OneLife Network – One truth?

Dette er en meeeeeget lang blogpost, hvor jeg forsøger at analyserer sandhedsværdien af påstande givet i en video om OneCoin, som en kær ven sendte mig. Han er desværre rullet godt og grundigt ind i OneLife Networks alternative “sandheder” og da han sendte mig videoen, mente han sikkert at den ville overbevise mig om hvor fantastisk OneCoin og OneLife er:

OneLife Network er en global Multi Level Marketing MLM virksomhed som ud over OneCoin har en lang række naturmedicinske produkter på samvittigheden. Jeg er kritisk indstillet overfor alle “Get Rich Quick” projekter, og jeg synes det ville være spændende af teste sandhedsværdien af de ting der bliver sagt i videoen.

På biblioteksskolen lærte jeg for længe siden at: Når du bliver præsenteret for ny information skal du altid spørge dig selv hvad afsenderen kan have interesse i. Og hvis afsenderen vil sælge dig noget, skal du være på dupperne, og ikke tro på noget som helst af hvad der bliver sagt, hvis ikke afsenderen dokumenterer det sagte.

Kildeangivelser med gode troværdige kilder i, er god dokumentation. Et billede kan ofte virke overbevisende fordi vi ubevidst antager at billedet viser sandheden, men du vil senere se at både billeder og videoer kan være vildledende eller falske.

En af de første slides er en gennemgang af den digitale udvikling og den synes jeg ikke der er noget galt med, men det føjer et gran af troværdighed til præstationen.

og også “The Evolution of payments” herunder er ret overbevisende, men det antyder at kryptovaluta, som er det sidste punkt i rækken vil tage over, og det vil de fleste der ved noget om kryptovaluta sandsynligvis tvivle på. – Og her kom jeg så med en udokumenteret “Sandhed”, men det er et komplekst spørgsmål fordi kryptocurrency er baseret på en teknologi der hedder blockchain, og blockchain teknologien tror jeg har større fremtid end kryptovaluta, som bliver kritiseret af alverdens banker og økonomiske tænkere. Om det er præsentationens sandhed eller min som du vælger at tro på er dit valg, men påstanden er under alle omstændigheder problematisk, da kryptovaluta på ingen måde truer bankernes måde at gøre tingene på idag, og fremtiden skal man være varsom med at udtale sig om!

 

Nederst på det næste slide står der: “Most people think products over the years are becoming more expensive, but in reality it takes more dollars to buy the same product”

Og hermed lægges det op til at Cryptovaluta er bedre end rigtige penge og i det næste slide vises der så en kurve der viser Bitcoins værdistigning (før værdien begyndte at falde, og for et meget kortere tidsinterval (fra 2009 til idag hvor det andet interval er fra 1913 til 2013)) – Man kan ikke sammenligne udviklingen af købekraften for et helt land over 100 år, med værdien af en virtuel valuta for 9 år!

Samme kurve ser sådan ud idag: https://coinmarketcap.com/currencies/bitcoin/#charts Bitcoins er knapt så opmuntrende da værdien er faldet drastisk siden.

 

“Discover the power of Cryptocurrency” er også problematisk.

De 3 første punkter er stort set korrekte, men punkt et er alligevel en påstand som er upræcis: Nok er det på forhånd bestemt hvormange coins der kan fremstilles, men der bliver konstant fremstillet flere coins, hvilket godt kunne sammenlignes med fremstillingen af flere US dollars og hvis du godtager den sammenligning, er cryptovalutaer ikke beskyttet mod inflation – faktisk kan man jo se BitCoins fald i værdi som en inflation.
Det sidste er manipulerende, da sætningen starter med “Get Educated” – og hvem vil ikke blive klogere og få en “uddannelse” men sagen er jo at de har deres egen sandhed, hvilket vi vil vende tilbage lidt senere. Og i forlængelse af “Get Educated” er der en udfordring til at blive en “Miner” så du kan “acquire coins at wholesale” – Men at købe kryptovaluta engros har intet med at Mine at gøre!

Når man kalder det at mine efter kryptovaluta, er det fordi de tal som computeren regner sig frem til ikke altid kan bruges, og når så computeren rammer et tal der kan bruges er det som om den har fundet guld, men der er også nogle der kalder processen et lotteri, hvor computeren rammer en masse nittere før den får gevinst.

