Telia foran

Hos de fleste teleudbydere er den højeste mængde data du kan downloade om måneden et sted mellem 1/2 og 10 GigaBytes – hvilket ikke er ret meget hvis man har abonnement på streaming tjenester som Spotify, Netflix og BBC iPlayer, som vi har hjemme hos mig. Men bare det at man er kunde hos Steam kan hurtigt æde den inkluderede mængde data op, da spil som Battlefield 3 fylder over 11 GB.

– Vi ser altså et marked for mobilt internet som er gået helt bag om dansen, hvor kunderne enten bliver spist af med en pinefuld lav hastighed eller astronomiske ekstraregninger – eller begge dele, for dem som overskrider den inkluderede datamængde.

Telia har et tilbud som det er svært at sige nej tak til: En 4G forbindelse hvor den øvre grænse for download ligger på 100 GigaBytes, og hvis det ikke er nok, kan du få et abonnement med en øvre grænse på 500 GigaBytes:

https://shop.telia.dk/mobiltbredbaand/4g-tradlos-router-e5172-huawei/p9050817.html

Og du har mulighed for at få en Huawei 4G router med i prisen for 1 krone, hvis du binder dig for 1/2 år, og 100 kr oveni om måneden, for en router som koster omkring 1800 hvis man finder den på edbpriser.dk.

Det er fandme svært at få armene ned!

Dig der måske har læst mine tidligere udgydelser om Telia, ved at Jeg har haft det lidt svært med firmaet. – Og det var da heller ikke nogen dans på roser, da Jeg forsøgte at få deres hjælp til at få Steam til at fungere over 4G forbindelsen: De påstod hårdnakket at man skulle have en fast IP adresse for at kunne bruge Steam og at deres 4G abonnementer desværre ikke havde teknisk mulighed for fast IP, hvorfor Jeg desværre måtte undvære Steam.

Jeg tror at omkring 95 af verdens internetsurfere har en dynamisk tildelt IP – så Steam kun umuligt have en statisk tildelt IP som krav.. – Det viste sig dog også at forbindelsen til Steam pludselig virkede efter at Jeg havde slået Deep Stateful Inspection fra i den indbyggede Firewall!

I krig på nettet

WordPress blogs bliver angrebet intenst i øjeblikket, og Jeg får løbende emails om at nogen har forsøgt at logge sig ind på ‘admin’ kontoen her på bloggen.

Det har længe været praksis på nye installationer af WordPress at administrator kontoen blev kaldt ‘admin’ og det bliver altså nu misbrugt i et storstilet angreb på WordPress blogs, men efter Jeg har installeret en security plugin og slettet admin kontoen skulle man tro at den hellige grav var vel bevaret, men nej.. Nu bliver bloggen angrebet med mere eller mindre tilfældige brugernavne.

Angriberne kan sikkert også misbruge en ‘redaktør’ konto, til at lægge spam ind på siderne, så hvorom alting er; bliver alle der arbejder med wordpress blogs nød til at arbejde med komplekse passwords. Selv ‘abonnement’ konti kan sikkert bruges til at lægge spam på siderne.

Det vil på længere sigt vise sig om der simpelt hen bliver færre frivillige redaktører og abonnementer på diverse blogs fordi al den sikkerhed simpelt hen gør det for besværligt. Det paradoksale er at angriberne sandsynligvis har kommercielle interesser – og sandsynligheden for at spam reklamerne kan sælge noget må da være forsvindende lille.

Snak med et program

AnnaHusker du “Eliza” en elektronisk psykoanalytiker – et computerprogram der skulle være så snedigt lavet at du ud fra din konversation med det, ikke kunne være sikker på om du snakkede med et menneske eller en computer? “Eliza” gik i glemmebogen i løbet af 70’erne.

– Men udviklingen inden for snakkende computere har på ingen måde stået stille. Det engelske ord for en talende computer er ChatterBox og de findes faktisk flere steder på nettet, uden at gøre det store væsen af sig. Sagen er den at Chat robot programmerne idag netop ofte skal forestille at være levende mennesker som man kan snakke med.

