Sådan gennemskuer du Nigeria

NigeriaSvindelmails kommer fra hele verden, dog oftest fra engelsktalende lande som Nigeria og Ghana. De “bedste” af disse svindelmails er så overbevisende at selv de mest erfarne rotter i IT branchen intetanende kan springe på Limpinden.

Ved at gennemgå disse 6 tjekpoints, kan du som regel få afsløret om en mail er svindel eller ej! Jeg har gennemgået en konkret mail på min anden blog indspark.blogspot.com

Tegn på Svindel:
1. Sproget i mailen: Hvis teksten i mailen er på et fremmed sprog bør du være på vagt, og hvis det er på dansk skal du være opmærksom på om det er formfuldendt dansk eller noget der kunne være en oversættelse lavet på Google Translate.
2. Misvisende links: Ofte er der forskel på det man kan se af et link, og selve linket: der kunne måske stå www.skat.dk, men det reelle link kunne være en adresse i Rusland eller lignende. Se f.eks. ovenstående link til min anden blog – det viste tekst er indspark.blogspot.com, men den relle linkadresse er længere!
3. Hvor peger links hen: Om det er links eller emailadresser er samme bolledej: Tjek domænenavnet som de misvisende links peger på! – Du vil ofte opleve at emnet for den hjemmeside du kommer ind på intet har med det man kunne forvente at der var set ud fra teksten i mailen.
4. Indholdet: – er indholdt troværdigt? – Hvis det fortæller at du har vundet en million eller lign. og du ikke har betalt for at være med i et lotteri, eller at Bill Gates har udskrevet en konkurrence som du er deltager i fordi du har windows – så er det svindel: Hvis det er simpelt hen for godt til at være sandt, er det for godt til at være sandt!!
5. Telefonnumre og kontaktadresser: Lav en googlesøgning på telefonnumrene og adresserne findes de!? – En manglende adresse kan også være tegn på svindel!
6. Hvad vil de opnå? – Det er ikke altid soleklart hvad de vil opnå. Men afsenderen af emailen har altid en vinkel til at tjene penge: Hvis du ringer til et opgivent nummer kan det komme til at koste en astronomisk minuttakst og hvis du skriver til en opgiven emailadressen, har du bekræftet overfor dem at din emailadresse findes og er aktiv, hvilket gør at de kan sælge din adresse til spamfirmaer mm.. Og så er der naturligvis dem man oftest hører om, som vil narre personlige data fra dig!

 

Vær beredt, og kritisk!!

Massive Open Online Courses

MoocGratis online kurser for enhver smag, hvad kan man ønske sig mere!?

Jeg fundet 3 professionelle udbydere af online kurser: Udacity, Coursera og EdX, som udbyder kurser fra universiteter og handelsskoler.

Sværhedsgraden ligger fra gymnasieniveau til universitetsniveau. Kurserne varer typisk mellem 4 og 10 uger. De kan alle tages som et gratis forløb hvor man selv bestemmer farten. – Men hvis man vil have et kursusbevis koster det mellem 50 pr kursus til 200$ om måneden.

Udacity Det er her du betaler et sted mellem 90 og 200$ om måneden for et betalt kursus, men alle kurser kan tages gratis. De kurser Jeg er tilmeldt på foregår ved at man ser nogle videostumper og ind imellem laver nogle opgaver, som kan være alt fra at tænke over et givent problem og dele sine tanker med de andre kursuster i et diskussionsforum, til at fotografere eller lave nogle illustrationer som så også skal deles. Der er typisk en forventning om at man kan bruge mellem 4 og 8 timer på studiet om ugen. Udvalget er ikke så bredt; det er typisk kurser som har med IT at gøre, men de er udbudt i samarbejde med store kendte firmaer som Google og Autodesk m.fl.

Coursera har 591 kurser, som er lavet i samarbejde med universiteter fra hele verden. De fleste kurser er på engelsk, men der er kurser på 12 forskellige sprog. Her koster de betalte kurser 49$ uanset om de tager 4 eller 10 uger. Her kan du studere alt fra neurobiologi til webdesign – alle de store universitetsfag ser ud til at være præsenteret. Det visuelle layout ser ikke så appetitvækkende ud som Udacitys, men det virker fint, og hele deres businessmodel er i mine øjne mere sympatisk – fordi de har et rimeligt prisniveau, samtidig med at flere af deres gratis kurser giver et afgangsbevis.