Jeg er en “Miner”, fordi jeg har noget udstyr som laver et regnearbejde, men jeg kunne også blive en “Miner” hvis jeg købte et abonnement hos islandske HS Orla som på grund af den billige strøm på Island kan mine kryptovaluta billigere end jeg selv kan. – Og det er sikkert det koncept punkt 4 på dette slide henviser til, men her skal HS Orka selv tjene penge på at Mine kryptovaluta til deres kunder, så hvad jeg sparer i strøm skal istedet betales som fortjeneste til HS Orka, så det er ikke nødvendigvis så indlysende en god forretning at lade andre mine for sig, som slidet gerne vil give dig indtryk af. – HS Orka ejer ikke Bitcoin ligesom OneCoin ejer OneCoin – og det er en vigtig forskel! HS Orka bestemmer ikke værdien af Bitcoin, det gør vekselkursen som er dynamisk og baseret på udbud og efterspørgsel, så den er der ingen der har magt over. – Men det har OneCoin over OneCoin, fordi deres “valuta” ikke er offentligt til salg! – Og netop dette faktum gør at OneCoin mere er en OneLife Token end en valuta. BitCoin eksisterer i et åbent system fordi hvemsomhelst kan købe den uden at blive medlem af en klub, mens OneCoin kun findes i det lukkede system som OneCoin medlemsskabet definerer, hvor der pt. kun er een forretning hvor valutaen kan bruges. En forretning som naturligvis er en del af det lukkede OneCoin system: https://dealshaker.com/en/!
Der er en god artikel om Tokens her: https://tokeneconomy.co/employee-incentives-in-a-tokenized-world-77012d9d73e0 – Husker du de mønter man kan købe i spillehaller eller vaskerier til at putte i maskinerne? – Det er tokens!

 

Slidet med forretninger der accepterer BitCoin er også problematisk.

– Og det er da ret interessant at de tager dette punkt op, hvor OneCoin kun kan handles med på Dealshaker! Men selv de påståede forretninger nævnt på sliden er forkert:
Denne artikel fortæller at der kun er 3 forretninger ud af 500 som tager Bitcoin..
https://www.bloomberg.com/news/articles/2017-07-12/bitcoin-acceptance-among-retailers-is-low-and-getting-lower en artikel fra Bloomberg som er en anderkendt kilde!

 


Dette slide om alle de banker der er interesseret i cryptocurrency og det er muligvis sandt, men vi ved ikke om det er sandt før vi ser noget dokumentation, og det får vi ikke. Men en Googlesøgning på “Bank of England” og cryptovaluta giver derimod en artikel fra Reuters hvor Govenor af “Bank og England” Mark Carney udtrykker sig kritisk om kryptovaluta https://goo.gl/sdEYYt, og en lignende søgning på central bank of china cryptovaluta giver en artikel som nok har overskriften “China’s central bank is developing its own digital currency, even as it bans bitcoin and private cryptos” og som overskriften afslører siges der i samme artikel at Kina har forbudt BitCoin og andre cryptovalutaer https://goo.gl/sc8P2C. – Så også dette slide skal altså tages med et gran salt.

 

Som slidets tekst siger vises der her lande som er ved at blive papirløse hvor du ikke behøver banker eller computere for at overføre penge mellem forretninger og individer. – Men det sjove er jo at landene netop bliver papirløse fordi computerne tager over..
Sverige har tilsyneladende kun 3% af alle transaktioner i kontanter, men det er jo fordi folk netop bruger banker, computere og mobiltelefoner til at betale med.
South Korea har nogle ikke nærmere beskrevne skatteregler for folk som ikke bruger kontanter, selv hvis vi godtager denne udokumenterede påstand er det da ikke dermed sandsynliggjort at de ikke bruger computere og banker.
At individer i Somaliland gør 35 transaktioner med deres mobiltelefoner om måneden siger da intet om hvormange transaktioner der gøres pr computere etc.
Og påstanden om at Canada er holdt op med at printe penge i 2013 er en lodret løgn. De holdt op med at printe på bomuld og istedet begyndte at printe deres penge på plastic. Se her: http://www.thecanadianencyclopedia.ca/en/article/money/-Oct.5
Endelig er der Kenya hvor 15 millioner bruger M-Pesa som er en virtuel møntenhed som mobilselskabet Vodafone udbyder og det har jeg intet at udsætte på.

