OneLife Network – One truth?

Dette er en meeeeeget lang blogpost, hvor jeg forsøger at analyserer sandhedsværdien af påstande givet i en video om OneCoin, som en kær ven sendte mig. Han er desværre rullet godt og grundigt ind i OneLife Networks alternative “sandheder” og da han sendte mig videoen, mente han sikkert at den ville overbevise mig om hvor fantastisk OneCoin og OneLife er:

OneLife Network er en global Multi Level Marketing MLM virksomhed som ud over OneCoin har en lang række naturmedicinske produkter på samvittigheden. Jeg er kritisk indstillet overfor alle “Get Rich Quick” projekter, og jeg synes det ville være spændende af teste sandhedsværdien af de ting der bliver sagt i videoen.

På biblioteksskolen lærte jeg for længe siden at: Når du bliver præsenteret for ny information skal du altid spørge dig selv hvad afsenderen kan have interesse i. Og hvis afsenderen vil sælge dig noget, skal du være på dupperne, og ikke tro på noget som helst af hvad der bliver sagt, hvis ikke afsenderen dokumenterer det sagte.

Kildeangivelser med gode troværdige kilder i, er god dokumentation. Et billede kan ofte virke overbevisende fordi vi ubevidst antager at billedet viser sandheden, men du vil senere se at både billeder og videoer kan være vildledende eller falske.

En af de første slides er en gennemgang af den digitale udvikling og den synes jeg ikke der er noget galt med, men det føjer et gran af troværdighed til præstationen.

og også “The Evolution of payments” herunder er ret overbevisende, men det antyder at kryptovaluta, som er det sidste punkt i rækken vil tage over, og det vil de fleste der ved noget om kryptovaluta sandsynligvis tvivle på. – Og her kom jeg så med en udokumenteret “Sandhed”, men det er et komplekst spørgsmål fordi kryptocurrency er baseret på en teknologi der hedder blockchain, og blockchain teknologien tror jeg har større fremtid end kryptovaluta, som bliver kritiseret af alverdens banker og økonomiske tænkere. Om det er præsentationens sandhed eller min som du vælger at tro på er dit valg, men påstanden er under alle omstændigheder problematisk, da kryptovaluta på ingen måde truer bankernes måde at gøre tingene på idag, og fremtiden skal man være varsom med at udtale sig om!

 

Nederst på det næste slide står der: “Most people think products over the years are becoming more expensive, but in reality it takes more dollars to buy the same product”

Og hermed lægges det op til at Cryptovaluta er bedre end rigtige penge og i det næste slide vises der så en kurve der viser Bitcoins værdistigning (før værdien begyndte at falde, og for et meget kortere tidsinterval (fra 2009 til idag hvor det andet interval er fra 1913 til 2013)) – Man kan ikke sammenligne udviklingen af købekraften for et helt land over 100 år, med værdien af en virtuel valuta for 9 år!

Samme kurve ser sådan ud idag: https://coinmarketcap.com/currencies/bitcoin/#charts Bitcoins er knapt så opmuntrende da værdien er faldet drastisk siden.

 

“Discover the power of Cryptocurrency” er også problematisk.

De 3 første punkter er stort set korrekte, men punkt et er alligevel en påstand som er upræcis: Nok er det på forhånd bestemt hvormange coins der kan fremstilles, men der bliver konstant fremstillet flere coins, hvilket godt kunne sammenlignes med fremstillingen af flere US dollars og hvis du godtager den sammenligning, er cryptovalutaer ikke beskyttet mod inflation – faktisk kan man jo se BitCoins fald i værdi som en inflation.
Det sidste er manipulerende, da sætningen starter med “Get Educated” – og hvem vil ikke blive klogere og få en “uddannelse” men sagen er jo at de har deres egen sandhed, hvilket vi vil vende tilbage lidt senere. Og i forlængelse af “Get Educated” er der en udfordring til at blive en “Miner” så du kan “acquire coins at wholesale” – Men at købe kryptovaluta engros har intet med at Mine at gøre!

Når man kalder det at mine efter kryptovaluta, er det fordi de tal som computeren regner sig frem til ikke altid kan bruges, og når så computeren rammer et tal der kan bruges er det som om den har fundet guld, men der er også nogle der kalder processen et lotteri, hvor computeren rammer en masse nittere før den får gevinst.

Jeg er en “Miner”, fordi jeg har noget udstyr som laver et regnearbejde, men jeg kunne også blive en “Miner” hvis jeg købte et abonnement hos islandske HS Orla som på grund af den billige strøm på Island kan mine kryptovaluta billigere end jeg selv kan. – Og det er sikkert det koncept punkt 4 på dette slide henviser til, men her skal HS Orka selv tjene penge på at Mine kryptovaluta til deres kunder, så hvad jeg sparer i strøm skal istedet betales som fortjeneste til HS Orka, så det er ikke nødvendigvis så indlysende en god forretning at lade andre mine for sig, som slidet gerne vil give dig indtryk af. – HS Orka ejer ikke Bitcoin ligesom OneCoin ejer OneCoin – og det er en vigtig forskel! HS Orka bestemmer ikke værdien af Bitcoin, det gør vekselkursen som er dynamisk og baseret på udbud og efterspørgsel, så den er der ingen der har magt over. – Men det har OneCoin over OneCoin, fordi deres “valuta” ikke er offentligt til salg! – Og netop dette faktum gør at OneCoin mere er en OneLife Token end en valuta. BitCoin eksisterer i et åbent system fordi hvemsomhelst kan købe den uden at blive medlem af en klub, mens OneCoin kun findes i det lukkede system som OneCoin medlemsskabet definerer, hvor der pt. kun er een forretning hvor valutaen kan bruges. En forretning som naturligvis er en del af det lukkede OneCoin system: https://dealshaker.com/en/!
Der er en god artikel om Tokens her: https://tokeneconomy.co/employee-incentives-in-a-tokenized-world-77012d9d73e0 – Husker du de mønter man kan købe i spillehaller eller vaskerier til at putte i maskinerne? – Det er tokens!