EdX – er en ukommerciel organisation som er sat i verden for at udvikle en open source platform til mooc læring. Der er 130 kurser at vælge imellem og den visuelle kvalitet af sitet synes at ligge mellem Udacity og Coursera. – Der er mange gode kurser og her er Jeg tilmeldt 5 kurser. Det er MIT Massachusetts Institute of Technology der kører sitet og her finder du kurser fra MIT, Havard og andre distingverede læreanstalter. – Her er alle kurser gratis, men når de først har kørt er der ikke noget socialt leben omkring dem.

Udacity og Coursera er kommercielle udbydere, og dem bør man nok holde øje med. Den platform som edX udvikler kunne være et stærkt bud på en platform til ekurser.nu – hvis man kunne flytte ekurser.nu over på en mooc platform ville det virkelig rykke noget, tror Jeg.

Ninite – Et genialt program

SuperToolHvis ikke du kender “Ninite” er der en lille revolution du er gået glip af:

Kender du det at der bliver installeret toolbars og andet crapware, når du opdaterer Java, Flash eller Adobe Reader? – Og måske kender du også de problemer som uøvede PC-brugere har med selv at opdatere eller installere gratisprogrammer og plugins fordi der under installationen kommer alverdens dialogbokse og spørger om ting brugerne ikke kan gennemskue!?

Ninite løser disse problemer – let, hurtigt og problemløst! – Og du kan gratis bruge værktøjet lige så tosset du vil!

Proceduren er:
1. Du går ind på hjemmesiden http://ninite.com og her sætter du vip ved alle de programmer du vil have installeret eller opdateret
2. og så trykker du på den store grønne knap: “Get installer”, som starter download af en lille installationsfil til din computer, som du kan “distribuere” til alle dine computere eller vennernes/familiens computere for den sags skyld,
3. og hver gang programmet startes vil de seneste udgaver af de valgte programmer blive hentet ned og installeret helt uden at een eneste dialogboks viser sig – Det er i sandheden hvad man kalder “Silent install”.

Nok er Ninite en amerikansk hjemmeside, men programmerne bliver hentet i det samme sprog som din windows udgave er i, så hvis din windows taler dansk, vil du også få danske udgaver af programmerne!

Hvis bibliotekerne skal fortsætte med at yde support til de borgere som ikke selv kan finde ud af holde deres computer opdateret, burde biblioteksvæsnet overveje at købe en stor licens til Ninite!! (o:

Det virker også med Ubuntu Linux, men har du Apple Mac, må du undvære! – Med Mac skal du være mere end gennemsnitligt nørdet for ikke at blive lukket inde i Apples forkromede supermarked!

At lære #5

tavleDer er efterhånden længe siden at Jeg har skrevet på serien om at lære, som iøvrigt skal læses nedefra. Historien er dog lang fra ovre: Vi har nu kørt med IT undervisning for seniorer i 5 år på biblioteket.

Vi har i vores IT undervisning, henover de 5 år, oplevet et fald i hvor ressourcestærke folk er: I starten var det ressourcestærke seniorer der kom til vores kurser fordi de ville lære at bruge en computer, siden er folks motivation faldet og idag oplever vi frustrerede kursister der kommer fordi de føler at regeringens digitaliseringsplan tvinger dem til at lære at bruge en computer: De gør det ikke længere af lyst, mere af nød.

En konstant sideløbende process har været at skære klumper ud af kursusmaterialet: Vi startede med små hæfter som gik mere i dybden med det der blev sagt og prøvet i undervisningen med ordbog, shortcutlister og anden perspektiverende information og stille og roligt har vi forkortet formuleringerne, smidt hele afsnit ud og materialet er blevet mere og mere handlingsorienteret og mindre og mindre fokuseret på at skabe en underliggende forståelse.

Min tanke om vores undervisnings indsats er at vi må starte med at give folk en oplevelse af at det nytter at bruge tid på at lære det og at de kan lære det.
Vores begynderkurser er handlingsorienteret og primært baseret på udenadslære.
Vores kurser for letøvede, som vi ikke er startet på endnu, vil så bygge videre på de enkle ting de har prøvet og så forsøge at give dem lidt baggrundsviden, sådan at de måske kan begynde at få nogle aha oplevelser – altså en undervisning som er en blanding af udenadslære med nogle hints om hvordan det hele hænger sammen.
Fortsætterundervisningen vil så være der hvor vi går helt væk fra udenadslære og mere satser på at skabe en forståelse for hvordan windows fungerer.

