Dimser med usb
by John on okt.11, 2010, under Debat, indspark, Introduktion
Roskilde Centralbibliotek har taget initiativ til et efteruddannelses projekt for bibliotekarer som går ud på at lære bibliotekarene noget om gadgets. De har indkøbt et repræsentativt udvalg af de gadgets der var på markedet, og lagt dem i noget af en skattekiste som de kalder
Det Rulllende Multimedielab.
Uanset hvad dimserne kan i sig selv; bliver de mest interessante når man kan kommunikere med dem via usb og/eller netværk.
10 af de 14 dimser har en usb port, selv Robotten Pleo har een, og med usb porten følger alverdens tilpasnings muligheder:
Mange af tingene virker som en slags lagringsmedie når man tilslutter dem til sin computer, sådan at man kan lægge digitalt indhold ind på dem: F.eks. kan man med den håndholdte spillemaskine “PSP Go” lægge spil, tapeter, musik og billeder ind, som man har downloadet eller selv lavet, man kan ligefrem ændre på Pleos personlighed, lægge ukrypterede bøger ind på de 3 boglæsere, opdatere firmware og meget andet.
Man kan vælge at se disse dimser som et trin på en udvikling der startede med den Personlige Computer (PCen) som vi dog endnu idag har i stort set den samme form som i 1980erne: Dimserne indeholder mikroprocessorer, og det der er kendetegnende for de fleste af dem, er netop at de har et operativsystem som skal “bootes” når man tænder for dimsen, hvilket betyder at det varer mellem 10 og 30 sekunder fra du tænder, til det begynder at virke.
Det er en udvikling “über nerds” som jeg byder velkommen, fordi det betyder at tingene kan hackes, og når en ting kan hackes kan man frit tilpasse det ens behov og smag: Flere producenter lægger begrænsninger ind i produkterne, som kan overvindes med et hack. Så hackning er med andre ord blot et spørgsmål om en magtkamp mellem producenter og forbrugere.. Og jeg kan ikke se noget urimligt i at have magt over de ting jeg har købt og betalt for!