Prøv f.eks. at snakke lidt med “Anna” som chatterboxen hedder hos Ikea hvis du går ind på Ikeas hjemmeside skal du øverst på siden klikke på “Spørg Anna”. Min konversation med Anna gik som følger:

Du sagde: hvad er dit humør idag
Anna sagde: Godt humør er skønt!
Du sagde: hvad er meningen med livet
Anna sagde: Jeg kan klare det meste, men jeg kan desværre ikke forstå eller svare på dette spørgsmål. Du er meget velkommen til at kontakte IKEAs Kontaktcenter på siden her.
Du sagde: er du levende
Anna sagde: Nej bare rolig, jeg er blot et program.

” Hun” lægger altså ikke skjul på at hun er et program – hvis man direkte spørger hende, men af Ikeas side fremgår det ikke eksplicit, så det skulle ikke undre mig om flere bruger hende uden at opdage det, for “hun” gør et ret godt job, så længe man ikke bryder grænserne for god kommunikation med en fremmed. Det er dog først når du stiller uventede spørgsmål at det bliver sjovt! – Også WolframAlpha søgemaskinen kan du konversere med:

Input: What is your name
Response: My name is Wolfram|Alpha
Input: What is the meaning of life
Response: 42
Input: What is your IQ
Response: Sorry, I dont know: Its never been measured

Wolfram Alpha er sandsynligvis mere intelligent end Anna, men de er begge så meget smartere end Eliza at det faktisk er ret sjovt at afprøve deres grænser! – Prøv det! – prøv det!! (o:

Print en pistol

Hvordan opfatter du en hammer? – Associerer du en hammer med søm eller med mord?

Al teknologi kan bruges enten konstruktivt eller destruktivt. Når den lovgivende magt afgør hvilke teknologier samfundets borgere skal have fri adgang til, må lovgivningen bygge på en sandsynlighedsberegning af hvorvidt teknologien vil blive brugt destruktive eller konstruktivt.

I medierne her før jul 2012 er man begyndt at diskuter påstanden om at en 3D printer kan bruges til at fremstille våben med. I denne amerikanske artikel fortælles om “Wiki Weapon” projektet som netop forsøger at skabe en open source pistol som det er meningen at man skal kunne hente opskriften til gratis.

Flere af de medier Jeg har set omtale dette projekt skriver at meningen med projektet er at lave et våben alene af udprintede dele, og det er om ikke en direkte løgn, så en fejltolkning af det der står på projektets hjemmeside. Jeg citerer:

produce and publish a file for a completely printable gunor as near to completely printable as actually possible with current technologies.”

– Jeg har fremhævet den del af teksten der netop siger at de ikke har tænkt at våbnet skal være 100% printet. – Der kommer med andre ord til at være et metalrør i våbnet til affyringskammer – som ikke kan laves af plastic. Når det er af betydning, er det fordi at der findes masser af hjemmesider på nettet med beskrivelse af hvordan du laver et våben af metal, se f.eks. The Home Gunsmith.

Så nyheden er altså ikke så ny, eller skræmmende som diverse artikler godt kunne give et indtryk af.

– En 3D printer er et fantastisk instrument – en fantastisk robot som i en vis udstrækning nok vil gå gennem samme udvikling som jet-ink og laserprinteren har gennemgået: Fra hundedyr eller primitivt hjemmebyg til hvermands eje i løbet af 10 år. – Omend brug af en 3D printer forudsætter at du kan tegne noget i 3D og der går nok længere tid før Fru Madsen på første sal får SketchUp, og tegner sig et smykkevedhæng til udprint..

 

 

Søgning – det nye sort

20120916-004127.jpgNår du skal hen på DRs hjemmeside – laver du så en søgning, eller skriver du dr.dk i adressefeltet? – De fleste bruger søgefeltet, og skriver blot dr uden “punktum dk”..