 

Slidet med forretninger der accepterer BitCoin er også problematisk.

– Og det er da ret interessant at de tager dette punkt op, hvor OneCoin kun kan handles med på Dealshaker! Men selv de påståede forretninger nævnt på sliden er forkert:
Denne artikel fortæller at der kun er 3 forretninger ud af 500 som tager Bitcoin..
https://www.bloomberg.com/news/articles/2017-07-12/bitcoin-acceptance-among-retailers-is-low-and-getting-lower en artikel fra Bloomberg som er en anderkendt kilde!

 


Dette slide om alle de banker der er interesseret i cryptocurrency og det er muligvis sandt, men vi ved ikke om det er sandt før vi ser noget dokumentation, og det får vi ikke. Men en Googlesøgning på “Bank of England” og cryptovaluta giver derimod en artikel fra Reuters hvor Govenor af “Bank og England” Mark Carney udtrykker sig kritisk om kryptovaluta https://goo.gl/sdEYYt, og en lignende søgning på central bank of china cryptovaluta giver en artikel som nok har overskriften “China’s central bank is developing its own digital currency, even as it bans bitcoin and private cryptos” og som overskriften afslører siges der i samme artikel at Kina har forbudt BitCoin og andre cryptovalutaer https://goo.gl/sc8P2C. – Så også dette slide skal altså tages med et gran salt.

 

Som slidets tekst siger vises der her lande som er ved at blive papirløse hvor du ikke behøver banker eller computere for at overføre penge mellem forretninger og individer. – Men det sjove er jo at landene netop bliver papirløse fordi computerne tager over..
Sverige har tilsyneladende kun 3% af alle transaktioner i kontanter, men det er jo fordi folk netop bruger banker, computere og mobiltelefoner til at betale med.
South Korea har nogle ikke nærmere beskrevne skatteregler for folk som ikke bruger kontanter, selv hvis vi godtager denne udokumenterede påstand er det da ikke dermed sandsynliggjort at de ikke bruger computere og banker.
At individer i Somaliland gør 35 transaktioner med deres mobiltelefoner om måneden siger da intet om hvormange transaktioner der gøres pr computere etc.
Og påstanden om at Canada er holdt op med at printe penge i 2013 er en lodret løgn. De holdt op med at printe på bomuld og istedet begyndte at printe deres penge på plastic. Se her: http://www.thecanadianencyclopedia.ca/en/article/money/-Oct.5
Endelig er der Kenya hvor 15 millioner bruger M-Pesa som er en virtuel møntenhed som mobilselskabet Vodafone udbyder og det har jeg intet at udsætte på.

 

Så kommer der nogle successhistorier, som der er millionvis af indenfor kryptovalutaer og dem har jeg ikke noget at udsætte på, bortset fra det manipulerende greb der bliver lavet ved at fortælle at Bitcoin i starten blev kaldt et pontzischeme – som flere jo også mener at OneCoin er! – De prøver at manipulere os til at tro at det er “almindeligt” for innovative currencies at blive kaldt pontzischemes.. Og de forsøger også at overbevise os om at vi må handle hurtigt for ikke at gå glip af en masse penge.

 

Og så kommer historien om Ruja Ignatova. Jeg accepterer at hun har en masters degree og en PhD, men jeg synes det er lidt mærkeligt at skrive at hun har været CEO/CFO i en af de største asset management funds i Bulgaria, men ikke nævner den ved navn.

Og historien om Businesswoman i 2012 og 2014 er lidt sjov, fordi en søgning på Ruja Ignatova på den businesshjemmeside womeninbusiness.bg som skulle have udråbt hende, ikke giver eet hit:

Heller ikke de bulgariske ord Ружа Игнатова som betyder Ruja Ignatova giver en dyt!
Men dybeste set kan det godt være sandt, der kan være massevis af tekniske forklaringer på at hun ikke er nævnt, og om hun er businesswoman of the year eller er egentligt ret ligegyldigt.
– Når man søger på Ruja Ignatova på youtube kommer der en masse videoer frem, hvoraf de fleste er fra hendes egen organisation, og som sådan ikke troværdige, fordi vi kun accepterer information fra objektive kilder!
Når man på et slide læser “Published several books on cryptocurrency” så vil de fleste nok tro at det er fysiske bøger og at der som med de fleste bøger er en redaktør som har taget objektivt stilling til kvaliteten af det skrevne, fra et anerkendt forlag, men jeg har ikke kunnet finde een eneste bog som lever op til denne opfattelse: Den eneste jeg fandt på Amazon er udgavet af “One” netværket.
https://www.amazon.com/Learning-Profit-Dr-Ruja-Ignatova/dp/B01IQZO7KE/ref=sr_1_1?ie=UTF8&qid=1527336621&sr=8-1&keywords=Ruja+Ignatova
worldcat.org er en amerikansk database over bøger i hele verden, og søger man på Ruja Ignatova, kommer der 3 titler frem hvoraf kun en er skrevet af Ruja, mens de 2 er om ruja.
http://www.worldcat.org/search?qt=worldcat_org_all&q=ruja+ignatova
– Jeg har altså ikke kunnet finde eet eneste sted som sandsynliggør at hun har forfattet “several books”

 

Billeder er et taknemmeligt medie, og her har vi tilsyneladende 2 magasinforsider med Ruja Ignatova.

