Bedre IT

indspark

Få mere ud af din mobil

by on apr.03, 2009, under Debat, indspark

Billede leveret af sxc.huEn forsker på Ålborg Universitet har i sit ph.d. projekt påvist at det har afgørende betydning, for din telefons energiforbrug og modtagelse, hvordan du holder din mobiltelefon!

Hvis du har et fast greb om dit telefon mister den op til 50 af energien! – Du læste rigtigt: 50% af energien bliver ledt væk gennem din hånd, hvis du holder for fast på telefonen. – Når du holder fast om telefonen er der også en tendens til at din hånd er tættere på antennen, og så kan du miste op til 20% af signalstyrken.

Konklusionen er altså at du får mest ud af din telefon, hvis du holder løst om den, med fingerspidserne og væk fra antennen som ofte sidder i telefonens øverste halvdel.

Ph.d. projektet er omtalt på side 4 i Elektronik tillægget af Ingeniøren fra 27 marts 2009 men du kan også se artiklen på Ingeniørens hjemmeside og en kort introduktion til undersøgelsen på engelsk.

Kommentarer lukket til Få mere ud af din mobil more...

Dansk Internet Register

by on apr.02, 2009, under Debat, indspark

Pas på; “Dansk Internet Register” er svindel og humbug:Tysk svindelfirmaSPAM i ens mailboks er slemt nok, men dem har de fleste dog lært at ignorere. Idag har jeg modtaget et nydeligt brev, på genbrugspapir, fra “Dansk Internet Register” – et firma som ikke har et Dansk CVR nummer, ikke kan findes på krak.dk og som på ingen måde er Dansk, ja faktisk ligger hjemmesiden www.dansk-internet-register.com ikke engang på en server i Danmark.

Overskriften på den første side: “Opdatering af oplysninger 2009”, giver een det indtryk at man allerede er kunde i det pågældende firma i forvejen, men det er en løgn. I brevet står der endvidere:

Citat: “I forbindelse med den regelmæssige opdatering af Deres registrering i Dansk Internet Register beder vi Dem kontrollere, om de oplysninger, vi har registreret om Dem, er korrekte og fuldstændige, (…). Kun på denne måde kan vi sikre, at oplysningerne i Internet Register er helt aktuelle. Registrering og opdatering af Deres basisoplysninger er gratis.

Igen lader teksten een forstå at man altså er registreret, men at de gerne vil have een til at opdatere de basisoplysninger de har om een. Og igen omtales registeret på en måde som om det er nødvendigt at de har de korrekte oplysninger. Men det værste er dog at der står at det er gratis. Nederst på side 2 står der at det koster 958 Euro. Og på nettet er der flere gange refereret til at man hænger på den i selv samme øjeblik man bare sender brevet retur til firmaet med rettelser. Firmaet har ligefrem et samarbejde med et Inkassofirma som er ret aggressivt.

Hvis man går ind på registrets hjemmeside og f.eks. slår Dansk Biblioteks Center op, er der et dybt link til DBC.dk:
DIR link til DBC– Som nok kan give de fleste det indtryk at DBC har betalt firmaet for en annonce, hvilken jeg ikke kan tro. – Et faktum som burde få DBC, og alle de 1000 andre firmaer som der linkes til, til at sagsøge firmaet.

Links:
Fra dagbladet www.fyens.dk/
Fra ZD net www.zdnet.de/news/… (på tysk) om at firmaet også operere i Østrig
En debat på Amino: www.amino.dk/forums/… om firmaet
God-info: stop-ecg.god-info.dk/ som er en oversættelse af nedenståend
Og endelig hjemmesiden www.stopecg.org/ som specifikt handler om den slags svindel

1 Comment :, more...

Du er hvad du samler

by on okt.13, 2008, under Debat, indspark, Internet Teknologi, Web 2

Du er hvad du samlerP3 kører med sloganet; “Du er hvad du hører” og på samme måde kan man sige: Du er hvad du samler…

Overskrift.dk og technorati.com har det tilfælles at de gør blogindhold søgbart.

Min umiddelbare indstilling til det er; at da der findes så forbandet mange blogs som det er spild af tid at læse synes det meningsløst at indeksere en overvældende mængde af dem.