De mennesker denne undervisningsplan er rettet ind på er folk som normalt ikke kommer på biblioteket, og som dårligt læser en avis. – Mennesker som ikke har været på kursus siden de gik ud af syvende, og som sådan ikke har et smidigt eller modtageligt intellektuelt apparat.

Telia foran

Hos de fleste teleudbydere er den højeste mængde data du kan downloade om måneden et sted mellem 1/2 og 10 GigaBytes – hvilket ikke er ret meget hvis man har abonnement på streaming tjenester som Spotify, Netflix og BBC iPlayer, som vi har hjemme hos mig. Men bare det at man er kunde hos Steam kan hurtigt æde den inkluderede mængde data op, da spil som Battlefield 3 fylder over 11 GB.

– Vi ser altså et marked for mobilt internet som er gået helt bag om dansen, hvor kunderne enten bliver spist af med en pinefuld lav hastighed eller astronomiske ekstraregninger – eller begge dele, for dem som overskrider den inkluderede datamængde.

Telia har et tilbud som det er svært at sige nej tak til: En 4G forbindelse hvor den øvre grænse for download ligger på 100 GigaBytes, og hvis det ikke er nok, kan du få et abonnement med en øvre grænse på 500 GigaBytes:

https://shop.telia.dk/mobiltbredbaand/4g-tradlos-router-e5172-huawei/p9050817.html

Og du har mulighed for at få en Huawei 4G router med i prisen for 1 krone, hvis du binder dig for 1/2 år, og 100 kr oveni om måneden, for en router som koster omkring 1800 hvis man finder den på edbpriser.dk.

Det er fandme svært at få armene ned!

Dig der måske har læst mine tidligere udgydelser om Telia, ved at Jeg har haft det lidt svært med firmaet. – Og det var da heller ikke nogen dans på roser, da Jeg forsøgte at få deres hjælp til at få Steam til at fungere over 4G forbindelsen: De påstod hårdnakket at man skulle have en fast IP adresse for at kunne bruge Steam og at deres 4G abonnementer desværre ikke havde teknisk mulighed for fast IP, hvorfor Jeg desværre måtte undvære Steam.

Jeg tror at omkring 95 af verdens internetsurfere har en dynamisk tildelt IP – så Steam kun umuligt have en statisk tildelt IP som krav.. – Det viste sig dog også at forbindelsen til Steam pludselig virkede efter at Jeg havde slået Deep Stateful Inspection fra i den indbyggede Firewall!

I krig på nettet

WordPress blogs bliver angrebet intenst i øjeblikket, og Jeg får løbende emails om at nogen har forsøgt at logge sig ind på ‘admin’ kontoen her på bloggen.

Det har længe været praksis på nye installationer af WordPress at administrator kontoen blev kaldt ‘admin’ og det bliver altså nu misbrugt i et storstilet angreb på WordPress blogs, men efter Jeg har installeret en security plugin og slettet admin kontoen skulle man tro at den hellige grav var vel bevaret, men nej.. Nu bliver bloggen angrebet med mere eller mindre tilfældige brugernavne.

Angriberne kan sikkert også misbruge en ‘redaktør’ konto, til at lægge spam ind på siderne, så hvorom alting er; bliver alle der arbejder med wordpress blogs nød til at arbejde med komplekse passwords. Selv ‘abonnement’ konti kan sikkert bruges til at lægge spam på siderne.

Det vil på længere sigt vise sig om der simpelt hen bliver færre frivillige redaktører og abonnementer på diverse blogs fordi al den sikkerhed simpelt hen gør det for besværligt. Det paradoksale er at angriberne sandsynligvis har kommercielle interesser – og sandsynligheden for at spam reklamerne kan sælge noget må da være forsvindende lille.

Snak med et program

AnnaHusker du “Eliza” en elektronisk psykoanalytiker – et computerprogram der skulle være så snedigt lavet at du ud fra din konversation med det, ikke kunne være sikker på om du snakkede med et menneske eller en computer? “Eliza” gik i glemmebogen i løbet af 70’erne.

– Men udviklingen inden for snakkende computere har på ingen måde stået stille. Det engelske ord for en talende computer er ChatterBox og de findes faktisk flere steder på nettet, uden at gøre det store væsen af sig. Sagen er den at Chat robot programmerne idag netop ofte skal forestille at være levende mennesker som man kan snakke med.

