Ebøger – umoden teknologi

McLuhanDer synes rundt omkring at være en tro på at ebogen vil sejre over bogen på papir. Men ebogsteknologien er umoden og formatet har ikke ændret sig meget siden det kom frem i 60’erne. – Du kunne så spørge om ikke formatet netop har den funktion det skal have – at kunne indholde og vise tekst og jo der er ikke noget galt med måden teksten bliver lageret på, men visningen af tekst er under al kritik!
– Nok har apparater til visning af tekst udviklet sig markant de sidste 30 år, men ingen kæde er stærkere end det svageste led:

Dette er an lang artikel! – Links til kilder er grå og fede!

1. Æstetisk layout og illustrationer giver problemer i de fleste formater fordi mange bøger har flydende layout. – Eller fordi ebøgerne enten er resultatet af en scannet og ocr genkendt tekst som ikke er blevet bearbejdet yderligere, eller fordi teksten blot er en konverteret version af forfatterens manuskript. Ved bogproduktion er der en bevidst proces bag de fleste elementer i det visuelle layout af bogen og de fleste af dens øvrige dele – det er et håndværk med flere hundrede års historie. Det er kun ebøger som leveres som apps der har nogle af de æstetiske kvaliteter i layoutet som bogen har det. Men selv apps kan ikke formidle alle bogens håndværksmæssige kvaliteter – duften f.eks.: selv billigbogen fra Brugsen har sin egen duft! Hvis du har interesse i æstetikken, så se denne beskrivelse af hvorfor et udvalg af bøger har vundet prisen for årets bedste bogarbejde 2013!

2. Der er for mange inkompatible formater og maskiner – På biblioteket møder vi ofte læsere der er frustreret over ikke kunne læse de bøger de ønsker på en given ebogslæser. Bøger fra ereolen kan f.eks. ikke læses på de fleste dedikerede ebogslæsere og de fleste kommercielle ebogsformater er også proprietære, sådan at det kun er ganske få maskiner der kan læse det givne format. – Hvis du vil læse Kindle formatet på et e-ink skærm kan du f.eks. kun bruge Amazons egen ebogslæser. – Du kan godt få en Kindle app til din computer eller tablet, men så skal du læse bogen på en lysende skærm. – Se evt. denne videnskablige artikel om læsning på e-ink og tft skærme som viser at der  er uenighed om hvad der er bedst. Et af de bedste formater er i mine øjne pdf, men problemet med pdf er at det faste format giver problemer på mange ebogslæsere – fordi deres opløsning ikke er stor nok og e-ink teknologiens langsomme opdateringshastighed gør det svært at zoome ind/ud og “panne” teksten.

3. Ebogslæsere er maskiner som har en begrænset holdbarhed/batteritid – Ebogslæseren er et ressourcekrævende lag mellem læseren og teksten. – Hvordan man end vender det, så er laget mellem teksten og læseren ressourcekrævende fordi læseren skal lære en given brugergrænseflade på apparatet at kende, men den er også mere konkret ressourcekrævende fordi den bruger strøm og skal oplades, og hvis det går ebogslæseren ligesom det går vores telefoner, tablets og computere så skal de udskiftes med jævne mellemrum. Ebogslæseren er altså – sammenlignet med en fysisk bog; ufri – fordi den er bundet til computeren og opladeren som man skal bruge tid på at have styr på og det at holdbarheden er begrænset set i forhold til papirbogen er også problematisk.

4. E-Ink er suverænt mht. læselighed, men opdateringshastigheden og begrænsninger mht. farver, opløsning og skærmstørrelser og de nævnte begrænsninger mht. ebogsformater der kan læses, får mange til at vælge mobilen eller en tablet til at læse bøgerne på, men her er den lysende skærm langt fra ideel at læse på – omend der videnskabligt set er uenighed om dette punkt jvf. linket i forrige afsnit. – Og eksistensen af alverdens farverige apps, levende billeder og facebookopdateringer på samme apparat trækker i folks FOMO og gør det sværere for dem at koncentrere sig om bogen og for hver gang de lader sig friste til lige at tjekke facebook, twitter eller hvad de nu har liggende; bliver deres Constant Partial Attention (CPA) forstærket. CPA svækker brugerens evne til at fokusere i længere tid ad gangen – hvilket jo i den grad er nødvendigt ved læsning af bøger!