Jeg har testet dem begge og Technorati er en klar vinder. Technoratis top 100 liste er f.eks. rigtig fed, selvom den naturligvis er lavet på baggrund af hvormange læsere de enkelte blogs har: Som man siger: da hundrede millioner fluer spiser lort, er det godt at spise lort… Overskrift har dog den fordel at den er Dansk og indekserer danske blogs.

Hvis du virkelig vil spilde tid på at læse andre blogs end denne er technorati.com hermed anbefalet!

Kommentarer lukket til Du er hvad du samler :, more...

Webpresense tidsfordriv

by on sep.11, 2008, under indspark

Man kan sikkert være, godt og grundigt, optaget af ens egen digitale identitet – ens web presence. Som buddhist forsøger man, om ikke ligefrem at eliminere sit ego, så at mindske ens interesse i det. Det er en hård kamp og facebook gør det ikke lettere – tværtimod..

For længe siden oprettede jeg en facebook profil, men hidtil har det lykkedes mig helt og holdent at ignorere den og de henvendelser fra andre facebook brugere, som ind imellem dukkede op. Nu hvor facebook er med i et efteruddannelsesforløb  synes jeg lige at jeg måtte checke om min profil stadig var der, og da jeg havde fundet den, og da jeg tilfældigvis fandt min ekskones profil hvor jeg kunne se at hun havde mange flere kontakter end jeg, var jeg hooked: Jeg måtte da se om jeg kunne få flere kontakter end hende.

Men nok om det rå konkurrenceelement: Eet er “viljen til at vinde” noget andet er at man kan få skrabet en masse irrelevante kontakter sammen, hvis man ukritisk inviterer hvem som helst. Og min erfaring er den, at en samlings kvalitet generelt er bestemt af hvormange gange man får sagt nej tak til potentielt materiale (Flere nej tak = bedre kvalitet). Så det er med andre ord ret usansynligt at jeg vinder den konkurrence, og hvad så – det er ret åndssvagt at være optaget af eks’ens gøren og laden, anyway.

Nå men Jeg fik mig da meldt mig ind i et par interessante grupper, ryddet op i fotosamlingen, og så fandt jeg ud af at en gammel ven havde et billede af mig fra starten af ’90erne. Og det med at finde gamle venner er, i sidste ende, måske det bedste som facebook kan bruges til.
Kommentarer lukket til Webpresense tidsfordriv more...

Af eller ud -vikling

by on aug.11, 2008, under indspark

Blot et par strøtanker om Integra, udvikling generelt og troen på udviklingen: Har du hørt udtrykket: “Ikke at tage et valg er også et valg”? Ifølge buddhistisk filosofi findes der intet som er statisk: Alt må altså forandre sig med tiden. Men kernen i spørgsmålet er hvordan tingene forandrer sig!

Tingene må vel enten forfalde eller udvikle sig.. Hvis ikke du vælger at vedligeholde eller udvikle, er det altså forfaldet som sejrer. Den populære tolkning af entropiloven synes iøvrigt at sige noget lignende: Det er kaos som sejrer i sidste ende – Det er kun mennesket og dets orden som holder kaos i skak.

Gør du ikke et valg vælger du forfald!

– og så er det op til dig om du kan fortrænge forfaldet, eller leve med det. Jeg er f.eks. snart “fyrre fed og færdig”, og det forsøger jeg at fortrænge (o:. Men jeg tror på fremskridtet: Jeg tror på udviklingen. Jeg har en naiv tro på at en opdatering af Integra (vores bibliotekssystem) kun kan gøre skidtet bedre. Men efter den seneste opdatering burde jeg efterhånden være blevet klogere. På den anden side er glemsel og forfald måske slet ikke så slemt.

Man siger at “alle vil udvikling, men ingen vil forandring” – Efter nærmere omtanke tror jeg faktisk at det ligger mere i vores natur at leve med den forandring som forfaldet giver, end den forandring som udviklingen giver. Men det kan også være at det slet ikke et spørgsmål om forfald eller udvikling, men blot – om hastighed, hvor forfaldet har sin egen rolige hastighed så er udvikling ofte forceret: Der følger så at sige et pres med, som nogle mennesker måske ligefrem hilser velkommen, mens det stresser andre. Og så alligevel: Forfald kan jo også være stressende – hvis man nu ikke har tid at vedligeholde sagerne.