Prøv f.eks. at snakke lidt med “Anna” som chatterboxen hedder hos Ikea hvis du går ind på Ikeas hjemmeside skal du øverst på siden klikke på “Spørg Anna”. Min konversation med Anna gik som følger:

Du sagde: hvad er dit humør idag
Anna sagde: Godt humør er skønt!
Du sagde: hvad er meningen med livet
Anna sagde: Jeg kan klare det meste, men jeg kan desværre ikke forstå eller svare på dette spørgsmål. Du er meget velkommen til at kontakte IKEAs Kontaktcenter på siden her.
Du sagde: er du levende
Anna sagde: Nej bare rolig, jeg er blot et program.

” Hun” lægger altså ikke skjul på at hun er et program – hvis man direkte spørger hende, men af Ikeas side fremgår det ikke eksplicit, så det skulle ikke undre mig om flere bruger hende uden at opdage det, for “hun” gør et ret godt job, så længe man ikke bryder grænserne for god kommunikation med en fremmed. Det er dog først når du stiller uventede spørgsmål at det bliver sjovt! – Også WolframAlpha søgemaskinen kan du konversere med:

Input: What is your name
Response: My name is Wolfram|Alpha
Input: What is the meaning of life
Response: 42
Input: What is your IQ
Response: Sorry, I dont know: Its never been measured

Wolfram Alpha er sandsynligvis mere intelligent end Anna, men de er begge så meget smartere end Eliza at det faktisk er ret sjovt at afprøve deres grænser! – Prøv det! – prøv det!! (o:

Print en pistol

Hvordan opfatter du en hammer? – Associerer du en hammer med søm eller med mord?

Al teknologi kan bruges enten konstruktivt eller destruktivt. Når den lovgivende magt afgør hvilke teknologier samfundets borgere skal have fri adgang til, må lovgivningen bygge på en sandsynlighedsberegning af hvorvidt teknologien vil blive brugt destruktive eller konstruktivt.

I medierne her før jul 2012 er man begyndt at diskuter påstanden om at en 3D printer kan bruges til at fremstille våben med. I denne amerikanske artikel fortælles om “Wiki Weapon” projektet som netop forsøger at skabe en open source pistol som det er meningen at man skal kunne hente opskriften til gratis.

Flere af de medier Jeg har set omtale dette projekt skriver at meningen med projektet er at lave et våben alene af udprintede dele, og det er om ikke en direkte løgn, så en fejltolkning af det der står på projektets hjemmeside. Jeg citerer:

produce and publish a file for a completely printable gunor as near to completely printable as actually possible with current technologies.”

– Jeg har fremhævet den del af teksten der netop siger at de ikke har tænkt at våbnet skal være 100% printet. – Der kommer med andre ord til at være et metalrør i våbnet til affyringskammer – som ikke kan laves af plastic. Når det er af betydning, er det fordi at der findes masser af hjemmesider på nettet med beskrivelse af hvordan du laver et våben af metal, se f.eks. The Home Gunsmith.

Så nyheden er altså ikke så ny, eller skræmmende som diverse artikler godt kunne give et indtryk af.

– En 3D printer er et fantastisk instrument – en fantastisk robot som i en vis udstrækning nok vil gå gennem samme udvikling som jet-ink og laserprinteren har gennemgået: Fra hundedyr eller primitivt hjemmebyg til hvermands eje i løbet af 10 år. – Omend brug af en 3D printer forudsætter at du kan tegne noget i 3D og der går nok længere tid før Fru Madsen på første sal får SketchUp, og tegner sig et smykkevedhæng til udprint..

 

 

Søgning – det nye sort

20120916-004127.jpgNår du skal hen på DRs hjemmeside – laver du så en søgning, eller skriver du dr.dk i adressefeltet? – De fleste bruger søgefeltet, og skriver blot dr uden “punktum dk”..

Øv – Da Jeg skrev artiklen her, satte Jeg en Google Zeitgeist widget ind her som viste de 10 mest brugte søgeord på google, men nu har de lavet om på funktionaliteten så den ikke virker mere. Men den viste med ufejlbarlig tydelighed at de 10 mest brugte søgeord alle var søgninger på webadresser som f.eks. facebook, dr, youtube, google med flere. – Havde de søgende bare sat .com eller .dk bag ved deres søgeord, ville de være kommet direkte frem til den hjemmeside de ønskede at besøge, i stedet for at lave en søgning.