5. Det er lettere at miste en fil på computeren end en fysisk bog. Der reklameres med at de fleste boglæsere kan rumme tusindvis af bøger, hvilket jeg ikke drager i tvivl, men hvem kan overskue alle disse bøger? – Nok kan du søge efter en given bog, men kan du huske de rigtige metadata at søge på? Problemet med alle de data vi kan have på vores elektroniske enheder er jo netop at søgemulighederne altid er mangelfulde. Skal ebogslæseren resettes på grund af en teknisk fejl, ryger alle de bøger du har liggende på den! – Selv de bedste tablets og ebogslæserer kan ryge ind i sådan et problem – Jeg har selv haft det på ipad Air, som jo netop står som state of the art, men ingen teknisk platform er altså perfekt. – Og hvis du har dem på din computer er de også i fare fordi harddiske simpelt hen giver op ind imellem! Og ikke engang i skyen er de sikre! – Du kan glemme dit brugernavn/password, eller ligefrem blive uvenner med Amazon eller din skyleverandør.

6. Det er sværere at huske hvilke bøger man har læst, hvis man ikke har dem på hylden. Du kender problemet hvis du har skiftet din cd-samling ud med Spotify, som jeg. – Jeg kan ikke huske navnet på en given kunstner eller navnet på et af hans album og søgemuligheden er så dårlig at det tager evigheder at browse sig frem til den rigtige kunstner, hvis man overhovedet finder ham. – Og det samme med bøger: Når du ikke har en samling at kikke på får din hjerne ikke input nok til at hente oplysninger frem der er gemt dybere end overfladisk i din hukommelse! – Se denne artikel om “Memory encoding“.

7. Der er ikke noget taktilt feedback fra ebogslæseren der fortæller dig hvor du er kommet til. – Dette problem er i familie med ovenstående: Jo flere former for “Memory Encoding” du kan gøre brug af, jo større er chancen for at du kan genkalde dig informationen. – Se f.eks. denne artikel om det taktile feedback:

8. Du har simpelt hen sværere ved at huske en tekst læst på en ebogslæser end du har en tekst læst i en bog, fordi hukommelsen i stor udstrækning hjælpes af den taktile oplevelser det er bladre i en bog.

9. Ebogslæseren har ofte et begrænset skærmareal. De fleste ebogslæsere er på 5 eller 7 tommer altså knap 18 cm på tværs, hvor de fleste biblioteksbøger gennemsnitligt er 27 cm på tværs. – De billedtunge bøger er naturligvis noget større for billederne virker simpelt hen bedre, jo større de er. Skal den moderne familie se på billeder sammen, bliver TV skærmen ofte valgt, netop pga. skærmstørrelser på mellem 32 og 52 tommer. Jo større en skærm man har på sin ebogslæser e-ink eller ej, så er apparatet mere fleksibelt jo større skærmen er! – Via Zinio læser Jeg en del magasiner på min iPad, men Jeg ville til hver en tid fortrække magasinet i hånden om det var muligt, fordi min oplevelse er at det er en lidt tam fornemmelse med magasinet i iPaddens 9,7 tommer..

10. Hele oplevelsen af den smukke bog – håndværket eller blot produktionsmåden er væk. Hele den taktile og sansemæssige oplevelse som bogen giver er væk. – At læse en bog på en skærm er i mine øjne en “endimensionel” oplevelse.

11. Distributionsmåden er en helt anden med ebøger, hvilket giver en anden prisstruktur da der f.eks. ikke er oplag som ikke bliver solgt til planlagte pris, hvorefter de kommer på udsalg til meget billig penge – Og dette her med at få en bog til væsentligt under dens produktionspris er nok en glæde som de fleste sætter pris på og det med at samle på bøger holder også op med at være sjovt når vi taler ebøger, fordi de er bundet til computeren og fremvisningsapparaturet! – Og det er umuligt at få et overblik over samlingen på en computer, mens en vægfuld af bøger er noget de fleste kan forholde sig til. – Med væggen fuld af bøger i mente bliver det klart at ressourceforbruget naturligvis er markant mindre når man taler ebøger, men oplevelsen er også en anden: Film skal ses i biografen, og bøger læses på papir!

