Fraternisering med Apple
by John on dec.08, 2010, under Debat
Nå.. Så endte det alligevel med at jeg købte en iPad. Den mindste model til 3800 kr.
Nu vil det så kunne vise sig om jeg bliver omvendt, eller om jeg kan beholde min sunde kritiske fornuft.
Hvorfor jeg gjorde det? – Fordi jeg er godt og grundigt frustreret over at der ikke er nogen som kan lave et produkt der kan konkurrere med iPad. Konkurrenterne er enten baseret på en 7″ skærm eller koster næsten det dobbelte af hvad jeg har givet for min iPad – Eller mht. Samsungs Galaxy: Både med mindre skærm og dyrere: Det kan i den grad pisse mig af at der endnu ikke er een eneste fornuftig konkurrent.
Når der kommer en 10″ windows 7 iPad konkurrent som også er til at betale, så må jeg da afgjort også have den, og så må vi se hvem der kommer til kort..