Øv – Da Jeg skrev artiklen her, satte Jeg en Google Zeitgeist widget ind her som viste de 10 mest brugte søgeord på google, men nu har de lavet om på funktionaliteten så den ikke virker mere. Men den viste med ufejlbarlig tydelighed at de 10 mest brugte søgeord alle var søgninger på webadresser som f.eks. facebook, dr, youtube, google med flere. – Havde de søgende bare sat .com eller .dk bag ved deres søgeord, ville de være kommet direkte frem til den hjemmeside de ønskede at besøge, i stedet for at lave en søgning.

Det du kan se på tabellen herover er googlesøgninger fra de sidste 3 måneder, som lige så godt kunne være internetadresser som de kunne være søgninger – der mangler bare et “.com” eller et “.dk” før de ville have ført brugeren direkte til den pågældende adresse – udenom søgemaskinerne.

Adressefeltet på de sidste nye udgaver af de mest udbredte browsere: Google Chrome og Internet Explorer har et kombineret adresse- og søgefelt hvilket på mange måder er god brugerservice, god brugergrænseflade fordi de færreste kender forskellen.

Google er altså næste skridt i det der startede med DNS: Domain Name Servicen som forvandler genkendelige domæneadresser til IP adresser, som er den tekniske adresse på alle hjemmesider som mennesker kan bruge, men sjældent huske.

Og hvad er der så galt i det, kunne du spørge! Og det der er galt er at DNS er en del af internets grundstruktur, og som sådan en del af systemet der ikke registrere folks færden, mens Google og Bing for den sags skyld er kommercielle services som ligger oven på den grundlæggende struktur, og som både kan registrere brugernes færden og tjene tykt på deres manglende evne til at kende forskel på en søgning og en regulær internetadresse.

Som bibliotekar der underviser folk i at finde rundt på internet har Jeg funderet meget over om ikke vi skulle droppe distinktionen mellem hvad der er internetadresser og hvad der er søgninger – det ville være så meget lettere at lade være, men så går vi søgemaskinernes ærinde og i sidste ende kunne det økonomiske maskineri bag søgemaskinerne blive lige så gennemsigtige et maskineri som DNS og dermed bliver internettet et endnu mere gennemsyret kommercielt system, som Jeg under ingen omstændigheder kan gå ind for!

Når kulturen går ned

– At kulturen går ned er “gud ske lov” ikke noget realistisk scenarie idag, men der er kræfter i offentligheden der ønsker at afskaffe de fysiske biblioteker og erstatte dem med digitale materialer.

En naturlig mulighed eller fare ved digitaliseringen er at meget af kulturen kan digitaliseres og “hældes på harddiske”. Digitaliseringsrevolutionen foregår på flere fronter, hvor musikfronten er en af de mere iøjnefaldne. Siden starten af digitaliseringsrevolutionen, som vel groft sagt fik “kritisk masse” ved den Personlige Computers indtog, har der været følgende fronter eller kampzoner om man vil:

  • Tekst – tekster/bøger som ikke er skabt digitalt
  • Billeder – fotografier af malerier, fotos og grafik
  • Musik/Lyd – fra lyde som windows fanfaren til klassiske værker
  • Video – alt fra events til spillefilm
  • Andre fysiske ting – er et ikke så fjernt fremtidsscenarie

I alle 5 tilfælde er der tale om 2 faser i løbet af udviklingen: Den analoge fase som er den historiske, som startede med et håndværk, der frembragte en fysisk genstand som en bog, et billede, et partitur eller en drejebog/filmrulle og med hensyn til de “fysiske ting” – frembringelsen af kunst som statuer, relieffer etc..  – Og Den digitale fase som er digitaliseringsfasen hvor alt enten bliver frembragt  eller digitaliseret og distribueret digitalt – altså frembragt eller forvandlet til filer som kan bearbejdes, lagres og afspilles på en computer eller printes – evt. i 3D.

Når man taler om computere og derunder servere, så taler man om oppetid – altså den tid hvor maskineriet har fungeret uden problemer og i de fleste sammenhænge er oppetiden på over 99% – men at oppetiden ikke er på 100% er altså ensbetydende med at der vil være huller hvor kulturen så ikke vil være tilgængelig.