12. De fleste oplever at ebøgerne er for dyre – set i forhold til “hvad man får i hænderne”.. Dette er dog nok et problem der vil løse sig selv hvis det skulle ske at bare halvdelen af de solgte bøger herhjemme bliver solgt som ebøger. – Vi er et lille sprogområde, så det er ret begrænset hvad det kan betale sig for forlagene at gøre ekstra ud af at markedsføre en bog digitalt – som app f.eks.. Når det giver mening at udgive bøger som apps, er det fordi man her helt slipper for alle overvejelserne mht. valg af format og alle de begrænsninger formaterne giver for der er sandt at sige endnu ingen generelle formater som kan det hele! – PDF er et fint format fordi man her kan bevare skrift og layout, men det er stadig en noget fattig oplevelse man får når man vælger at læse en bog på en skærm!

Bøger er kultur! – Ebøger har muligvis en fremtid indenfor undervisningssektoren eller bare “funktionel” læsning i det hele taget, men til menigmands hyggelæsning samt som kunsthåndværk har den ikke en chance! – Måske skal man netop se på problemet som at vi altid har haft et boghåndværk og at vi nu også har fået et supplerende medie – hvor det meste af den videnskablige litteratur kommer som ebog/tekst, sammen med al den inferiøre skønlitteratur og det der kommer i fysisk bogform er de ting der har substans, kulturel værdi og – som er værd at samle på!

På bagsiden af Weekendavisens sektion “Bøger” d. 14 november 2014 skriver Bo Bjørnvig i artiklen “Skrevet i vand”: “Bogen har som fysisk størrelse en særlig magi: Enhver adventurefilm med respekt for sig selv har en magisk bog, der ikke lå falde i forkerte hænder, for så udløses en frygtelig katastrofe.
Jeg så for nogle måneder siden en magisk bog, Jyske lov fra 1200-tallet, på Danmarks Borgcenter i Vordingborg. Det er en af Danmarks ældste bøger, og som den lå der belyst i montren, udstrålede den >lov-kraft<"..... - E-bøger har ingen udstråling! Der er flere gode pointer i artiklen! - Men hvorom alting er, så er den digitale verden et udemærket supplement til den fysiske! - Kun tåber tror på at den digitale vil tage over!!

2 comments to Ebøger – umoden teknologi

  • Hej Jens – Helt enig! – Flere af de problemer Jeg har påpeget findes der løsninger til i støbeskeen! Men se nu på det at LP pladerne er kommet tilbage; de havde nogle kvaliteter, og kræver noget nærvær som tiltaler folk. Samtidig har vi fået Spotify og en lang række streaming services som afgjort er kommet for at blive, men oplevelsen eller brugen af musikken er en anden end hvis man sætter en LP på..
    – De forskellige platforme kræver forskellige grader af nærvær!
    Og det som Jeg tror vil ske med alle vores medier er at de vil nuancere vores forbrug: F.eks. med bøger så vil vi; når vi vil læse en bog have frit valg mellem fysisk eller digital bog ligesom vi med musikken kan vælge om vi vil have “besværet” med at høre en LP, eller om vi bare vil høre lidt internetradio på Spotify. Og film og TV er også så småt ved at kunne nydes på flere platforme!
    Det som Jeg synes er mest spændende er hvordan markedet for kulturprodukter vil udvikle sig rent Kommercielt! – Er det de store giganter som Apple, Google, Microsoft etc. der vinder eller vil der også være plads til små udbydere og er det hele til fordel for forbrugerne eller taber de, fordi prisstrukturen bliver en helt anden!?

  • Jeg er enig i, at der er en række problemer med med e-bøger. Desuden er jeg også enig i, at der altid vil være bøger og bøger en kultur. Når det er sagt, er jeg sikker på e-bøgerne er kommet for at blive og bliver kun mere og mere normalt. Vi ser i skolerne, at de unge bliver oplært i e-bøger fra de er helt små og vænner sig til dette. Det tror jeg også har en afgørende betydning for e-bogens udvikling.