Det du kan se på tabellen herover er googlesøgninger fra de sidste 3 måneder, som lige så godt kunne være internetadresser som de kunne være søgninger – der mangler bare et “.com” eller et “.dk” før de ville have ført brugeren direkte til den pågældende adresse – udenom søgemaskinerne.

Adressefeltet på de sidste nye udgaver af de mest udbredte browsere: Google Chrome og Internet Explorer har et kombineret adresse- og søgefelt hvilket på mange måder er god brugerservice, god brugergrænseflade fordi de færreste kender forskellen.

Google er altså næste skridt i det der startede med DNS: Domain Name Servicen som forvandler genkendelige domæneadresser til IP adresser, som er den tekniske adresse på alle hjemmesider som mennesker kan bruge, men sjældent huske.

Og hvad er der så galt i det, kunne du spørge! Og det der er galt er at DNS er en del af internets grundstruktur, og som sådan en del af systemet der ikke registrere folks færden, mens Google og Bing for den sags skyld er kommercielle services som ligger oven på den grundlæggende struktur, og som både kan registrere brugernes færden og tjene tykt på deres manglende evne til at kende forskel på en søgning og en regulær internetadresse.

Som bibliotekar der underviser folk i at finde rundt på internet har Jeg funderet meget over om ikke vi skulle droppe distinktionen mellem hvad der er internetadresser og hvad der er søgninger – det ville være så meget lettere at lade være, men så går vi søgemaskinernes ærinde og i sidste ende kunne det økonomiske maskineri bag søgemaskinerne blive lige så gennemsigtige et maskineri som DNS og dermed bliver internettet et endnu mere gennemsyret kommercielt system, som Jeg under ingen omstændigheder kan gå ind for!

Når kulturen går ned

– At kulturen går ned er “gud ske lov” ikke noget realistisk scenarie idag, men der er kræfter i offentligheden der ønsker at afskaffe de fysiske biblioteker og erstatte dem med digitale materialer.

En naturlig mulighed eller fare ved digitaliseringen er at meget af kulturen kan digitaliseres og “hældes på harddiske”. Digitaliseringsrevolutionen foregår på flere fronter, hvor musikfronten er en af de mere iøjnefaldne. Siden starten af digitaliseringsrevolutionen, som vel groft sagt fik “kritisk masse” ved den Personlige Computers indtog, har der været følgende fronter eller kampzoner om man vil:

  • Tekst – tekster/bøger som ikke er skabt digitalt
  • Billeder – fotografier af malerier, fotos og grafik
  • Musik/Lyd – fra lyde som windows fanfaren til klassiske værker
  • Video – alt fra events til spillefilm
  • Andre fysiske ting – er et ikke så fjernt fremtidsscenarie

I alle 5 tilfælde er der tale om 2 faser i løbet af udviklingen: Den analoge fase som er den historiske, som startede med et håndværk, der frembragte en fysisk genstand som en bog, et billede, et partitur eller en drejebog/filmrulle og med hensyn til de “fysiske ting” – frembringelsen af kunst som statuer, relieffer etc..  – Og Den digitale fase som er digitaliseringsfasen hvor alt enten bliver frembragt  eller digitaliseret og distribueret digitalt – altså frembragt eller forvandlet til filer som kan bearbejdes, lagres og afspilles på en computer eller printes – evt. i 3D.

Når man taler om computere og derunder servere, så taler man om oppetid – altså den tid hvor maskineriet har fungeret uden problemer og i de fleste sammenhænge er oppetiden på over 99% – men at oppetiden ikke er på 100% er altså ensbetydende med at der vil være huller hvor kulturen så ikke vil være tilgængelig.

En server er en mere central computer end en Personlig Computer og som sådan vil den digitaliserede kultur blive samlet på færre fysiske steder end den analoge kultur var og pludselig bliver kulturens tilgængelighed gjort til et spørgsmål om server kapacitet, netværks båndbredde og internet sikkerhed.

– Kerneproblemet er altså at kulturen flyttes til en teknologi hvor der er flere usikkerheder og faremomenter og hvor ting som digital krigsførsel,  som vi kun har set de første primitive forsøg på; potentielt ville kunne slette kulturarven..