Bedre IT

Der synes rundt omkring at være en tro på at ebogen vil sejre over bogen på papir. Men ebogsteknologien er umoden og formatet har ikke ændret sig meget siden det kom frem i 60’erne. – Du kunne så spørge om ikke formatet netop har den funktion det skal have – at kunne indholde og vise tekst og jo der er ikke noget galt med måden teksten bliver lageret på, men visningen af tekst er under al kritik!
– Nok har apparater til visning af tekst udviklet sig markant de sidste 30 år, men ingen kæde er stærkere end det svageste led:

Dette er an lang artikel! – Links til kilder er grå og fede!

1. Æstetisk layout og illustrationer giver problemer i de fleste formater fordi mange bøger har flydende layout. – Eller fordi ebøgerne enten er resultatet af en scannet og ocr genkendt tekst som ikke er blevet bearbejdet yderligere, eller fordi teksten blot er en konverteret version af forfatterens manuskript. Ved bogproduktion er der en bevidst proces bag de fleste elementer i det visuelle layout af bogen og de fleste af dens øvrige dele – det er et håndværk med flere hundrede års historie. Det er kun ebøger som leveres som apps der har nogle af de æstetiske kvaliteter i layoutet som bogen har det. Men selv apps kan ikke formidle alle bogens håndværksmæssige kvaliteter – duften f.eks.: selv billigbogen fra Brugsen har sin egen duft! Hvis du har interesse i æstetikken, så se denne beskrivelse af hvorfor et udvalg af bøger har vundet prisen for årets bedste bogarbejde 2018!

2. Der er for mange inkompatible formater og maskiner – På biblioteket møder vi ofte læsere der er frustreret over ikke kunne læse de bøger de ønsker på en given ebogslæser. Bøger fra ereolen kan f.eks. ikke læses på de fleste dedikerede ebogslæsere og de fleste kommercielle ebogsformater er også proprietære, sådan at det kun er ganske få maskiner der kan læse det givne format. – Hvis du vil læse Kindle formatet på et e-ink skærm kan du f.eks. kun bruge Amazons egen ebogslæser. – Du kan godt få en Kindle app til din computer eller tablet, men så skal du læse bogen på en lysende skærm. – Se evt. denne videnskablige artikel om læsning på e-ink og tft skærme som viser at der  er uenighed om hvad der er bedst. Et af de bedste formater er i mine øjne pdf, men problemet med pdf er at det faste format giver problemer på mange ebogslæsere – fordi deres opløsning ikke er stor nok og e-ink teknologiens langsomme opdateringshastighed gør det svært at zoome ind/ud og “panne” teksten.

3. Ebogslæsere er maskiner som har en begrænset holdbarhed/batteritid – Ebogslæseren er et ressourcekrævende lag mellem læseren og teksten. – Hvordan man end vender det, så er laget mellem teksten og læseren ressourcekrævende fordi læseren skal lære en given brugergrænseflade på apparatet at kende, men den er også mere konkret ressourcekrævende fordi den bruger strøm og skal oplades, og hvis det går ebogslæseren ligesom det går vores telefoner, tablets og computere så skal de udskiftes med jævne mellemrum. Ebogslæseren er altså – sammenlignet med en fysisk bog; ufri – fordi den er bundet til computeren og opladeren som man skal bruge tid på at have styr på og det at holdbarheden er begrænset set i forhold til papirbogen er også problematisk.

4. E-Ink er suverænt mht. læselighed, men opdateringshastigheden og begrænsninger mht. farver, opløsning og skærmstørrelser og de nævnte begrænsninger mht. ebogsformater der kan læses, får mange til at vælge mobilen eller en tablet til at læse bøgerne på, men her er den lysende skærm langt fra ideel at læse på – omend der videnskabligt set er uenighed om dette punkt jvf. linket i forrige afsnit. – Og eksistensen af alverdens farverige apps, levende billeder og facebookopdateringer på samme apparat trækker i folks FOMO (angsten for at gå glip af noget) og gør det sværere for dem at koncentrere sig om bogen og for hver gang de lader sig friste til lige at tjekke facebook, twitter eller hvad de nu har liggende; bliver deres Constant Partial Attention (CPA) forstærket. CPA svækker brugerens evne til at fokusere i længere tid ad gangen – hvilket jo i den grad er nødvendigt ved læsning af bøger!