Men skægt nok kommer der intet frem når man søger på Ruja Ignatova på Forbes hjemmeside – så omslaget fra Forbes kan være en forfalskning! Da jeg lavede en googlesøgning på Ruja Ignatova og Forbes magazine kom denne historie frem, hvor en anden skeptiker har ringet til Forbes, og fået at vide at der gennnem tiden kun har været 3 kvinder på forsiden af Forbes, og at Ruja Ignatova ikke var en af dem. http://kortlink.dk/u4bg
Denne side BehindMLM skal dog muligvis tages med et gran salt, fordi den tydeligvis er imod MLM virksomheder, men når nu min egen undersøgelse tyder på at det er en forfalskning, vælger jeg at tro på BehindMLM!
Og “Learning for Profit” som er en bog, er altså tydeligvis fra OneLife netværket, hvilket ikke imponerer. Selvudgivelser er pr. definition mistænkelige, fordi der ikke har været en objektiv redaktion som har taget stilling til rigtigheden af det skrevne. Og så skulle hun have været på forsiden af BusinessClass som er businessmagasin fra Quatar med hjemmesiden: http://businessclass.today/ og heller ikke her kommer der nogle hits når man søger på Ружа Игнатова eller Ruja Ignatova på bladets hjemmeside.
Hvis man søger på Ruja Ignatova i magasinet Financial IT kommer der een artikel frem, om et islamisk leadership summit hvor ruja ikke er til stede, men er på en video som fortæller om et Sharia kompatiblet opsparingsprodukt fra OneLife netværket – altså heller ikke nogle magasinforsider her! – Så også her må jeg konkludere at forsiden sandsynligvis er et falsum

 


I tidsskriftet Financial IT, fremhæves et interview af Ruja hvor hun er på forsiden, men Chris Principe Publisher som laver interviewet og som udgiver magasinet er selv en del af OneLife netværket: En googlesøgning på hans navn giver blandt andet denne video: https://www.youtube.com/watch?v=6HI122OyStQ hvor Chris taler varmt for OneCoin. Og i det lys er kommentaren “This is not a paid advertisement” ret latterligt. (o:
Og hendes udtalelse i interviewet om at “OneCoin is leading the charge of acquiring the masses into to cryptocurrency shift acros the globe etc. Altså mildest tale en overdrivelse, da denne “Masse” jo skal være medlem af One netværket for at kunne “Mine” eller købe på engros deres OneCoin token!

 


Og det at hun skulle have været med til “the fourth eu-southeast europe summit” er også sandsynligvis fup og svindel, da en googlesøgning på det kun giver links til kilder der er fra OneCoin afsendere. – Man burde da kunne forvente at en sådan et europæisk summit måtte være nævnt hos flere uafhængige kilder!
Een af de ting jeg fandt på den googlesøgning gav dette dokument der ser ud som om det er fra “The Economist”: http://www.hazliseconomist.com/uploads/EIU%20Reports/2015/Summary_Sofia_Oct%2014-15.pdf men når jeg søger på på economist.com som er tidsskriftets hjemmeside kommer der intet om The Fourth EU – Southeast Europe Summit, hvilket betyder at det sandsynligvis også er et opdigtet møde. – Videoen er altså sandsynligvis et falsum!
På slided står der nogle navne og hvis man søger på disse navne “carl bildt” and “meglena kuneva” “Marco jurcic” “Ruja Ignatova” – kommer der kun 7 hits op hvor der ikke er en eneste troværdig kilde imellem. kortlink.dk/u4bv

 

Der er sandt at flere anerkendte kilder nævner at Bitcoin er et Ponzischeme, men et debatindlæg på TED.com taler imod denne strøm og giver samtidig en ret fin definition af hvad et Ponzischeme er:
“A Ponzi scheme is a fraudulent investment operation where the operator, an individual or organization, pays returns to its investors from new capital paid to the operators by new investors, rather than from profit earned by the operator. Operators of Ponzi schemes usually entice new investors by offering higher returns than other investments, in the form of short-term returns that are either abnormally high or unusually consistent. The perpetuation of the high returns requires an ever-increasing flow of money from new investors to sustain the scheme.”
– men det betyder ikke nødvendigvis at OneCoin ikke er det! OneCoin sammenlighes hele tiden med Bitcoin, men vi har jo allerede set at BitCoin og OneCoin er ret forskellige, så hvorfor blive ved med at sammenligne dem?

 

Så funderes der lidt over om man bliver tiltrukket af negative eller positive nyheder, hvorefter der straks kommer den “gode” nyhed at OneCoin er den hurtigstvoksende cryptocurrency i verden, hvilket jo kun kan antages som sandt hvis den dokumenteres, og det gør den ikke – det er bare en påstand. Og ligesom Cepos tænker at alle mennesker laver deres arbejde for at tjene så mange penge som muligt, kommer videoen med en påstand om at alle de negative historier om OneCoin kommer, fordi der er godt seertal i at lave den slags historier.. Og i et slide jeg har undladt, fordi det bare var et utydeligt billede af en google søgning, bliver der sagt at man skal passe på med at lave det forkerte research, og at man skal spørge dem som er “in the known” hvilket naturligvis er nogen fra OneLife netværket, som vi jo kan være helt sikre på ikke fortæller sandheden.