Om ændringerne er ønskelige eller ej, må på den anden side også spille en væsentlig rolle – og om hvorvidt man har indflydelse på dem eller ej. Og i sidste ende er det nok et sammensurium af alle de nævnte ting som er bestemmende for hvor stressede vi bliver.

Med hensyn til udviklingen af Integra, så er der nok mange som foretrækker at det forbliver uændret – så man undgår at skulle bruge tid på at lære de nye funktioner at kende. Men inden længe vil Integra blive ændret totalt. Det er på høje tid med en total opdatering, set fra en teknisk synsvinkel; da Integrasystemet er to platforme bagud – Det er så at sige ikke engang et rigtigt windowsprogram, og nu vil de springe windowsplatformen over, og istedet satse på en webbaseret platform.

Men det vil helt sikkert stresse en masse biblioteksansatte – og enkelte så meget at de vælger at gå på pension tidligere end de måske havde planlagt, da ens alder synes at have en del at gøre med ens forandringsparathed.

Det som jeg savnede i den nye opdatering var en indflydelse på systemets indstillinger – sådan at jeg kunne slå udprintningen af meddelelsen om at et materiale “tilhører et andet udlånsområde” fra. Om der er en overordnet politisk grund til at udprintningen ikke kan slås fra, eller om det er en fejl i designet er for så vidt ligegyldigt.

Manglende indflydelse stresser

1 Comment more...

Et særligt sted i helvede

by on jul.11, 2008, under indspark

Der findes et særligt sted i helvede for kvinder –
som ikke vil indkøbe “historien om det danske rekylgevær”
til bibliotekets samling!!

Det kan dårligt være nogen hemmelighed at bibliotekerne er en kvindearbejdsplads, og at dette faktum i en vis udstrækning har en indflydelse på materialevalget. Jeg er mandlig bibliotekar og jeg kan godt lide heavyrock, computerspil, actionfilm, bøger om modelbåde og bådbygning og jeg synes at jeg ser nogle klare tendenser til at der er væsentligt flere bøger i de emnegrupper som traditionelt interesserer kvinder, – end i grupper som primært interesserer mænd.

Nu bevæger jeg mig bevidst ud i en sammenligning som måske vil provokere dig, og du skal være velkommen til at kommentere bramfrit! Jeg håber at skabe debat, så jo flere kommentarer jo bedre:

Hvis du er bibliotekar så ved du hvad der står på dk5 gruppe 64.6 – Jeg har så lavet en søgning i Integra på dk=64.6? og det gav 885 poster. Det har ikke været let at finde en tilsvarende gruppe som primært interesserer mænd, men lad os nu bare prøve med gruppe dk=69.2? som gav 229 poster hvilket da er udtryk for en vis skævhed (o;.

På den ene side er den mængde af bøger som vi i materialevalget kan vælge mellem et udtryk for hvad der er på bogmarkedet, men på den anden side er udvalget på bogmarkedet et udtryk for hvad folk efterspørger: Det er altså muligt at en del af skævheden kan forklares med at der ikke er lige så stor efterspørgsel på “gør det selv” bøger, som der er på håndarbejdsbøger, men jeg er ret sikker på at kønsskævheden også har en vis betydning!?

Kvinders kulturvaner er anderledes og de bruger flere kulturtilbud, så hvis der er flere kvindelige lånere på biblioteket skal bibliotekets udvalg vel også afspejle det, eller hva?

Og hvad så?
– Er det som det skal være, eller burde det være anderledes?
– Hvordan sikrer man evt. et materialevalg som ikke er udtryk for et feminint verdensbillede?
– Skal vi acceptere at der er en skævhed i hvem der bruger biblioteket og tilpasse udvalget efter det, eller skal vi omvendt tilpasse udvalget så det evt. kan tiltrække flere mænd?

Any comments!?

2 Comments more...

Web2 = middelalderkultur

by on maj.25, 2008, under indspark, Web 2

Det synes som en naturlov at man, når man kommer op i alderen; vil undre sig over hvad der driver de unge. – Hvad er det f.eks. der gør de sociale web2 teknologier så tiltrækkende for dem?