5. Det er lettere at miste en fil på computeren end en fysisk bog. Der reklameres med at de fleste boglæsere kan rumme tusindvis af bøger, hvilket jeg ikke drager i tvivl, men hvem kan overskue alle disse bøger? – Nok kan du søge efter en given bog, men kan du huske de rigtige metadata at søge på? Problemet med alle de data vi kan have på vores elektroniske enheder er jo netop at søgemulighederne altid er mangelfulde. Skal ebogslæseren resettes på grund af en teknisk fejl, ryger alle de bøger du har liggende på den! – Selv de bedste tablets og ebogslæserer kan ryge ind i sådan et problem – Jeg har selv haft det på ipad Air, som jo netop står som state of the art, men ingen teknisk platform er altså perfekt. – Og hvis du har dem på din computer er de også i fare fordi harddiske simpelt hen giver op ind imellem! Og ikke engang i skyen er de sikre! – Du kan glemme dit brugernavn/password, eller ligefrem blive uvenner med Amazon eller din skyleverandør.

6. Det er sværere at huske hvilke bøger man har læst, hvis man ikke har dem på hylden. Du kender problemet hvis du har skiftet din cd-samling ud med Spotify, som jeg. – Jeg kan ikke huske navnet på en given kunstner eller navnet på et af hans album og søgemuligheden er så dårlig at det tager evigheder at browse sig frem til den rigtige kunstner, hvis man overhovedet finder ham. – Og det samme med bøger: Når du ikke har en samling at kikke på får din hjerne ikke input nok til at hente oplysninger frem der er gemt dybere end overfladisk i din hukommelse! – Se denne artikel om “Memory encoding“.

7. Der er ikke noget taktilt feedback fra ebogslæseren der fortæller dig hvor du er kommet til. – Dette problem er i familie med ovenstående: Jo flere former for “Memory Encoding” du kan gøre brug af, jo større er chancen for at du kan genkalde dig informationen. – Se f.eks. denne artikel om det taktile feedback:

8. Du har simpelt hen sværere ved at huske en tekst læst på en ebogslæser end du har en tekst læst i en bog, fordi hukommelsen i stor udstrækning hjælpes af den taktile oplevelser det er bladre i en bog.

9. Ebogslæseren har ofte et begrænset skærmareal. De fleste ebogslæsere er på 5 eller 7 tommer altså knap 18 cm på tværs, hvor de fleste biblioteksbøger gennemsnitligt er 27 cm på tværs. – De billedtunge bøger er naturligvis noget større for billederne virker simpelt hen bedre, jo større de er. Skal den moderne familie se på billeder sammen, bliver TV skærmen ofte valgt, netop pga. skærmstørrelser på mellem 32 og 52 tommer. Jo større en skærm man har på sin ebogslæser e-ink eller ej, så er apparatet mere fleksibelt jo større skærmen er! – Via Zinio læser Jeg en del magasiner på min iPad, men Jeg ville til hver en tid fortrække magasinet i hånden om det var muligt, fordi min oplevelse er at det er en lidt tam fornemmelse med magasinet i iPaddens 9,7 tommer..

10. Hele oplevelsen af den smukke bog – håndværket eller blot produktionsmåden er væk. Hele den taktile og sansemæssige oplevelse som bogen giver er væk. – At læse en bog på en skærm er i mine øjne en “endimensionel” oplevelse.

