Telia foran
by John on aug.01, 2013, under Debat
Hos de fleste teleudbydere er den højeste mængde data du kan downloade om måneden et sted mellem 1/2 og 10 GigaBytes – hvilket ikke er ret meget hvis man har abonnement på streaming tjenester som Spotify, Netflix og BBC iPlayer, som vi har hjemme hos mig. Men bare det at man er kunde hos Steam kan hurtigt æde den inkluderede mængde data op, da spil som Battlefield 3 fylder over 11 GB.
– Vi ser altså et marked for mobilt internet som er gået helt bag om dansen, hvor kunderne enten bliver spist af med en pinefuld lav hastighed eller astronomiske ekstraregninger – eller begge dele, for dem som overskrider den inkluderede datamængde.
Telia har et tilbud som det er svært at sige nej tak til: En 4G forbindelse hvor den øvre grænse for download ligger på 100 GigaBytes, og hvis det ikke er nok, kan du få et abonnement med en øvre grænse på 500 GigaBytes:
https://shop.telia.dk/mobiltbredbaand/4g-tradlos-router-e5172-huawei/p9050817.html
Og du har mulighed for at få en Huawei 4G router med i prisen for 1 krone, hvis du binder dig for 1/2 år, og 100 kr oveni om måneden, for en router som koster omkring 1800 hvis man finder den på edbpriser.dk.
Det er fandme svært at få armene ned!
Dig der måske har læst mine tidligere udgydelser om Telia, ved at Jeg har haft det lidt svært med firmaet. – Og det var da heller ikke nogen dans på roser, da Jeg forsøgte at få deres hjælp til at få Steam til at fungere over 4G forbindelsen: De påstod hårdnakket at man skulle have en fast IP adresse for at kunne bruge Steam og at deres 4G abonnementer desværre ikke havde teknisk mulighed for fast IP, hvorfor Jeg desværre måtte undvære Steam.
Jeg tror at omkring 95 af verdens internetsurfere har en dynamisk tildelt IP – så Steam kun umuligt have en statisk tildelt IP som krav.. – Det viste sig dog også at forbindelsen til Steam pludselig virkede efter at Jeg havde slået Deep Stateful Inspection fra i den indbyggede Firewall!