Og så bliver der slået et slag mod hjemmesiden BehindMLM som jeg referede til for lidt siden, og der bliver sagt i videoen at BehindMLM gør det for reklameindtægternes skyld, men jeg har ikke kunne se een eneste reklame på BehindMLM hjemmesiden.

 


Og så bliver Universiteternes kursusudbud sammenlignet med OneLife netværkets kurser i kryptocurrency, hvilket er galimatias da der jo er den gigantiske forskel på Universiteterne og en privat virksomhed som OneLife at Universiteterne fra grunden af er researchbaserede og som sådan ikke forsøger at sprede andet end hvad der opfattes som sandhed, mens OneLife er en kommerciel spiller som ikke nødvendigvis fortæller sandheden!
Og man kan iøvrigt sagtens få gratis kurser på universiteterne om kryptocurrency, bare se her: https://www.class-central.com/search?q=cryptocurrency – det kan jeg varmt anbefale. Og det at han siger at man ikke kan få universitetskurser gratis er altså en lodret løgn!

 


Dette er en interessant historie om at Nokia ikke lærte af deres fejl, mens Samsung gjorde det, hvorfor Samsung er meget større end Nokia idag. Og sidst i samme slide sammenlignes BitCoin og OneCoin og påstanden om at OneCoin er verdens andenstørste cryptocurrency bliver atter gentaget, samtidig med at slidet påstår at OneCoin er bedre til at lære af deres fejl, end BitCoin er det. At man viser et billede med en masse store anerkendte virksomheder og OneCoin giver ikke kredibilitet til OneCoin! Man bliver ikke stor af at mænge sig med de store!

 


“The value of digital currencies depends on supply and demand. (udbud og efterspørgsel)” Therefore they are often compared to gold, hence called “virtual gold”. The more a cryptocurrency is used, the more its demand and value rises. – Dette kan godt være sandt, men OneCoin adskiller sig stadig så meget fra BitCoin at den ikke ikke nødvendigvis følger samme mekanismer!

 


Når man bliver kunde hos en vildt rig virksomhed burde man da blive betænkelig for den eneste måde en virksomhed kan blive rig på, er at mange flere penge for produkterne, end den pris det koster at producere dem – ligegyldigt hvilken måde de så vælger at distribuere dem på!
– Og det er en udokumenteret påstand fra min side! (o:

De næste slides tager jeg ikke med, da de er en præsentation af forskellige produkter som OneLife har på programmet.

 

Det er smukt at Ruja gerne vil hjælpe de fattige, men den smule research jeg lavede på nogle af de projekter de skulla have lavet, var ikke opmuntrende. Men da dette punkt er kontroversielt vil jeg ikke gå længere ind i det. Men i forlængelse af dette slide fortælles også at OneCoin platformen skal gøre det billigere for fattige mennesker i ulandene af overføre penge til hinanden, og det er jo en smuk tanke, men det afhænger stadig af om hele projektet med OneCoin bliver til noget, når det skal offentliggøres i oktober. Men det er ikke nok med en betalingsløsning for de fattige, de vil simpelt hen forsøge at tage over efter dollaren, så OneCoin bliver den valuta som bruges ved alle internationale handler.

Og løgnene, de vilde overdrivelser og ugennemsigtige påstande fortsætter i de følgende slides. Hvorefter der fortsættes med en gennemgang af hvormange tokens man får ved at gennemgå deres kurser i OneAcademy. Og hvordan man får sin mængde af tokens fordoblet hvergang man tager et nyt kursus. Tokens som man skal skynde sig at anskaffe fordi de bliver mindre og mindre OneCoins værd med tiden, fordi det bliver dyrere og dyrere at “Mine” dem, hvilket altså gøres centralt, i modsætning til alle andre kryptovalutaer. Men denne gennemgang er bare en uendelig mængde påstande, som ikke er dokumenteret. De fleste kryptovalutaer er Open Source, hvilket vil sige at alle kan kikke i koden og se hvordan de hænger sammen, men ikke OneCoins. Og når der ikke er nogen udenfor virksomheden som bliver oplyst om hvordan tingene fungere, kan hele historien om at OneCoin er en Kryptovaluta være en løgn fra den ene ende til den anden! Så konklusionen må desværre være at OneLife har deres egen sandhed.

 

Wish – en problematisk platform’

Har du købt billige ting på Wish?

Hvis du har, er din oplevelse sikker at det er uhyre billigt, og leveret længe før angivet. – Det er i hvert fald den historie de fortæller igen og igen, og det er sikkert rigtigt, men…

De førpriser der opgives på nogle af varene er voldsomt overdrevne, og når noget er gratis betaler du varen som transportomkostninger, og bestiller du 3 af samme ting, betaler du 3 gange transportudgiften. Der ser dog ikke ud til at være nogen sammenhæng mellem vægten af en given ting og prisen på transport.

Den pris der er i vareoversigten, er ikke nødvendigvis den pris du kommer til at betale: Ofte gælder prisen kun een bestemt størrelse og farve af hvad du har at vælge imellem og vælger du noget andet vil prisen være højere. Ved nogle varer er det ikke muligt at få den opgivne lave pris, ligegyldigt hvilken størrelse eller farve du vælger. Jeg vil tro at dette godt kunne være en bevidst strategi fra Wish side – at vække din interesse med en billig vare, og så satse på at du er parat til at betale en højere pris, hvis du opdager at prisen er højere!