11. Distributionsmåden er en helt anden med ebøger, hvilket giver en anden prisstruktur da der f.eks. ikke er oplag som ikke bliver solgt til planlagte pris, hvorefter de kommer på udsalg til meget billig penge – Og dette her med at få en bog til væsentligt under dens produktionspris er nok en glæde som de fleste sætter pris på og det med at samle på bøger holder også op med at være sjovt når vi taler ebøger, fordi de er bundet til computeren og fremvisningsapparaturet! – Og det er umuligt at få et overblik over samlingen på en computer, mens en vægfuld af bøger er noget de fleste kan forholde sig til. – Med væggen fuld af bøger i mente bliver det klart at ressourceforbruget naturligvis er markant mindre når man taler ebøger, men oplevelsen er også en anden: Film skal ses i biografen, og bøger læses på papir!

12. De fleste oplever at ebøgerne er for dyre – set i forhold til “hvad man får i hænderne”.. Dette er dog nok et problem der vil løse sig selv hvis det skulle ske at bare halvdelen af de solgte bøger herhjemme bliver solgt som ebøger. – Vi er et lille sprogområde, så det er ret begrænset hvad det kan betale sig for forlagene at gøre ekstra ud af at markedsføre en bog digitalt – som app f.eks.. Når det giver mening at udgive bøger som apps, er det fordi man her helt slipper for alle overvejelserne mht. valg af format og alle de begrænsninger formaterne giver for der er sandt at sige endnu ingen generelle formater som kan det hele! – PDF er et fint format fordi man her kan bevare skrift og layout, men det er stadig en noget fattig oplevelse man får, når man vælger at læse en bog på en skærm!

Bøger er kultur! – Ebøger har muligvis en fremtid indenfor undervisningssektoren eller bare “funktionel” læsning i det hele taget, men til menigmands hyggelæsning samt som kunsthåndværk har den ikke en chance! – Måske skal man netop se på problemet som at vi altid har haft et boghåndværk og at vi nu også har fået et supplerende medie – hvor det meste af den videnskablige litteratur kommer som ebog/tekst, sammen med al den inferiøre selvudgivne skønlitteratur hvorimod det der kommer i fysisk bogform er de ting der har substans, kulturel værdi og – som er værd at samle på og låne på biblioteket!

På bagsiden af Weekendavisens sektion “Bøger” d. 14 november 2014 skriver Bo Bjørnvig i artiklen “Skrevet i vand”: “Bogen har som fysisk størrelse en særlig magi: Enhver adventurefilm med respekt for sig selv har en magisk bog, der ikke må falde i forkerte hænder, for så udløses en frygtelig katastrofe. Jeg så for nogle måneder siden en magisk bog, Jyske lov fra 1200-tallet, på Danmarks Borgcenter i Vordingborg. Det er en af Danmarks ældste bøger, og som den lå der belyst i montren, udstrålede den >lov-kraft<“…..
– E-bøger har ingen udstråling eller “Lov-kraft” (o:

Der er flere gode pointer i artiklen! – Men hvorom alting er, så er den digitale verden et udemærket supplement til den fysiske! – Kun liberalistiske tåber som f.eks. Cepos tror på at den digitale bog vil tage over!! (o:

Gratis online kurser for enhver smag, hvad kan man ønske sig mere!?

Jeg fundet 3 professionelle udbydere af online kurser: Udacity, Coursera og EdX, som udbyder kurser fra universiteter og handelsskoler.

Sværhedsgraden ligger fra gymnasieniveau til universitetsniveau. Kurserne varer typisk mellem 4 og 10 uger. De kan alle tages som et gratis forløb hvor man selv bestemmer farten. – Men hvis man vil have et kursusbevis koster det mellem 50 pr kursus til 200$ om måneden.