En server er en mere central computer end en Personlig Computer og som sådan vil den digitaliserede kultur blive samlet på færre fysiske steder end den analoge kultur var og pludselig bliver kulturens tilgængelighed gjort til et spørgsmål om server kapacitet, netværks båndbredde og internet sikkerhed.

– Kerneproblemet er altså at kulturen flyttes til en teknologi hvor der er flere usikkerheder og faremomenter og hvor ting som digital krigsførsel,  som vi kun har set de første primitive forsøg på; potentielt ville kunne slette kulturarven..

Telia – Uærlig markedsføring

Har du set Telias TV reklame om hvor hurtigt Telias nye G4 net til trådløs internetforbindelse er!? – Reklamens hovedpersonen sætter sit 4G “modem” i sin bærbare computer, hvorefter den med raketfart farer igennem væggen på den cafe hvor han sidder, og senere ser man den samme computer flyve gennem luften samtidig med at en speaker fortæller at man med den fart kan streame film i HD, uden afbrydelser.

De fleste er nok bevidste om at reklamer fra Vanish og lignende produkter er “mildt” overdrevne, men Telias reklame for 4G er decideret uærlig: Ikke fordi man ikke kan streame film hvis man har den maksimale 4G hastighed på omkring 80 Mbit/s downloadhastighed, men mere fordi det stadig kun er mindre end en hundrededel af Danmarks geografi der er dækket af signalet!!

Du kan her se Telias eget dækningskort, som skulle være helt Lilla, hvis alle dem der kan se reklamen skulle kunne få den hastighed de reklamerer med! – Sandheden er nærmere at den gennemsnitlige downloadhastighed over hele landet må være omkring 20 Mbit/s, eller mindre. På Lolland hvor Jeg bor kan man kun få den omtalte hastighed på de 80 Mbit/s hvis man bor i eller omkring Maribo, Nakskov eller Holeby. Flere steder på Lolland kan man kun få en hastighed på 0,2 Mbit/s eller slet ikke noget signal, hvis man er rigtig uheldig!

Nu hvor hele Danmarks befolkning skal lære at bruge en internetopkoblet computer inden 2015 – bør alle der har en “stemme” være med til at sprede budskabet om teleselskabernes lidt for flotte markedsføring: Et andet problem, som der godt kunne være mere fokus på i medierne er: Det at de nye mobile internet abonnementer sjældent er “flat rate”. Der er ikke noget at sige til at TDC og resten af branchen foretrækker at sælge mobilt internet til folk, fordi det naturligvis er en kanon meget bedre forretning at sælge den slags, taberene er forbrugerne.

Hvis du spørger mig!? – Så hold for alt i verden fast i din ADSL forbindelse, hvis ikke du lever i eller i nærheden af de 100 største byer i Danmark!!

PS: Til dig der ved en smule om computere, megabytes og den slags; så er 80 Mbit/s downloadhastighed altså på ingen måde lig med 80 megabytes! Der er tale om 80 megabit, hvilket groft sagt svarer til 10 megabytes i sekundet, da der går 8 bit på en  byte!

Forbrugerens fri vilje knægtes

Det er en svær titel, men de andre udgaver var endnu mere kantede: “IT underlagt diktatur” eller “Bill Gates den nye diktator”. Apple startede hvad der desværre er ved at blive en trend: At diktere hvor forbrugeren skal købe sine software og sin musik – og de vil også gerne have magt over hvor vi køber vores ebøger og eaviser/blade.

Siden kom Google med deres Android styresystem med indbygget software forretning (app store) – her kan forbrugeren dog omgå app forretningen, men det er så besværligt at det nok er de færreste der går omvejen. Der er rygter om at Google også vil barsle med en global musik og bogforretning.

Det er dog ikke kun smarttelefoner og tavlecomputere (tablets) der er underlagt indbyggede app stores, Sony Playstation 3, XboX,  og Nintendo maskinerne har også en indbygget forretning. Og de 2 sidste udgaver af styresystemet til Apples Mac computere har også indbygget appstore.

