg for nogen pris: Jeg fjernede indlæggene fordi situationen var mudret: Det var ikke en klokkeklar anklage mod en virksomhed med rod i organisationen, eller hvad der nu kunne være forklaringen på det: Jeg havde været naiv, og da Jeg ikke bryder mig om at fremstå alt for blåøjet fjernede Jeg historien fra denne blog – den ligger dog på indspark.blogspot.com, så helt væk er den ikke.

Bedreit.dk skal handle om IT for begyndere og om læring, men det er også en personlig blog med et kritisk blik på informationssamfundet og som sådan er en negativ omtale i ny og næ ikke “off topic” – Fordi det er virksomhedernes gøren og laden der giver et vink om hvor moralen er på vej hen – Og et samfund uden sans for moral er I mine øjne noget af det værste man kan tænke sig.

Anstødsstenen til dette indlæg er at Jeg har en lille kontrovers med Provea.. Er Provea en fair virksomhed? – Jeg overvejer netop om ikke det var værd at lave et community hvor du og dine venner kan komme til orde; for der vil helt sikkert komme mange flere historier om virksomheder med en blakket moral..

Kommentarer lukket til Blogindlæg som pressionsmiddel :, , , more...

Forny din IE

by on jul.04, 2011, under indspark, Internet Business, Introduktion, Link Opdagelser

En hammer har lignet en hammer i flere hundrede år, og sådan vil de fleste sikkert foretrække det: Værktøj skal helst ikke ændre sig ret meget, fordi man skal vænne sig til det påny hver gang nogen finder på at udvikle det.

– Sådan er det desværre for alt computervæsen: Producenterne forsøger konstant at gøre deres produkter bedre og hurtigere og du kan lige så godt vænne dig til det:

Den nyeste udgave af Internet Explorer er version 9,  som ser en hel del anderledes ud end version 6, 7 og 8. Hvis du har version 6 på din computer er der meget fornuft i at opgradere til version 8 eller 9. Microsoft har ligefrem lavet en hjemmeside der opfordrer alle til at opgradere: IE Countdown!

Hvis du opgraderer til version 9 vil du måske blive generet af at Microsoft har gjort det næsten umuligt at vælge Googles søgemaskine som standard til søgninger. Men med dette link: Valg af søgemaskine, kan du nemt gøre det!

Siden Jeg skrev dette indlæg er der kommet så meget nyt ud om Windows 8 – Den næste version af windows, som er så radikalt anderledes end de gamle versioner af windows at det i den grad vil kræve tid til tilvænning. Spørgsmålet som umiddelbart dukker op, er om ikke folk er ved at være så trætte af omskiftelige versioner af windows, at de lige så godt vil lære at bruge Apples iOS istedet for endnu en windowsversion.

Du kan downloade IE 8 herfra!

Kommentarer lukket til Forny din IE more...

Koobface Hoax

by on maj.04, 2011, under Debat, indspark, Introduktion, Web 2

Lige nu og her (4 april 11) bliver mange FaceBook brugere opfordret til at ikke at åbne et linket: “Barack Obama Clinton skandale”, hvilket kan være fornuftigt nok, ikke at gøre. Men resten af advarslen, som du kan se herunder, er fup, svindel og misinformation.

ADVARSEL: Ny virus spreder sig hurtigt på Facebook! Det er en trojaner kaldet Mech Koobface. Den vil stjæle din info, invadere dit system og lukke den ned: DU MÅ IKKE ÅBNE linket Barack Obama Clinton skandale! Hvis Smart Girl15 spørger dig som ven, accepter ikke, da det er en virus! Hvis en anden person på din venneliste accepterer, vil du også få virus! Kopier dette og sæt det på din facebook side

Den oprindelige afsender af FaceBook opdateringen har givetvis haft det formål at forvirre folk for jo mere forvirrede folk bliver, jo mindre forneemmelse har de af hvad de kan stole på. Den falske meddelelse er altså mere skadelig oppe i folks hoveder end den er for de computere den bliver kommunikeret via.

Læs evt. mere på:  Lockergnome, som er en service der har været her siden siden starten af firserne og Hoax-Slayer som er en webside udelukkende om Hoaxes.

I min “høresnegl” hører jeg netop at der er en email virus der spreder sig i øjeblikket med en vedhæftet fil kaldet Fotos_Osama_Bin_Laden.zip som skulle indeholde skadeligt indhold hvis du pakker den ud på din computer: Så nok bør man nyde sin internetsurfing, men gør det med en kritisk sans som ikke lader sig forføre til at åbne tilsendte filer som man ikke har bedt om!
Advarslen kommer fra F-Secure..

