Bedre IT

Dette er andet afsnit om de læringseksperimenter vi arbejdede med i Tangolegestuen. Første afsnit kan du se her..

Improvisation handler om kunsten at bryde ud af de mønstre man har lært sig: Problemet er udtalt og iøjnefaldende når vi taler argentinsk tango, men det kan også være givtigt at fokusere på folks evne til at improvisere  når man taler om IT kundskab, mere herom senere.

Det siges om spillet Othello at det tager et minut at lære og et liv at mestre, og det samme kan desværre siges om Argentinsk Tango: Skåret ned til grundelementerne handler Argentinsk Tango om at gå – du kan gå frem/tilbage eller skridte til  højre/venstre og endelig kan du dreje på stedet. Hvis blot det var den model folk havde i hovedet efter det første års undervisning ville improvisation være pærelet – men problemet er at man ofte lærer en grundfigur som består af otte trin – og efter et års undervisning er det denne grundfigur man skal lære at improvisere sig ud af. Til de tangodansende læsere skal dog siges at jeg her taler om trin: kvaliteten af føringen, musikalitet etc. er ikke interessant i denne sammenhæng. (o:

Som IT supporter er det min oplevelse at folk ofte spørger om hjælp til et eller andet som de sagtens selv kan finde ud af. – Hvorfor det er sådan er der givetvis flere forklaringer på, men een af dem kunne være, at de er så usikre på dette her IT-værk at de ikke tør improvisere. Og også i Tango kan det være angstprovokerende at improvisere fordi du i improvisationen bevæger dig ud i et bevægelsesmønster som ikke ligger på rygraden – ud i noget ukendt som du opdigter hen ad vejen. Der er lidt følelsen “om at springe ud i det kolde vand” over det.. Jeg har selv gode erfaringer med at lære folk at improvisere i programmet Power point, men det kan jeg fortælle om i næste afsnit.

Og når vi nu taler om de kommende afsnit så vil eet af dem også komme til at handle om angsten for at fejle – som er endnu een af de ting som holder folk fra at improvisere..