Den næstsidste bastion for brugerenes ret til selv at vælge hvor de vil købe deres programmer er nu ved at falde: I Microsoft Windows 8 vil der også være indbygget en appstore, som Microsoft gerne vil “låse” forbrugeren ind i.

Lige siden internettets barndom har man frit kunnet hente alverdens programmer på nettet til installation på sin PC. – Open source giver ikke megen mening uden denne frie ret til at downloade og installere programmer.

Den sidste bastion for brugerenes ret til det frie valg er Linux. De eksperimenter der har været i nogle Linux udgaver med app stores har ikke været kronet med held, hvilket nok er fordi dem der har valgt at bruge Linux netop har gjort det fordi de er træt af Microsoft windows.

Jeg har netop installeret en at de mest populære Linux udgaver, Linux Mint, på en gammel bærbar og det kører fint. Og hvis der er flere der holder på deres frie ret til at vælge hvor de vil hente deres programmer, skulle det ikke undre mig om der vil komme mange flere glade Linux brugere, efterhånden som windows 7 bliver forældet.

 

Mindre skat – mere arbejde

Regeringen mener at der er en sammenhæng mellem skatteprocenten og folks motivation for at arbejde: Altså at lavere skat giver folk lyst til at arbejde mere. Ugebrevet A4 har publiceret en gennemgang af forskellige instanser og personers mening om denne “Sandhed”.

I artiklen nævnes det at der er mange “sandheder” om sammenhængen. Sandheden om min indstilling til det er; at mindre i skat ville få mig til at arbejde mindre: Jeg er tilfreds med hvad Jeg har, og ønsker mig kun mere kvalitetstid med familie, venner – ude i naturen, med en god bog, i en læsegruppe men mange gode samtaler etc.. – Jeg tror at der er mange der ville prioritere som Jeg! Arbejde er et nødvendigt onde for at kunne overleve, og når eksistensen og et minimalt niveau af selvrealisering er nået, stopper motivationen for at arbejde.

Den nye regering – som burde have et større humanistisk fokus, er i mine øjne ført på vildspor af den gamle regerings fokus på virksomhedernes vel: Hvor mennesker blot er en ressource der skal udnyttes til det yderste. Hvordan borgerne har det med det øgede pres mens de arbejder og om de kan overleve når de ikke er på arbejdsmarkedet, er tilsyneladende ligegyldigt for regeringen. – Tanken synes at være at man kan presse folk til at arbejde ved at fjerne deres eksistensgrundlag når de ikke arbejder – uanset om der er plads til een på arbejdsmarkedet eller ej.

Der er vist en retorisk taktik som går ud på at styre samtalen hen på et andet emne, hvor man har bedre forudsætninger for at sejre. Kan det tænkes at den borgerlige regerings spindoktorer  i den grad har ændret folkets og den nye regerings fokus, sådan at de spiller med i et spil som de kun kan tabe!?

Dette er min første blogartikel med politisk indhold og det er sikkert tydeligt, i mit sprogbrug, at Jeg normalt ikke beskæftiger mig med politik. Men i dette tilfælde måtte Jeg protestere: I mine øjne er regeringens politik på et helt fundamentalt niveau forfejlet: Fokus burde være det selvrealiserede menneske fremfor den fremgangsrige virksomhed!

Der er ikke noget galt med fremgangsrige virksomheder og der er ikke nødvendigvis noget modsætningsforhold mellem fremgangsrige virksomheder og mennesker der realiserer deres drømme – Men når det politiske udgangspunkt er virksomhedernes ve og vel, så er politikken umenneskelig, som vi har set utallige eksempler på.

Infografik om ebøger

Der er ved at gå mode i “Infographics” hvilket Jeg synes er lækkert: De eksempler Jeg har set på infografik har alle været ret fede og her skulle der så være et eksemplar om e-bogsmarkedet i USA:

via

Du finder en anden ret fin infografik om Apples produktcyklus her:
http://www.fastcodesign.com/1665465/infographic-of-the-day-the-rebirth-of-apples-product-strategy