Kommentarer lukket til Koobface Hoax :, , more...

Fra bibliotek til Techshop

by on apr.27, 2011, under Debat, indspark, Om Læring

Elektronik til indsyning i tøjEfter Biblioteksforeningens årsmøde må man konstatere at læringsindsatsen er kommet for at blive i biblioteksregi, men der var ikke meget nytænkning.

Phillip Torrone, senior editor for Make Magazine har lanceret sit bud på fremtidens biblioteker på sin blog – kortlink.dk/8udp. I blogartiklen nævner han en bibliotekstype, som jeg aldrig har hørt om før: “Tool lending-libraries” – Biblioteker hvor man kan låne værktøj. Men det Torrone forslår er meget mere vidtgående: At bibliotekerne laver Fab Labs eller Techshops.

Et spørgsmål om Empowerment
Har bibliotekerne ikke dybest set altid har ville medvirke til Empowerment af folk  så de kunne få magt over deres eget liv og f.eks. deltage aktivt i demokratiet. Knud Schulz chef for hovedbiblioteket, Århus Kommune, har på udemærket vis beskrevet Empowermenttanken i følgende artikel fra Danmarksbiblioteker.dk kortlink.dk/8ush. Torrones forslag kan derfor ses som en naturlig fortsættelse af de muligheder borgerne får med bibliotekets udbud af Computer Cafeer eller samarbejde med musikskoler.

Hackerspaces og Techshops
At være “hacker” kan godt være en positiv ting: Et Hackerspace er et rum hvor man hjælper hinanden til at få “magt” over de genstande man omgiver sig med, hvilket kan være alt fra mobiltelefoner, computere og robotter til pandekager. I Danmark er der foreløbig 4 hackerspaces og I Labitat, som er navnet på Københavns bud på et Hackerspace, roder de både med teknologi, biologi og madlavning. Hackerspaces er mere undergrundsagtigt end Techshops, da de er helt og holdent frivilligt drevet, non profit og åbne for alle. Techshops ligner lidt Tool-Lending Libraries da de rummer en lang række computerstyrede værktøjer, som de fleste privatpersoner ikke vil have råd til at køber selv, men i en Techshop bruger man værktøjerne på stedet og man kan få undervisning i hvordan man bruger værktøjerne etc..

På årsmødet nævnte Martin Ågerup fra CEPOS, at vi i Danmark er bag efter resten af verden med hensyn til højteknologiske arbejdspladser. Med Techshops på bibliotekerne vil vi med lidt held kunnne skabe grobund for kommende generationers lyst til at arbejde med og udvikle teknologi. Techshops ville kunne laves i samarbejde med lærere fra lokale skoler/aftenskoler, opfindsomme borgere og frivillige unge, og kan måske ligefrem sponsoreres af det lokale erhversliv, som jo i sidste ende vil få glæde af de teknisk kyndige unge.

Kommentarer lukket til Fra bibliotek til Techshop :, , , more...

Til kamp mod “utroligt”

by on apr.04, 2011, under Debat, indspark

– Eller, om ikke andet; til kamp mod en ubevidst overdrevet brug af ord som “utroligt”!

Der synes at være en udbredt ligegyldighed over for hvor sproget bevæger sig hen. – At ordet “Utroligt” bliver brugt så meget og ukritisk idag, er jeg tilbøjelig til at knytte sammen med en tilsvarende ligegyldighed, eller bevidstløshed overfor værdier.

Da vi, moderne mennesker, befinder os i et religiøst tomrum, bliver alt “utroligt”: Noget man ikke kan sætte lid til – noget der ikke giver en dybere mening. Det synes indlysende at alt uden et værdigrundlag bliver meningsløst. Og når så intet synes at give mening, hvad skal man så tro på!? Gå i kamp mod meningsløsheden.

Kommentarer lukket til Til kamp mod “utroligt” :, , more...

Udpakning af padden

by on dec.29, 2010, under Debat

Når man sætter modtageren til det trådløse tastatur i maskinen siger den at det ikke er understøttet, men det virker sgu!!Hmmmm – Ud af de 16 Gigabytes som det hedder sig at modellen leveres med, er det kun 13,9 Gigabytes der er fri fra starten af.. Kan jeg mon rydde ud I hvad der nu evt. er præinstalleret, eller burde det I virkeligheden nærmere hedde at dyret har 14 GB.. Hrmff.

