Nu skal der ske noget!

Der har ikke været aktivitet her på bloggen i længere tid:

Ansættelsen indenfor psykiatrien blev noget af det mest nedslidende jeg nogen sinde har været udsat for. Efter et halvt år, hvor jeg på intet tidspunkt fik følelsen af at have begge ben på jorden, måtte jeg gå i vrede. Min oplevelse var at jeg blev spillet ud i et hjørne, hvor den eneste fornuftige udvej, var at gå.

Ovenstående formulering er med vilje gjort vag, omend jeg dybest set brænder for at fortælle om hvor galt det kan gå, når man på den ene side tror at man er ansat til selvstændigt at udfylde en given rolle, og så på den anden side oplever at friheden til selvstændighed er illusorisk. Kombineret med et konstant pres om at lave langt mere end min forgængere har kunnet gøre på et længere tidsrum, kom jeg til sidst derud hvor jeg ønskede at forulykke på vejen til, eller fra arbejde… Jeg holdt fast et halvt år, selv om jeg allerede den første uge kunne mærke at der var noget som var skrup ragende galt – Jeg troede og håbede at jeg kunne påvirke tingenes gang til det bedre, men jeg blev modarbejdet af ledelsen hele vejen.

Stress har givetvis mange ansigter, og kan opstå i mange forskellige situationer, men idag er jeg ikke et øjeblik i tvivl om at mit dødsønske var stressrelateret.

Så vidt jeg kan forstå er der, i forretningsverdenen, ved at være en vis opmærksomhed omkring hvordan dårlig ledelse kan gøre folk stressede. Og jeg har netop læst en meget spændende bog om moderne arbejdsmoral, og det er planen at jeg vil omtale denne bog nærmere, ved en senere lejlighed!

Tanken er den at jeg dels vil bruge bloggen mere intensivt og dels hermed vil ændre blogges emnedækning til at rumme alle former for læring: – I organisationer såvel som personlig læring.

Du skal være velkommen som læser – Jeg skriver til dig… – På trods at at du måske ikke eksisterer!! ;o)

Comments are closed.