Det er en forretning som er optimeret til det yderste. Jeg vil tro at grundprincippet er at man fylder en container i kina med ordrer, før man sender sagerne afsted. Og der er sikkert heller ikke mange mennesker ansat i processen fra salg til levering.

Jeg har korresponderet en del med supporten og det er utvivlsomt en robot man korrespondere med. – En robot som desværre er ret primitiv: jeg havde fået nogle pincetter som ikke var på min liste over ordrer, og da man kun kan give feedback på ordrer i listen over ordrer, havde jeg ingen anden mulighed end at skrive til supporten via en anden ordre på nogle handsker. – En drejning, som systemet åbenbart slet ikke var parat til at håndtere, da dets svar var at ordren på handskerne var blevet droppet, og jeg ville få mine penge tilbage.

Beder du om at få pengene tilbage for noget som ikke lever op til dine forventninger er der en god chance for at få det, specielt hvis det du har købt, er SD hukommelseskort, harddiske eller lign. De fleste er nok ikke opmærksomme på at størrelsen på hukommelseskort og harddiske ret let kan manipuleres til at se større ud, når man sætter dem i computeren. Jeg havde købt 2 SD kort – eet på 128 gigabytes og et på 256 Gigabytes, til henholdsvis 50 og 70 kroner = kort som i Danmark koster mellem 300 og 600 kroner. Størrelsen så som forventet ud, når jeg kiggede på dem i stifinder, men så snart jeg forsøgte at kopiere noget til kortene viste de sig at være meget langsomme, faktisk så langsomme at det ville tage 14 timer bare at kopiere 60 gigabytes til dem, og da jeg forsøgte at formattere dem holdt de helt op med at fungere.

Det sidste eksempel jeg har på urent trav hos Wish, er at de har piratsoftware. Solidworks koster i Danmark omkring 60.000 kr., men på Wish kan du få Solidworks 2017 Professional til 137 kr.

Bør du holde fingrene fra Wish? Wish er en gamificeret platform, som er afhængighedsskabende. Jeg elsker selv gode tilbud og jeg har gennem de første 2 måneder købt over 40 billige genstande til en samlet pris på omkring 1500 kr, hvilket ikke ligefrem vælter mit budget, men for dem der er mindre modstandsdygtige kunne det sikkert blive en dyr fornøjelse.

Så hvis du vælger at hente Wish appen er du herved advaret!

Hvis du køber tøj og sko, bør du bestille størrelser en del over hvad du normalt køber: Jeg købte f.eks. et par sko størrelse 43, som nærmere er størrelse 42, de var meget pæne, men materialet var tyndt. Og husk at være kritisk: er tingene for billige kan du være sikker på at der er fusk med i spillet!

Ole Münsters uredelighed?

Ole Münsters seneste ebog: “Bibliotekernes krise: vejen til en ny lokal kulturpolitik! Står på et meget løst statistisk grundlag. Først og fremmest er der en kurve på side 7 og 9, som umiddelbart synes at angive at udlånene på film og bøger nærmer sig nul. Og Ole har også skrevet bogen som om han selv opfatter dem som praktisk talt gået i nul. Han har dog den undskyldning at det er statistikbanken.dk der har leveret kurverne, han burde dog nok have gjort mere ud af at understrege at kurverne ikke starter i nul, men på henholdsvist 3.100.000 og 26.500.000.
Ifølge godt tone for brug af kurver, som ikke starter i nul, bør man lave et z streg nær nul, på zkurven. Som markeret med den røde ring her:

Ordet “Eksponentiel” bruges 11 gange i bogen ud over indholdsfortegnelsen. Og han nævner at udviklingen er eksponentiel flere gange, f.eks. på side 19 citat:

“Udlånet af bøger styrtdykker og er de sidste 7 år faldet med 800.000 eksemplarer om året. Hvis udviklingen fortsætter er der ikke grundlag for at udlåne bøger om 15 – 20 år. Det kan sagtens gå hurtigere, for udviklingen er eksponentiel.”

Om end et fald på 800.000 udlån om året på ingen måde er eksponentiel! Men det er ikke den eneste fejl han gør, han sammenligner også eksponentiel vækst på sociale medier, med faldet i udlån af musik, film og bøger – to inkommensurable størrelser; ting som intet har med hinanden at gøre: At en del af grunden til det dalende udlån af f.eks. musik sandsynligvis delvist kan forklares med et potentielt voksende marked af streaming musik, retfærdiggør på ingen måde hans antagelse om at også faldet af udlånet også skulle være eksponentielt! Mediebilledet er jo i en vis forstand at de forskellige medier supplerer hinanden, fremfor at erstatte hinanden.

Jeg har herunder lavet en udgave af kurverne som er retsvisende – de er besværlige layoutmæssigt når de har så langt et format, men jeg synes de ret godt udtrykker at den kritik “Biblioteksvennen”, som Ole kalder sig,  er fortegnet. Kurven herunder er udlånet af film fra 2012 – 2015:
Det er korrekt at kurven er stejl, men på trods af udbuddet af streaming tjenester, er der stadig et godt stykke til bunden..  (o: Og der er ingen der siger at kurven vil blive ved med at falde med samme hastighed. At der f.eks. er kommet en modbølge af musikglade mennesker, som efterspørger LP plader, kunne ligefrem være et tegn på at de digitale streaming kilder er ved at nå grænsen for udbredelse. Teksten fortsætter under kurven!