Når jeg i windows kikker på indholdet af den interne hukommelse er der kun 1 tom mappe: DCIM, som højst mærkværdigt netop er det mappenavn som flere digitale kameraer lægger billederne i. Efter lidt researcharbejde viser det sig dog at man kan bruge denne mappe til at lægge billeder i, som så kan vises på padden.

Via iTunes programmet kan man overføre musik, film, billeder og programmer downloadet fra iTunes appstore. Jeg har I mange år været en begejstret bruger af iTunes fordi man kan downloade gratis podcasts med programmet, men min iPad ville ikke snakke med
den 32 bit version af programmet jeg havde installeret, så jeg måtte afinstallere den gamle version, hente en 64 bit version og installere den istedet.. – Apple benyttede lige chancen for at installere Quicktime nu da jeg var igang med at installere iTunes. Hvor jeg dog for fanden hader ikke at blive spurgt om den slags..

“Lad os gå i gang”, siger programmet og jeg får her mulighed for at registrere Mig som bruger. Som den autoritetstro gut jeg er vælger jeg at registrere med det samme, og da jeg ikke har et iTunes ID må jeg lave et, så jeg skriver mit navn, adresse og telefonnummer, og mindsanten om de ikke også vil vide hvad mit arbejde er, hvor gammel den primære bruger af dyret er, hvad dyret skal bruges til og hvor jeg har tænkt mig at bruge det.. Nå men udover navn etc., får de altså at vide at jeg er studerende, 45 – 54 år gammel, at dyret skal bruges som e-bogslæser og at den skal bruges derhjemme – alt sammen stort set sandt (o;.

Uha – Er jeg mon ved at blive fanget I “Pandekagehuset” tænker jeg da jeg ser betingelserne, hvor der står: “Ved downloads fra iTunes Store, iBookstore og App Store, bortset fra iTunes Plus og iTunes U og Podcasts, bruges en kopibeskyttelsesteknologi som hedder fairplay”. Det lyder jo smukt med Fairplay, men konsekvensen er at jeg har begrænset ret til at bruge hvad jeg betaler for, men det er nu ikke det værste: Det der får nakkehårene til at løfte sig er at de har 3 eller 4 shops som jeg kan få lov at kaste penge efter, og med hensyn til programmer “Apps” har jeg ikke mulighed for at vælge andre leverandører: I det lys burde iPad være gratis.

Kommentarer lukket til Udpakning af padden : more...

Omvendt konvergens

by on dec.09, 2010, under Debat, indspark

Courtsy of AppleIfølge salgsmaterialet skulle iPads batteritid være på omkring 10 timer. Havde det været en PC der var opgivet til den slags batteritid skulle man ikke regne med at kunne presse mere end højst 60% af den opgivne tid ud af batterierne.

Efter at have fået hul på padden (vi giver gerne vores gadgets dyrenavne), sad jeg og legede med den i 4 timer, men batteriindikatoren viser at jeg kun har brugt 76%, så det bliver spændende at se hvorlænge man reelt kan bruge “maskinen”.

En af de ting der var med til at overbevise mig om at jeg skulle have en iPad, var at den HTC smartphone som jeg længe har drømt om faktisk er over 1000 kr dyrere. Hvis man sammenligner prisen på en iPad med prisen på iPhone og lignende smart-telefoner, så slipper man faktisk relativt billigt for en iPad. Bevares det er da fedt med 3G i padden, men jeg synes at forskellen i pris på en iPad uden og een med 3G er urealistisk høj. – Og jeg er ikke mere afhængig af Internet end at jeg kan undvære det når jeg ikke er i nærheden af et hotspot.

Omvendt konvergens.
Skærmen på min gamle smarttelefon er 3,2 tommer hvilket jeg synes er for lidt til det meste af det sjov man kan bruge den til, og det generer mig at skulle interagere med et program når jeg skal ringe til een af de numre jeg altid har i hovedet. Padden skal altså ikke bruges til at ringe på, omend jeg sikkert godt kunne finde på at Skype fra den, men den er bedre end smarttelefonen til alt det sjove, så derfor overvejer jeg helt at droppe smarttelefonen, og så skifte mellem mobilen og iPad alt afhængigt af opgaven.

De fleste iPad kloner bliver udstyret med en 7″ skærm, hvilket jeg også oplever som for lille, men det er utvivlsomt fordi branchen også opfatter tablet computere som en slags forstørrede telefoner. En taktik jeg tror er forkert, men det vil tiden jo vise!!

Kommentarer lukket til Omvendt konvergens :, more...

Looking for something?

Use the form below to search the site:

Still not finding what you're looking for? Drop a comment on a post or contact us so we can take care of it!

Visit our friends!

A few highly recommended friends...