Det er her du betaler et sted mellem 90 og 200$ om måneden for et betalt kursus, men alle kurser kan tages gratis. De kurser Jeg er tilmeldt på foregår ved at man ser nogle videostumper og ind imellem laver nogle opgaver, som kan være alt fra at tænke over et givent problem og dele sine tanker med de andre kursuster i et diskussionsforum, til at fotografere eller lave nogle illustrationer som så også skal deles. Der er typisk en forventning om at man kan bruge mellem 4 og 8 timer på studiet om ugen. Udvalget er ikke så bredt; det er typisk kurser som har med IT at gøre, men de er udbudt i samarbejde med store kendte firmaer som Google og Autodesk m.fl.

har 591 kurser, som er lavet i samarbejde med universiteter fra hele verden. De fleste kurser er på engelsk, men der er kurser på 12 forskellige sprog. Her koster de betalte kurser 49$ uanset om de tager 4 eller 10 uger. Her kan du studere alt fra neurobiologi til webdesign – alle de store universitetsfag ser ud til at være præsenteret. Det visuelle layout ser ikke så appetitvækkende ud som Udacitys, men det virker fint, og hele deres businessmodel er i mine øjne mere sympatisk – fordi de har et rimeligt prisniveau, samtidig med at flere af deres gratis kurser giver et afgangsbevis.

– er en ukommerciel organisation som er sat i verden for at udvikle en open source platform til mooc læring. Der er 130 kurser at vælge imellem og den visuelle kvalitet af sitet synes at ligge mellem Udacity og Coursera. – Der er mange gode kurser og her er Jeg tilmeldt 5 kurser. Det er MIT Massachusetts Institute of Technology der kører sitet og her finder du kurser fra MIT, Havard og andre distingverede læreanstalter. – Her er alle kurser gratis, men når de først har kørt er der ikke noget socialt leben omkring dem.

Udacity og Coursera er kommercielle udbydere, og dem bør man nok holde øje med. Den platform som edX udvikler kunne være et stærkt bud på en platform til ekurser.nu – hvis man kunne flytte ekurser.nu over på en mooc platform ville det virkelig rykke noget, tror Jeg.

Hvis ikke du kender “Ninite” er der en lille revolution du er gået glip af:

Kender du det at der bliver installeret toolbars og andet crapware, når du opdaterer Java, Flash eller Adobe Reader? – Og måske kender du også de problemer som uøvede PC-brugere har med selv at opdatere eller installere gratisprogrammer og plugins fordi der under installationen kommer alverdens dialogbokse og spørger om ting brugerne ikke kan gennemskue!?

Ninite løser disse problemer – let, hurtigt og problemløst! – Og du kan gratis bruge værktøjet lige så tosset du vil!

Proceduren er:
1. Du går ind på hjemmesiden http://ninite.com og her sætter du vip ved alle de programmer du vil have installeret eller opdateret
2. og så trykker du på den store grønne knap: “Get installer”, som starter download af en lille installationsfil til din computer, som du kan “distribuere” til alle dine computere eller vennernes/familiens computere for den sags skyld,
3. og hver gang programmet startes vil de seneste udgaver af de valgte programmer blive hentet ned og installeret helt uden at een eneste dialogboks viser sig – Det er i sandheden hvad man kalder “Silent install”.

Nok er Ninite en amerikansk hjemmeside, men programmerne bliver hentet i det samme sprog som din windows udgave er i, så hvis din windows taler dansk, vil du også få danske udgaver af programmerne!

Hvis bibliotekerne skal fortsætte med at yde support til de borgere som ikke selv kan finde ud af holde deres computer opdateret, burde biblioteksvæsnet overveje at købe en stor licens til Ninite!! (o:

Det virker også med Ubuntu Linux, men har du Apple Mac, må du undvære! – Med Mac skal du være mere end gennemsnitligt nørdet for ikke at blive lukket inde i Apples forkromede supermarked!