Serendipiteten har spillet Jan Lindhardts; “Frem mod middelalderen, mennesker og medier i det åbne rum” i hænderne på mig, og omend bogen er et bud på kulturhistorien siden middelalderen med fokus på mundtlig og skriftlig kultur, giver den nogle interessante bud på hvad der kendetegner de unges kultur.

Bogen er overordnet inddelt i 3 kapitler – i 3 tidsaldre: Om middelalderen, om moderniteten efter renæssancen og endelig tiden efter 1975. Det som er hans hovedtese, og – som jeg netop synes er en spændende tanke, er at middelalderen og tiden efter 1975 er mundtlige kulturer (deraf titlen), mens moderniteten derimellem er en skriftlig kultur.

Nu er det længe siden jeg beskæftigede mig med Kuhns teori om paradigmeskift, så jeg vil ikke hænges op på noget; men en af de ting der er kendetegnet ved et paradigmeskift er netop at det er den aktuelle generation af unge, som bærer det nye paradigme frem, mens de ældre generationer holder fast i det paradigme – de ideer og det verdenssyn, som de selv er vokset op i. Således skulle det ikke undre mig om jeg og det meste af min generation stadig er præget af modernitetens skriftlige kultur, mens de unges brug af web2 og lignende teknologier netop er et udtryk for at de tilhører en mundtlig kultur.

SMS og emails er godt nok umiddelbart skrift teknologier, men sagen er den at sproget i dem ofte er talesprog. Og TV, som han netop starter kapitlet om tiden efter 1975 med at referere til, er også et mundtligt medie. Også YouTube og BibStream er altså mundtlige medier, og picasaweb og Flickr måske? – tags synes da at have nogle af den mundtlige kommunikations egenskaber. Chat er en klar mundtlig teknologi, og Podcasts er det også. – Og hvad med blogs som denne? Jeg skriver gerne i talesprog, for at gøre læsningen mere flydende… – Hvad synes du!? Og netop det at jeg kan lægge op til diskussion, og det at du kan kommmentere mine artikler er mundtlige aktiviteter.

Nu er anden udgave af Jan Lindhardts bog udgivet i 2003, og web2 var knapt nok opfundet på det tidspunkt. Det kunne ellers være ret interessant med en gennemgang af web2 teknologierne for at få be- eller afkræftet antagelsen om at web2 teknologierne har middelalderlige træk. Jan Lindhardt forsøger at være værdineutral i sin beskrivelse af tidsperioderne, men han antager dog at der må være en sammenhæng mellem et givent medie og det indhold som bliver udtrykt gennem det. Mediet er, så at sige; budskabet. Kunne du f.eks. tænke dig Shakespears komedie; En skærsommernats drøm som SMS?

Kommentarer lukket til Web2 = middelalderkultur more...

Danmark i Flickr

by on apr.22, 2008, under indspark

Det er skægt som man, ind imellem, starter på en artikel med en veldefineret ide om indholdet, og så ender med at have skrevet noget helt andet. – Denne artikel skulle egentligt handle om mine oplevelser med Flickr, men endte med helt og holdent at handle om leg med tal: Det blev istedet en undersøgelse af hvormange turister der tager billeder i danmark..

Hvormange danskere:
Forsøgsvis lavede jeg en søgning på “Danmark” som gav omkring 70.000 hits og på “Denmark” som gav omkring omkring 360.000 hits – i fuldtekst. Hvis jeg kun søgte på tags var resultaterne henholdsvist: 65.000 og 309.000 hits. Der var 48.000 hits med både “Danmark” og “Denmark” og 382.000 hits med enten “Danmark” eller “Denmark” i fuldtekst. Laver man en søgning som ovenstående på poster med både “Danmark” og “Denmark” i henholdsvis kun tags og i fuldtekst, er forskellen på godt 1000 poster.
– Hvis vi går ud fra at det kun er danskere som skriver “Danmark”, og – at alle dem som kun har “Denmark” og ikke “Danmark” i fuld tekst, må være turister: Så må vi kunne trække de 48.000 hits med både “Danmark” og “Denmark” fra de 360.000 hits med “Denmark” i, og derfor konkludere at der er omkring 312.000 fotos lavet af udenlandske turister i Danmark imod de 48.000 fotos af danskere..