Når man kun fortæller den del af historien som passer ind i ens sold, og krydrer det med kurver som kunne give læseren et fordrejet indtryk af virkeligheden, nærmer det sig “Alternative Fakta”. Nedenstående kurve viser det reelle fald af udlånte bøger. – Det ser ikke helt så skræmmende ud, når man ser hele kurvens længde! Og Ole nævner ingen valide argumenter for at kurvens fald skulle fortsætte med samme stejlhed indtil den når nul.
De fleste med forstand på statistik vil være forsigtige med at fremskrive statistiske udviklingstendenser blot eet år, visse politiske partier fremskriver ind imellem statistiske tendenser indtil 5 år – for at forstærke en pointe, men ingen med blot den mindste tjek på statistik vil fremskrive 20 år, som Ole gør det.

 

Opfordring til aviser

Nedenstående opfordring var i første omgang skrevet specifikt til Weekendavisen, men jo flere aviser der bruger den forslåede notifikationsform, jo bedre.

De fleste aviser vil sikkert mene at en åbning af indhold til læsning på nettet, vil udhule avisens fortjeneste.. Kunsten for aviser, må være at finde den rette balance mellem åbning for deling af avisartikler på det sociale web, og læsning af samme. – For man kan vel dårligt være i tvivl om at en deling, på f.eks. Facebook, af en så fremragende artikel som Weekendavisens “Portræt af en religion” potentielt kunne give tusindvis af nye læsere..

Et alternativ til en deling af hele artiklen, kunne være deling af et extract eller anden appetitvækker – hvorom alting er så er kunsten den at skabe et sikkert link mellem det fysiske medium og det digitale – sådan at avisens fortræffelige artikler kommer ud til flest muligt, og flest muligt bliver konverteret til betalende læsere!

Da Jeg ville dele artiklen på Facebook, fandt Jeg ud af at den tilsyneladende ikke havde en digital tilstedeværelse som kunne deles, ligesom f.eks. Dagbladet Information har det med en del artikler.

Det slog det mig at I har en genial enkel måde at navngive avisen på: #49 – måske er det på tide at I laver en moderne internetinspireret notifikationsform for artiklers metadata, sådan at man relativt let ville kunne refere til artikler i avisen lige ubesværet i fysisk og digital form.

Det slog mig at den korteste notifikationsform kunne være: 16#49.1.1 – med syntaksen: årstal#ugenummer.sektion.artikelnummer, til  netop den artikel Jeg gerne ville dele: år:16, Avis nr: #49, Sektion nr. 1, Artikel nr. 1.

Så kunne Jeg i min facebookopdatering skrive noget i stil med hvad Jeg oprindeligt havde tænkt mig:

“Hver ny industriel revolution har sin egen form for maskinstormere, det kunne være at vi skulle tilslutte os kampen! – Weekendavisen har sparket kampen igang: weekendavisen.dk/16#49.1.1” (Her er notifikationsformen brugt som et link direkte til artiklen).

Skulle Jeg senere referere til netop denne artikel på skrift i en lærebog for maskinstormere, kunne Jeg bruge samme syntaks, eventuelt suppleret med avisens initialer: WA16#49.1.1 – Kort, præcist og utvetydigt (o;

Sådan lød emailen til Weekendavisen. Tænker vi notifikationsformen anvendt på en artikel på forsiden af Dagbladet Information kunne den være Inf16#33.1 fordi avisen ikke er opdelt i sektioner, så syntaksen ville være Avis, årstal #ugenummer.artikelnummer.

Innovationen starter hvor patentet stopper

Print3D print teknologien er lidt over 30 år gammel, men det er først nu hvor mange af de gamle patenter er ved at løbe ud, at innovationen indenfor additive manufacturing exploderer: Se f.eks. FDM – “Fused Deposit Modelling” som er et Stratasys varemærke – også kaldet FFF – “Fused Filament Fabrication”: I 2008 startede RepRap projektet på Bath universitet og i 2009 hvor Stratasys patent løb kom er for alvor gang i reprap, og siden da er der kommet hundredevis af udgaver af FFF printere, se her: kortlink.dk/reprap/gsq3 så du idag kan købe en FFF printer for under 3000 kr..

De mange udgaver af printere driver markedet fremad med priskonkurrence og priskonkurrencen medvirker til at markedet når den kritiske masse af kunder, der igen er med til at gøre markedet interessant for selv de professionelle fabrikanter som begynder at lave semiprofessionelle maskiner, sådan at markedet ændrer sig fra at være totalt domineret af den ene virksomhed med patentet, til et pletora af fabrikanter i alle prisklasser.
Samtidig sker der en fortsat udvikling af den software der bruges i hele processen fra tegning til printet ting, dels bliver programmerne bedre, men de bliver også samtidig mere brugervenlige og den ret besværlige proces hvor der er en hel del forskellige programmer ind over, bliver forenklet, så vi måske en dag ender med at kunne printe ting direkte fra tegneprogrammet.

FDM patentet var det første patent der udløb, men som du kan se i denne artikel: kortlink.dk/hackaday/gsq5 er der en lang række patenter der vil løbe ud indenfor de næste år. Den næste teknologi der er ved at komme ud blandt hobbyister og selvbyggere er Stereolitografi eller STL, som er en teknologi hvor en vædske belyses/opvarmes med laserlys, hvorefter den stivner lige der hvor den er blevet belyst. Idag koster de billigeste STL printere omkring 10.000 kr. Draken stl men Jeg tror den vil komme helt ned på det halve i løbet af de næste par år!