Husker du “Eliza” en elektronisk psykoanalytiker – et computerprogram der skulle være så snedigt lavet at du ud fra din konversation med det, ikke kunne være sikker på om du snakkede med et menneske eller en computer? “Eliza” gik i glemmebogen i løbet af 70’erne.

– Men udviklingen inden for snakkende computere har på ingen måde stået stille. Det engelske ord for en talende computer er ChatterBox og de findes faktisk flere steder på nettet, uden at gøre det store væsen af sig. Sagen er den at Chat robot programmerne idag netop ofte skal forestille at være levende mennesker som man kan snakke med.

Prøv f.eks. at snakke lidt med “Anna” som chatterboxen hedder hos Ikea hvis du går ind på Ikeas hjemmeside skal du øverst på siden klikke på “Spørg Anna”. Min konversation med Anna gik som følger:

” Hun” lægger altså ikke skjul på at hun er et program – hvis man direkte spørger hende, men af Ikeas side fremgår det ikke eksplicit, så det skulle ikke undre mig om flere bruger hende uden at opdage det, for “hun” gør et ret godt job, så længe man ikke bryder grænserne for god kommunikation med en fremmed. Det er dog først når du stiller uventede spørgsmål at det bliver sjovt! – Også WolframAlpha søgemaskinen kan du konversere med:

Input: What is your name
Response: My name is Wolfram|Alpha
Input: What is the meaning of life
Response: 42
Input: What is your IQ
Response: Sorry, I dont know: Its never been measured

Wolfram Alpha er sandsynligvis mere intelligent end Anna, men de er begge så meget smartere end Eliza at det faktisk er ret sjovt at afprøve deres grænser! – Prøv det! – prøv det!! (o:

Hvordan opfatter du en hammer? – Associerer du en hammer med søm eller med mord?

Al teknologi kan bruges enten konstruktivt eller destruktivt. Når den lovgivende magt afgør hvilke teknologier samfundets borgere skal have fri adgang til, må lovgivningen bygge på en sandsynlighedsberegning af hvorvidt teknologien vil blive brugt destruktive eller konstruktivt.

I medierne her før jul 2012 er man begyndt at diskuter påstanden om at en 3D printer kan bruges til at fremstille våben med. I denne amerikanske artikel fortælles om “Wiki Weapon” projektet som netop forsøger at skabe en open source pistol som det er meningen at man skal kunne hente opskriften til gratis.

Flere af de medier Jeg har set omtale dette projekt skriver at meningen med projektet er at lave et våben alene af udprintede dele, og det er om ikke en direkte løgn, så en fejltolkning af det der står på projektets hjemmeside. Jeg citerer:

“produce and publish a file for a completely printable gun– or as near to completely printable as actually possible with current technologies.”

– Jeg har fremhævet den del af teksten der netop siger at de ikke har tænkt at våbnet skal være 100% printet. – Der kommer med andre ord til at være et metalrør i våbnet til affyringskammer – som ikke kan laves af plastic. Når det er af betydning, er det fordi at der findes masser af hjemmesider på nettet med beskrivelse af hvordan du laver et våben af metal, se f.eks. The Home Gunsmith.

Så nyheden er altså ikke så ny, eller skræmmende som diverse artikler godt kunne give et indtryk af.

– En 3D printer er et fantastisk instrument – en fantastisk robot som i en vis udstrækning nok vil gå gennem samme udvikling som jet-ink og laserprinteren har gennemgået: Fra hundedyr eller primitivt hjemmebyg til hvermands eje i løbet af 10 år. – Omend brug af en 3D printer forudsætter at du kan tegne noget i 3D og der går nok længere tid før Fru Madsen på første sal får SketchUp, og tegner sig et smykkevedhæng til udprint..

Når du skal hen på DRs hjemmeside – laver du så en søgning, eller skriver du dr.dk i adressefeltet? – De fleste bruger søgefeltet, og skriver blot dr uden “punktum dk”..