 

Så kommer der nogle successhistorier, som der er millionvis af indenfor kryptovalutaer og dem har jeg ikke noget at udsætte på, bortset fra det manipulerende greb der bliver lavet ved at fortælle at Bitcoin i starten blev kaldt et pontzischeme – som flere jo også mener at OneCoin er! – De prøver at manipulere os til at tro at det er “almindeligt” for innovative currencies at blive kaldt pontzischemes.. Og de forsøger også at overbevise os om at vi må handle hurtigt for ikke at gå glip af en masse penge.

 

Og så kommer historien om Ruja Ignatova. Jeg accepterer at hun har en masters degree og en PhD, men jeg synes det er lidt mærkeligt at skrive at hun har været CEO/CFO i en af de største asset management funds i Bulgaria, men ikke nævner den ved navn.

Og historien om Businesswoman i 2012 og 2014 er lidt sjov, fordi en søgning på Ruja Ignatova på den businesshjemmeside womeninbusiness.bg som skulle have udråbt hende, ikke giver eet hit:

Heller ikke de bulgariske ord Ружа Игнатова som betyder Ruja Ignatova giver en dyt!
Men dybeste set kan det godt være sandt, der kan være massevis af tekniske forklaringer på at hun ikke er nævnt, og om hun er businesswoman of the year eller er egentligt ret ligegyldigt.
– Når man søger på Ruja Ignatova på youtube kommer der en masse videoer frem, hvoraf de fleste er fra hendes egen organisation, og som sådan ikke troværdige, fordi vi kun accepterer information fra objektive kilder!
Når man på et slide læser “Published several books on cryptocurrency” så vil de fleste nok tro at det er fysiske bøger og at der som med de fleste bøger er en redaktør som har taget objektivt stilling til kvaliteten af det skrevne, fra et anerkendt forlag, men jeg har ikke kunnet finde een eneste bog som lever op til denne opfattelse: Den eneste jeg fandt på Amazon er udgavet af “One” netværket.
https://www.amazon.com/Learning-Profit-Dr-Ruja-Ignatova/dp/B01IQZO7KE/ref=sr_1_1?ie=UTF8&qid=1527336621&sr=8-1&keywords=Ruja+Ignatova
worldcat.org er en amerikansk database over bøger i hele verden, og søger man på Ruja Ignatova, kommer der 3 titler frem hvoraf kun en er skrevet af Ruja, mens de 2 er om ruja.
http://www.worldcat.org/search?qt=worldcat_org_all&q=ruja+ignatova
– Jeg har altså ikke kunnet finde eet eneste sted som sandsynliggør at hun har forfattet “several books”

 

Billeder er et taknemmeligt medie, og her har vi tilsyneladende 2 magasinforsider med Ruja Ignatova.

Men skægt nok kommer der intet frem når man søger på Ruja Ignatova på Forbes hjemmeside – så omslaget fra Forbes kan være en forfalskning! Da jeg lavede en googlesøgning på Ruja Ignatova og Forbes magazine kom denne historie frem, hvor en anden skeptiker har ringet til Forbes, og fået at vide at der gennnem tiden kun har været 3 kvinder på forsiden af Forbes, og at Ruja Ignatova ikke var en af dem. http://kortlink.dk/u4bg
Denne side BehindMLM skal dog muligvis tages med et gran salt, fordi den tydeligvis er imod MLM virksomheder, men når nu min egen undersøgelse tyder på at det er en forfalskning, vælger jeg at tro på BehindMLM!
Og “Learning for Profit” som er en bog, er altså tydeligvis fra OneLife netværket, hvilket ikke imponerer. Selvudgivelser er pr. definition mistænkelige, fordi der ikke har været en objektiv redaktion som har taget stilling til rigtigheden af det skrevne. Og så skulle hun have været på forsiden af BusinessClass som er businessmagasin fra Quatar med hjemmesiden: http://businessclass.today/ og heller ikke her kommer der nogle hits når man søger på Ружа Игнатова eller Ruja Ignatova på bladets hjemmeside.
Hvis man søger på Ruja Ignatova i magasinet Financial IT kommer der een artikel frem, om et islamisk leadership summit hvor ruja ikke er til stede, men er på en video som fortæller om et Sharia kompatiblet opsparingsprodukt fra OneLife netværket – altså heller ikke nogle magasinforsider her! – Så også her må jeg konkludere at forsiden sandsynligvis er et falsum