Der er 7 forskellige kategorier af Additive Manufacturing og indenfor hver kategori er der flere underkategorier. Jeg vil ikke gå ind i de enkelte kategorier, men de 7 teknologier er: Material Extrusion (FDM/FFF), VAT Photopolymerisation (STL), Powderbed Fusion, Material Jetting, Binder Jetting,  Sheet Lamination, Directed Energy Deposition.
Og det der er vigtigt at holde sig for øje, er at der ud over kollosale forskelle i teknologierne, også er forskel på hvor komplekse og dyre disse teknologier er, så selv om patenterne løber ud for dem alle, er det ikke ret mange af dem der egner sig til selvbyg og hobbybrug.

– Men selv for de af teknologierne der er for komplekse og dyre til selvbyg, vil der sandsynligvis ske en øget innovation idet patenterne løber ud, da andre pengestærke firmaer kan udvikle videre på dem: HP er f.eks. ved at være klar med nogle avancerede professionelle printere et sted imellem material jetting/binder jetting kategorierne og Altomdata.dk fremhæver det fejlagtigt som noget helt nyt, men Stratasys har været på markedet længe med deres Objet printerserie, som kan printe med 14 materialer ad gangen. Og det er naturligvis Stratasys som var først med den slags, og som havde de første patenter.

Hvorom alting er, er det sandsynligt at 3d print teknologien indenfor de næste 10 år, på den ene side; vil revolutionere vareproduktionen, sådan at forskellen mellem masseproduktion og unik kundetilrettede produktion vil blive udvisket samtidig med at udviklingen indenfor Open Hardware på den anden side, vil være med til at demokratisere produktionsapparatet, sådan at også private og små virksomheder vil kunne producere ting, de enten selv tegner eller henter på nettet, på services som thingiverse.
Se f.eks. mine designs som gratis kan downloades: Thingiverse.com/jrhr

 

 

Leg med Ngram

Kender Du Googles service Ngram? – Spørg mig ikke hvorfor det hedder det, men servicen er ret genial! – Start f.eks. med at kikke på dette kurvediagram:

Det diagrammet viser, er at der omkring 1975 begyndte at udkomme flere bøger om økonomi, end om tro..

Data er baseret på de 5,5 millioner bøger som Google indtil videre har scannet. – Alt andet lige må man gå ud fra at det er et repræsentativt udvalg. De har scannet bøger på flere sprog, og går du ind på books.google.com/ngrams og laver din egen søgning kan du vælge hvilket sprog det skal være og om det skal være skønlitteratur eller faglitteratur.

Jeg har købt en Seat og Jeg overvejede at købe en Renault – Men lige Seat bilmærket giver det problem i forhold til Ngram at seat betyder sæde på engelsk og derfor kommer der uforholdsmæssigt mange hits med Seat, men hvis man angiver at man vil søge i tyske bøger, bliver problemet så løst:

Det ville nok være at trække den for langt at konkludere på dette grundlag, at Renault er bedre end Seat, men det ville være mere nærliggende at konkludere ting som at tyske Renault brugere måske generelt er mere passionerede i forhold til mærket, end tyske ejere af Peugeot er det. – Hvis man tilfølger Opel og Volkswagen giver det naturligvis et noget andet billede:

– Det var jo Tyske bøger Jeg søgte i! (o: Men hvis Jeg nu søger på happiness, conciousness, narcissism giver det en meget interessant kurve for happiness, men både conciousness og narciccism ligger i bunden, men så prøvede Jeg at søge på happiness, faith og psychology og fik denne kurve:

Det er interessant at faith ligger så langt oppe allerede fra 1700. Psychology starter først med at gøre sig gældende omkring 1879 hvor psykologien blev en selvstændig disciplin – før Freud er Psykologi et filosofisk ord se evt. Wikipedia. Jeg synes også at det er interessant at Psychology ser ud til at overhale Faith, mens Happiness fortsætter sit flade fald.. Hvis du laver samme søgning og så vælger “American English” istedet for “British English” ser billedet noget anderledes ud!! – Der ser snakken om psykologi først til at starte efter Freud!!

Vær kreativ! – Kan du finde på nogle sjove søgninger!?

Ebøger – umoden teknologi

McLuhanDer synes rundt omkring at være en tro på at ebogen vil sejre over bogen på papir. Men ebogsteknologien er umoden og formatet har ikke ændret sig meget siden det kom frem i 60’erne. – Du kunne så spørge om ikke formatet netop har den funktion det skal have – at kunne indholde og vise tekst og jo der er ikke noget galt med måden teksten bliver lageret på, men visningen af tekst er under al kritik!
– Nok har apparater til visning af tekst udviklet sig markant de sidste 30 år, men ingen kæde er stærkere end det svageste led:

Dette er an lang artikel! – Links til kilder er grå og fede!