Øv – Da Jeg skrev artiklen her, satte Jeg en Google Zeitgeist widget ind her som viste de 10 mest brugte søgeord på google, men nu har de lavet om på funktionaliteten så den ikke virker mere. Men den viste med ufejlbarlig tydelighed at de 10 mest brugte søgeord alle var søgninger på webadresser som f.eks. facebook, dr, youtube, google med flere. – Havde de søgende bare sat .com eller .dk bag ved deres søgeord, ville de være kommet direkte frem til den hjemmeside de ønskede at besøge, i stedet for at lave en søgning.

Det du kan se på tabellen herover er googlesøgninger fra de sidste 3 måneder, som lige så godt kunne være internetadresser som de kunne være søgninger – der mangler bare et “.com” eller et “.dk” før de ville have ført brugeren direkte til den pågældende adresse – udenom søgemaskinerne.

Adressefeltet på de sidste nye udgaver af de mest udbredte browsere: Google Chrome og Internet Explorer har et kombineret adresse- og søgefelt hvilket på mange måder er god brugerservice, god brugergrænseflade fordi de færreste kender forskellen.

Google er altså næste skridt i det der startede med DNS: Domain Name Servicen som forvandler genkendelige domæneadresser til IP adresser, som er den tekniske adresse på alle hjemmesider som mennesker kan bruge, men sjældent huske.

Og hvad er der så galt i det, kunne du spørge! Og det der er galt er at DNS er en del af internets grundstruktur, og som sådan en del af systemet der ikke registrere folks færden, mens Google og Bing for den sags skyld er kommercielle services som ligger oven på den grundlæggende struktur, og som både kan registrere brugernes færden og tjene tykt på deres manglende evne til at kende forskel på en søgning og en regulær internetadresse.

Som bibliotekar der underviser folk i at finde rundt på internet har Jeg funderet meget over om ikke vi skulle droppe distinktionen mellem hvad der er internetadresser og hvad der er søgninger – det ville være så meget lettere at lade være, men så går vi søgemaskinernes ærinde og i sidste ende kunne det økonomiske maskineri bag søgemaskinerne blive lige så gennemsigtige et maskineri som DNS og dermed bliver internettet et endnu mere gennemsyret kommercielt system, som Jeg under ingen omstændigheder kan gå ind for!

– At kulturen går ned er “gud ske lov” ikke noget realistisk scenarie idag, men der er kræfter i offentligheden der ønsker at afskaffe de fysiske biblioteker og erstatte dem med digitale materialer.

En naturlig mulighed eller fare ved digitaliseringen er at meget af kulturen kan digitaliseres og “hældes på harddiske”. Digitaliseringsrevolutionen foregår på flere fronter, hvor musikfronten er en af de mere iøjnefaldne. Siden starten af digitaliseringsrevolutionen, som vel groft sagt fik “kritisk masse” ved den Personlige Computers indtog, har der været følgende fronter eller kampzoner om man vil:

• Tekst – tekster/bøger som ikke er skabt digitalt
• Billeder – fotografier af malerier, fotos og grafik
• Musik/Lyd – fra lyde som windows fanfaren til klassiske værker
• Video – alt fra events til spillefilm
• Andre fysiske ting – er et ikke så fjernt fremtidsscenarie

I alle 5 tilfælde er der tale om 2 faser i løbet af udviklingen: Den analoge fase som er den historiske, som startede med et håndværk, der frembragte en fysisk genstand som en bog, et billede, et partitur eller en drejebog/filmrulle og med hensyn til de “fysiske ting” – frembringelsen af kunst som statuer, relieffer etc..  – Og Den digitale fase som er digitaliseringsfasen hvor alt enten bliver frembragt  eller digitaliseret og distribueret digitalt – altså frembragt eller forvandlet til filer som kan bearbejdes, lagres og afspilles på en computer eller printes – evt. i 3D.