Billeder af biblioteker i Danmark:
For at starte fra “oven af, så er der 2.283 hits på denne søgning: “(denmark OR danmark) AND (library OR bibliotek)” – Det er altså det antal fotos som i fuldtekst har ordene “Danmark” eller “Denmark” og ordene “library” eller “bibliotek”.
I den modsatte ende af skalaen har vi så 240 billeder som har både “Danmark” og “bibliotek” i fuldtekst – 170 hits i tags. – Hvis vi går ud fra antagelsen om at udlændinge ikke ville bruge ordene “Danmark” og “bibliotek”, må vi kunne konkludere at der, minimum er 240 danskere som har billeder af danske biblioteker i flickr.
Der er 2.200 billeder med “Denmark” og “Library” i fuldtekst. – Hvis vi skal kunne afgøre hvormange af disse som er turister kunne vi jo undersøge hvormange af dem der er taget i København som jo er et turistområde, så jeg lavede søgningen: “denmark AND library AND copenhagen” og det gav 1.100 hits altså godt halvdelen af billederne. Øv – Det bekræfter ikke ligefrem min antagelse. Jeg havde håbet på mange flere. Hvis nu vi søger på: “denmark AND library AND copenhagen AND black” får vi 524 hits (black diamond).
Hvordan ser den samme søgning ud, med danske søgetermer: Når vi søger på “danmark AND bibliotek AND københavn” får vi kun 91 hits. Og hvis vi nu yderligere forfiner søgningen: “danmark AND bibliotek AND københavn AND diamant” giver det 50 hits.
Der synes ikke at være noget grundlag for nogle interessante konklusioner, andet end at de danske og de engelske beskrivelser i de store linier følges ad: Præcist halvdelen af billederne med “Denmark” og “library” blev taget i København og næsten halvdelen af de billeder der blev taget i København blev taget af den sorte diamant. Med hensyn til de danske beskrivelser var noget under halvdelen af billederne som blev taget i Danmark, taget i København og lidt over halvdelen af disse, blev taget af den sorte diamant.

Billeder fra Lolland eller Falster:
Søgningen på “(denmark AND library) AND (falster OR lolland)” gav nul hits. Og “(danmark AND bibliotek) AND (falster OR Lolland)” gav heller ikke noget. Hvis jeg breder søgningen ud til “bibliotek AND (falster OR Lolland)” giver det eet hit, som er et billede af en bogreol i et hotel i Eskildstrup. – Det kunne man da tage som en udfordring til at lægge en masse billeder op, i næste uge!!

Den oprindelige artiklen om mine oplevelser med flickr.com og mit forsøg på at finde en professionel fotograf på stedet vil inden længe dukke op på indspark.blogspot.com.

Hvad synes du om denne artikel? – Er den langt ude, nørdet, morsom, kedelig eller hva, og har du evt. nogle ideer til lignende undersøgelser man kan lave i flickr?

Note1: Alle tal er rundet op til nærmeste tier eller hundrede.
Note 2: For enkelhedens skyld har jeg antaget at billederne er af biblioteker fordi det nævnes i tags eller i fuldtekst – men det kunne lige så godt være i, ved eller i anden sammenhæng med bibliotekerne.
Note 3: Antagelserne som hele undersøgelsen bygger på kan meget vel være forkerte – det er blot en leg med tal!.
Note 4: Hvis ikke andet er nævnt, er søgningerne foretaget i fuldtekst.
Note 5: Det er iøvrigt også en svaghed at jeg kun har søgt med een form af ordene.

2 Comments more...

Socialt uvæsen?

by on apr.06, 2008, under indspark, Web 2

Ind til videre kan det måske synes som om at jeg generelt mener at de sociale teknologier i web2 er overflødige og ligegyldige og jeg må da også indrømme at jeg ikke er specielt begejstret for overskrift.dk og del.icio.us, men LibraryThing.com som jeg første gang skrev om i december 07 er jeg faktisk ret begejstret for.