 


I tidsskriftet Financial IT, fremhæves et interview af Ruja hvor hun er på forsiden, men Chris Principe Publisher som laver interviewet og som udgiver magasinet er selv en del af OneLife netværket: En googlesøgning på hans navn giver blandt andet denne video: https://www.youtube.com/watch?v=6HI122OyStQ hvor Chris taler varmt for OneCoin. Og i det lys er kommentaren “This is not a paid advertisement” ret latterligt. (o:
Og hendes udtalelse i interviewet om at “OneCoin is leading the charge of acquiring the masses into to cryptocurrency shift acros the globe etc. Altså mildest tale en overdrivelse, da denne “Masse” jo skal være medlem af One netværket for at kunne “Mine” eller købe på engros deres OneCoin token!

 


Og det at hun skulle have været med til “the fourth eu-southeast europe summit” er også sandsynligvis fup og svindel, da en googlesøgning på det kun giver links til kilder der er fra OneCoin afsendere. – Man burde da kunne forvente at en sådan et europæisk summit måtte være nævnt hos flere uafhængige kilder!
Een af de ting jeg fandt på den googlesøgning gav dette dokument der ser ud som om det er fra “The Economist”: http://www.hazliseconomist.com/uploads/EIU%20Reports/2015/Summary_Sofia_Oct%2014-15.pdf men når jeg søger på på economist.com som er tidsskriftets hjemmeside kommer der intet om The Fourth EU – Southeast Europe Summit, hvilket betyder at det sandsynligvis også er et opdigtet møde. – Videoen er altså sandsynligvis et falsum!
På slided står der nogle navne og hvis man søger på disse navne “carl bildt” and “meglena kuneva” “Marco jurcic” “Ruja Ignatova” – kommer der kun 7 hits op hvor der ikke er en eneste troværdig kilde imellem. kortlink.dk/u4bv

 

Der er sandt at flere anerkendte kilder nævner at Bitcoin er et Ponzischeme, men et debatindlæg på TED.com taler imod denne strøm og giver samtidig en ret fin definition af hvad et Ponzischeme er:
“A Ponzi scheme is a fraudulent investment operation where the operator, an individual or organization, pays returns to its investors from new capital paid to the operators by new investors, rather than from profit earned by the operator. Operators of Ponzi schemes usually entice new investors by offering higher returns than other investments, in the form of short-term returns that are either abnormally high or unusually consistent. The perpetuation of the high returns requires an ever-increasing flow of money from new investors to sustain the scheme.”
– men det betyder ikke nødvendigvis at OneCoin ikke er det! OneCoin sammenlighes hele tiden med Bitcoin, men vi har jo allerede set at BitCoin og OneCoin er ret forskellige, så hvorfor blive ved med at sammenligne dem?

 

Så funderes der lidt over om man bliver tiltrukket af negative eller positive nyheder, hvorefter der straks kommer den “gode” nyhed at OneCoin er den hurtigstvoksende cryptocurrency i verden, hvilket jo kun kan antages som sandt hvis den dokumenteres, og det gør den ikke – det er bare en påstand. Og ligesom Cepos tænker at alle mennesker laver deres arbejde for at tjene så mange penge som muligt, kommer videoen med en påstand om at alle de negative historier om OneCoin kommer, fordi der er godt seertal i at lave den slags historier.. Og i et slide jeg har undladt, fordi det bare var et utydeligt billede af en google søgning, bliver der sagt at man skal passe på med at lave det forkerte research, og at man skal spørge dem som er “in the known” hvilket naturligvis er nogen fra OneLife netværket, som vi jo kan være helt sikre på ikke fortæller sandheden.