Når man taler om computere og derunder servere, så taler man om oppetid – altså den tid hvor maskineriet har fungeret uden problemer og i de fleste sammenhænge er oppetiden på over 99% – men at oppetiden ikke er på 100% er altså ensbetydende med at der vil være huller hvor kulturen så ikke vil være tilgængelig.

En server er en mere central computer end en Personlig Computer og som sådan vil den digitaliserede kultur blive samlet på færre fysiske steder end den analoge kultur var og pludselig bliver kulturens tilgængelighed gjort til et spørgsmål om server kapacitet, netværks båndbredde og internet sikkerhed.

– Kerneproblemet er altså at kulturen flyttes til en teknologi hvor der er flere usikkerheder og faremomenter og hvor ting som digital krigsførsel,  som vi kun har set de første primitive forsøg på; potentielt ville kunne slette kulturarven..

Har du set Telias TV reklame om hvor hurtigt Telias nye G4 net til trådløs internetforbindelse er!? – Reklamens hovedpersonen sætter sit 4G “modem” i sin bærbare computer, hvorefter den med raketfart farer igennem væggen på den cafe hvor han sidder, og senere ser man den samme computer flyve gennem luften samtidig med at en speaker fortæller at man med den fart kan streame film i HD, uden afbrydelser.

De fleste er nok bevidste om at reklamer fra Vanish og lignende produkter er “mildt” overdrevne, men Telias reklame for 4G er decideret uærlig: Ikke fordi man ikke kan streame film hvis man har den maksimale 4G hastighed på omkring 80 Mbit/s downloadhastighed, men mere fordi det stadig kun er mindre end en hundrededel af Danmarks geografi der er dækket af signalet!!

Du kan her se Telias eget dækningskort, som skulle være helt Lilla, hvis alle dem der kan se reklamen skulle kunne få den hastighed de reklamerer med! – Sandheden er nærmere at den gennemsnitlige downloadhastighed over hele landet må være omkring 20 Mbit/s, eller mindre. På Lolland hvor Jeg bor kan man kun få den omtalte hastighed på de 80 Mbit/s hvis man bor i eller omkring Maribo, Nakskov eller Holeby. Flere steder på Lolland kan man kun få en hastighed på 0,2 Mbit/s eller slet ikke noget signal, hvis man er rigtig uheldig!

Nu hvor hele Danmarks befolkning skal lære at bruge en internetopkoblet computer inden 2015 – bør alle der har en “stemme” være med til at sprede budskabet om teleselskabernes lidt for flotte markedsføring: Et andet problem, som der godt kunne være mere fokus på i medierne er: Det at de nye mobile internet abonnementer sjældent er “flat rate”. Der er ikke noget at sige til at TDC og resten af branchen foretrækker at sælge mobilt internet til folk, fordi det naturligvis er en kanon meget bedre forretning at sælge den slags, taberene er forbrugerne.

Hvis du spørger mig!? – Så hold for alt i verden fast i din ADSL forbindelse, hvis ikke du lever i eller i nærheden af de 100 største byer i Danmark!!

PS: Til dig der ved en smule om computere, megabytes og den slags; så er 80 Mbit/s downloadhastighed altså på ingen måde lig med 80 megabytes! Der er tale om 80 megabit, hvilket groft sagt svarer til 10 megabytes i sekundet, da der går 8 bit på en  byte!

Det er en svær titel, men de andre udgaver var endnu mere kantede: “IT underlagt diktatur” eller “Bill Gates den nye diktator”. Apple startede hvad der desværre er ved at blive en trend: At diktere hvor forbrugeren skal købe sine software og sin musik – og de vil også gerne have magt over hvor vi køber vores ebøger og eaviser/blade.

Siden kom Google med deres Android styresystem med indbygget software forretning (app store) – her kan forbrugeren dog omgå app forretningen, men det er så besværligt at det nok er de færreste der går omvejen. Der er rygter om at Google også vil barsle med en global musik og bogforretning.