Det er på en eller anden måde for let, at få sig en kæmpe samling af links og interessante blogs at holde øje med, men bøger har derimod en tyngde – en substans, som jeg synes at det er lettere at identificere sig med.. Med links og blogs er det mere tilfældet der råder end den “gode smag” og derfor tror jeg også at de sociale kontakter man kan få gennem LibraryThing er meget bedre – mere kvalificerede.

Jeg har indtastet omkring 100 af mine bøger, og er egentligt kun gået istå, fordi det koster penge hvis man vil katalogisere mere end 100 bøger. Der gik hurtigt sport i at finde bogforsider, og da jeg ligesom havde udtømt mulighederne for at finde dem via google, hentede jeg scanneren frem, og scannede resten.

Tildeling af tags, synes jeg, er et problematisk felt fuldstændig ligesom ukontrollerede emneord kan være det: Det bliver hurtigt en sammenrod af forskellige ord som egentligt er synonyme, men som systemet tror er forskellige og derfor kommer der ikke nogle gode og logiske grupper ud af det. Se nu f.eks. den “tag sky”, i den nævnte artikel, baseret på mine emneord:

– Det havde været bedre med kontrollerede emneord, eller tags som var mere specifikke. Havde jeg blot været opmærksom på det fra starten af.. Nå men; eet er den visuelle og den emnemæssige præsentation, noget andet er den sociale side af legen: Bogen “En skuespillers arbejde med sig selv” af Stanislavskij er der f.eks. kun een anden end mig som har, og det viser sig tilfældigvis at det også er en dansk bibliotekar – sandsynligvis en børnebibliotekar, at dømmme ud fra hendes øvrigt bibliotek.. Jeg kunne overveje at skrive til hende – Jeg kunne godt bruge lidt inspiration i den retning, og det fælles afsæt som vi nu har i de fælles interesser kunne jo være et godt udgangspunkt.

Jeg tror at det centrale problem vedrørende folksonomier er at de netop afspejler deres brugeres vidensniveau: Fra det overfladiske og ligegyldige til noget med indsigt og substans. – Når vi taler om overskrift.dk og del.icio.us er det min opfattelse at der ikke er meget at komme efter, hvorimod LibraryThing, Wikepedia, experts exchange og de danske pedanter, nævnt i indspark.blogspot.com; har substans, og gør nytte.

Kommentarer lukket til Socialt uvæsen? more...

Delikat inspiration?

by on apr.05, 2008, under indspark, Web 2

400 millioner fluer kan ikke tage fejl: Æd lort!

Beklager! Det er en lige lovlig grovkornet sammenligning, men den har dog alligevel en vis logik: Det bærende princip i del.icio.us er jo – at jo flere mennesker der har et givent link jo bedre er det..

– Og hvorfor så det? Udråber man hermed ikke alle til eksperter? Og kan vi alle være eksperter, eller er meningen netop at underkende eksperterne? – Er det et postmodernistisk forsøg på at gøre alles viden lige gyldig. Og bliver den så ikke blot ligegyldig?

Nu er del.icio.us visuelle design det samme som google.com – Det er hvidt og enkelt, og det loader hurtigt. Jeg synes at der er et fint koncept for Google, men i mine øjne fejler det for del.icio.us. – Det visuelle design skal helst støtte op om indholdet, men der er ikke nogen hjælp til at fokusere læserens interesse i det nøgne design.

Som sagt må man kysse mange frøer før man finder en prins, og det gør sig også gældende med del.icio.us: Du kan ikke umiddelbart være sikker på at finde noget brugbart, men hvis du leder længe nok kan du måske være heldig..

Netmusik bruger iøvrigt samme designfilisofi, og også her synes jeg at filosofien fejler! Men eet er det visuelle indtryk, noget andet funktionaliteten: Det ikke min oplevelse at jeg kan bruge andres favoritter til noget, og dette her med at man altid har sine favoritter med sig – det kan Google gøre meget bedre: Især hvis man installerer google toolbar (på de maskiner som man ikke deler med andre!)!

Kommentarer lukket til Delikat inspiration? more...

Looking for something?

Use the form below to search the site:

Still not finding what you're looking for? Drop a comment on a post or contact us so we can take care of it!

Visit our friends!

A few highly recommended friends...