Og så bliver der slået et slag mod hjemmesiden BehindMLM som jeg referede til for lidt siden, og der bliver sagt i videoen at BehindMLM gør det for reklameindtægternes skyld, men jeg har ikke kunne se een eneste reklame på BehindMLM hjemmesiden.

 


Og så bliver Universiteternes kursusudbud sammenlignet med OneLife netværkets kurser i kryptocurrency, hvilket er galimatias da der jo er den gigantiske forskel på Universiteterne og en privat virksomhed som OneLife at Universiteterne fra grunden af er researchbaserede og som sådan ikke forsøger at sprede andet end hvad der opfattes som sandhed, mens OneLife er en kommerciel spiller som ikke nødvendigvis fortæller sandheden!
Og man kan iøvrigt sagtens få gratis kurser på universiteterne om kryptocurrency, bare se her: https://www.class-central.com/search?q=cryptocurrency – det kan jeg varmt anbefale. Og det at han siger at man ikke kan få universitetskurser gratis er altså en lodret løgn!

 


Dette er en interessant historie om at Nokia ikke lærte af deres fejl, mens Samsung gjorde det, hvorfor Samsung er meget større end Nokia idag. Og sidst i samme slide sammenlignes BitCoin og OneCoin og påstanden om at OneCoin er verdens andenstørste cryptocurrency bliver atter gentaget, samtidig med at slidet påstår at OneCoin er bedre til at lære af deres fejl, end BitCoin er det. At man viser et billede med en masse store anerkendte virksomheder og OneCoin giver ikke kredibilitet til OneCoin! Man bliver ikke stor af at mænge sig med de store!

 


“The value of digital currencies depends on supply and demand. (udbud og efterspørgsel)” Therefore they are often compared to gold, hence called “virtual gold”. The more a cryptocurrency is used, the more its demand and value rises. – Dette kan godt være sandt, men OneCoin adskiller sig stadig så meget fra BitCoin at den ikke ikke nødvendigvis følger samme mekanismer!

 


Når man bliver kunde hos en vildt rig virksomhed burde man da blive betænkelig for den eneste måde en virksomhed kan blive rig på, er at mange flere penge for produkterne, end den pris det koster at producere dem – ligegyldigt hvilken måde de så vælger at distribuere dem på!
– Og det er en udokumenteret påstand fra min side! (o:

De næste slides tager jeg ikke med, da de er en præsentation af forskellige produkter som OneLife har på programmet.

 

Det er smukt at Ruja gerne vil hjælpe de fattige, men den smule research jeg lavede på nogle af de projekter de skulla have lavet, var ikke opmuntrende. Men da dette punkt er kontroversielt vil jeg ikke gå længere ind i det. Men i forlængelse af dette slide fortælles også at OneCoin platformen skal gøre det billigere for fattige mennesker i ulandene af overføre penge til hinanden, og det er jo en smuk tanke, men det afhænger stadig af om hele projektet med OneCoin bliver til noget, når det skal offentliggøres i oktober. Men det er ikke nok med en betalingsløsning for de fattige, de vil simpelt hen forsøge at tage over efter dollaren, så OneCoin bliver den valuta som bruges ved alle internationale handler.

Og løgnene, de vilde overdrivelser og ugennemsigtige påstande fortsætter i de følgende slides. Hvorefter der fortsættes med en gennemgang af hvormange tokens man får ved at gennemgå deres kurser i OneAcademy. Og hvordan man får sin mængde af tokens fordoblet hvergang man tager et nyt kursus. Tokens som man skal skynde sig at anskaffe fordi de bliver mindre og mindre OneCoins værd med tiden, fordi det bliver dyrere og dyrere at “Mine” dem, hvilket altså gøres centralt, i modsætning til alle andre kryptovalutaer. Men denne gennemgang er bare en uendelig mængde påstande, som ikke er dokumenteret. De fleste kryptovalutaer er Open Source, hvilket vil sige at alle kan kikke i koden og se hvordan de hænger sammen, men ikke OneCoins. Og når der ikke er nogen udenfor virksomheden som bliver oplyst om hvordan tingene fungere, kan hele historien om at OneCoin er en Kryptovaluta være en løgn fra den ene ende til den anden! Så konklusionen må desværre være at OneLife har deres egen sandhed.

 

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>