Det er dog ikke kun smarttelefoner og tavlecomputere (tablets) der er underlagt indbyggede app stores, Sony Playstation 3, XboX,  og Nintendo maskinerne har også en indbygget forretning. Og de 2 sidste udgaver af styresystemet til Apples Mac computere har også indbygget appstore.

Den næstsidste bastion for brugerenes ret til selv at vælge hvor de vil købe deres programmer er nu ved at falde: I Microsoft Windows 8 vil der også være indbygget en appstore, som Microsoft gerne vil “låse” forbrugeren ind i.

Lige siden internettets barndom har man frit kunnet hente alverdens programmer på nettet til installation på sin PC. – Open source giver ikke megen mening uden denne frie ret til at downloade og installere programmer.

Den sidste bastion for brugerenes ret til det frie valg er Linux. De eksperimenter der har været i nogle Linux udgaver med app stores har ikke været kronet med held, hvilket nok er fordi dem der har valgt at bruge Linux netop har gjort det fordi de er træt af Microsoft windows.

Jeg har netop installeret en at de mest populære Linux udgaver, Linux Mint, på en gammel bærbar og det kører fint. Og hvis der er flere der holder på deres frie ret til at vælge hvor de vil hente deres programmer, skulle det ikke undre mig om der vil komme mange flere glade Linux brugere, efterhånden som windows 7 bliver forældet.

Regeringen mener at der er en sammenhæng mellem skatteprocenten og folks motivation for at arbejde: Altså at lavere skat giver folk lyst til at arbejde mere. Ugebrevet A4 har publiceret en gennemgang af forskellige instanser og personers mening om denne “Sandhed”.

I artiklen nævnes det at der er mange “sandheder” om sammenhængen. Sandheden om min indstilling til det er; at mindre i skat ville få mig til at arbejde mindre: Jeg er tilfreds med hvad Jeg har, og ønsker mig kun mere kvalitetstid med familie, venner – ude i naturen, med en god bog, i en læsegruppe men mange gode samtaler etc.. – Jeg tror at der er mange der ville prioritere som Jeg! Arbejde er et nødvendigt onde for at kunne overleve, og når eksistensen og et minimalt niveau af selvrealisering er nået, stopper motivationen for at arbejde.

Den nye regering – som burde have et større humanistisk fokus, er i mine øjne ført på vildspor af den gamle regerings fokus på virksomhedernes vel: Hvor mennesker blot er en ressource der skal udnyttes til det yderste. Hvordan borgerne har det med det øgede pres mens de arbejder og om de kan overleve når de ikke er på arbejdsmarkedet, er tilsyneladende ligegyldigt for regeringen. – Tanken synes at være at man kan presse folk til at arbejde ved at fjerne deres eksistensgrundlag når de ikke arbejder – uanset om der er plads til een på arbejdsmarkedet eller ej.

Der er vist en retorisk taktik som går ud på at styre samtalen hen på et andet emne, hvor man har bedre forudsætninger for at sejre. Kan det tænkes at den borgerlige regerings spindoktorer  i den grad har ændret folkets og den nye regerings fokus, sådan at de spiller med i et spil som de kun kan tabe!?

Dette er min første blogartikel med politisk indhold og det er sikkert tydeligt, i mit sprogbrug, at Jeg normalt ikke beskæftiger mig med politik. Men i dette tilfælde måtte Jeg protestere: I mine øjne er regeringens politik på et helt fundamentalt niveau forfejlet: Fokus burde være det selvrealiserede menneske fremfor den fremgangsrige virksomhed!

Der er ikke noget galt med fremgangsrige virksomheder og der er ikke nødvendigvis noget modsætningsforhold mellem fremgangsrige virksomheder og mennesker der realiserer deres drømme – Men når det politiske udgangspunkt er virksomhedernes ve og vel, så er politikken umenneskelig, som vi har set utallige eksempler på.