Læring vs træning

body_languageI Tango Legestuen brugte vi en masse øvelser: Øvelser som ikke nødvendigvis direkte hang sammen med konkrete trin. Øvelserne kunne dels hjælpe eleven til at forstå en given “mekanik” eller bevægelsessammenhæng, men de kunne også være tænkt som en måde f.eks. at træne balancen på.

Der er en række bevægelsesmæssige naturlove som har betydning for hvordan eleven og/eller parret bevæger sig..

Eet er at forstå at tyngdekraften har den og den indflydelse på ens bevægelser, noget andet er at få kroppen til at gøre bevægelserne “økonomisk”.

Det er ofte sådan at eleven tror at han gør dit eller dat med sine fødder, men hvis så han ser sig selv på video kan det pludselig gå op for ham at han reelt ikke bevægede sig på den måde han troede at han gjorde.

Problemet ved det at danse er at man hurtigt kommer ud i noget der ligner en flowoplevelse hvor man ofte glemmer at være bevidst om hvilke bevægelser man laver. – Læreren kan igen og igen rette på eleven som lige efter at være blevet rettet på måske nok følger instrukserne, men når så musikken starter falder han ubevidst tilbage til nogle mønstre han har på rygsøjlen, og som måske ligger langt fra hvad han blev instrueret i. – Det er ikke fordi eleven har svært ved at koncentrere sig, det er nærmere et udtruk for at vi har en dårlig kontakt med vores kroppe..

Der synes med andre ord at være et skel mellem hvad vi godt kan forstå intellektuelt og hvad vi gør med vores kroppe: Det er muligt at læringen i Tango starter med nogle intelektuelle erkendelser, men det meste af arbejdet med at mestre dansen er træning, træning og træning..

Comments are closed.