1. Æstetisk layout og illustrationer giver problemer i de fleste formater fordi mange bøger har flydende layout. – Eller fordi ebøgerne enten er resultatet af en scannet og ocr genkendt tekst som ikke er blevet bearbejdet yderligere, eller fordi teksten blot er en konverteret version af forfatterens manuskript. Ved bogproduktion er der en bevidst proces bag de fleste elementer i det visuelle layout af bogen og de fleste af dens øvrige dele – det er et håndværk med flere hundrede års historie. Det er kun ebøger som leveres som apps der har nogle af de æstetiske kvaliteter i layoutet som bogen har det. Men selv apps kan ikke formidle alle bogens håndværksmæssige kvaliteter – duften f.eks.: selv billigbogen fra Brugsen har sin egen duft! Hvis du har interesse i æstetikken, så se denne beskrivelse af hvorfor et udvalg af bøger har vundet prisen for årets bedste bogarbejde 2013!

2. Der er for mange inkompatible formater og maskiner – På biblioteket møder vi ofte læsere der er frustreret over ikke kunne læse de bøger de ønsker på en given ebogslæser. Bøger fra ereolen kan f.eks. ikke læses på de fleste dedikerede ebogslæsere og de fleste kommercielle ebogsformater er også proprietære, sådan at det kun er ganske få maskiner der kan læse det givne format. – Hvis du vil læse Kindle formatet på et e-ink skærm kan du f.eks. kun bruge Amazons egen ebogslæser. – Du kan godt få en Kindle app til din computer eller tablet, men så skal du læse bogen på en lysende skærm. – Se evt. denne videnskablige artikel om læsning på e-ink og tft skærme som viser at der  er uenighed om hvad der er bedst. Et af de bedste formater er i mine øjne pdf, men problemet med pdf er at det faste format giver problemer på mange ebogslæsere – fordi deres opløsning ikke er stor nok og e-ink teknologiens langsomme opdateringshastighed gør det svært at zoome ind/ud og “panne” teksten.

3. Ebogslæsere er maskiner som har en begrænset holdbarhed/batteritid – Ebogslæseren er et ressourcekrævende lag mellem læseren og teksten. – Hvordan man end vender det, så er laget mellem teksten og læseren ressourcekrævende fordi læseren skal lære en given brugergrænseflade på apparatet at kende, men den er også mere konkret ressourcekrævende fordi den bruger strøm og skal oplades, og hvis det går ebogslæseren ligesom det går vores telefoner, tablets og computere så skal de udskiftes med jævne mellemrum. Ebogslæseren er altså – sammenlignet med en fysisk bog; ufri – fordi den er bundet til computeren og opladeren som man skal bruge tid på at have styr på og det at holdbarheden er begrænset set i forhold til papirbogen er også problematisk.

4. E-Ink er suverænt mht. læselighed, men opdateringshastigheden og begrænsninger mht. farver, opløsning og skærmstørrelser og de nævnte begrænsninger mht. ebogsformater der kan læses, får mange til at vælge mobilen eller en tablet til at læse bøgerne på, men her er den lysende skærm langt fra ideel at læse på – omend der videnskabligt set er uenighed om dette punkt jvf. linket i forrige afsnit. – Og eksistensen af alverdens farverige apps, levende billeder og facebookopdateringer på samme apparat trækker i folks FOMO og gør det sværere for dem at koncentrere sig om bogen og for hver gang de lader sig friste til lige at tjekke facebook, twitter eller hvad de nu har liggende; bliver deres Constant Partial Attention (CPA) forstærket. CPA svækker brugerens evne til at fokusere i længere tid ad gangen – hvilket jo i den grad er nødvendigt ved læsning af bøger!

5. Det er lettere at miste en fil på computeren end en fysisk bog. Der reklameres med at de fleste boglæsere kan rumme tusindvis af bøger, hvilket jeg ikke drager i tvivl, men hvem kan overskue alle disse bøger? – Nok kan du søge efter en given bog, men kan du huske de rigtige metadata at søge på? Problemet med alle de data vi kan have på vores elektroniske enheder er jo netop at søgemulighederne altid er mangelfulde. Skal ebogslæseren resettes på grund af en teknisk fejl, ryger alle de bøger du har liggende på den! – Selv de bedste tablets og ebogslæserer kan ryge ind i sådan et problem – Jeg har selv haft det på ipad Air, som jo netop står som state of the art, men ingen teknisk platform er altså perfekt. – Og hvis du har dem på din computer er de også i fare fordi harddiske simpelt hen giver op ind imellem! Og ikke engang i skyen er de sikre! – Du kan glemme dit brugernavn/password, eller ligefrem blive uvenner med Amazon eller din skyleverandør.

6. Det er sværere at huske hvilke bøger man har læst, hvis man ikke har dem på hylden. Du kender problemet hvis du har skiftet din cd-samling ud med Spotify, som jeg. – Jeg kan ikke huske navnet på en given kunstner eller navnet på et af hans album og søgemuligheden er så dårlig at det tager evigheder at browse sig frem til den rigtige kunstner, hvis man overhovedet finder ham. – Og det samme med bøger: Når du ikke har en samling at kikke på får din hjerne ikke input nok til at hente oplysninger frem der er gemt dybere end overfladisk i din hukommelse! – Se denne artikel om “Memory encoding“.

7. Der er ikke noget taktilt feedback fra ebogslæseren der fortæller dig hvor du er kommet til. – Dette problem er i familie med ovenstående: Jo flere former for “Memory Encoding” du kan gøre brug af, jo større er chancen for at du kan genkalde dig informationen. – Se f.eks. denne artikel om det taktile feedback:

8. Du har simpelt hen sværere ved at huske en tekst læst på en ebogslæser end du har en tekst læst i en bog, fordi hukommelsen i stor udstrækning hjælpes af den taktile oplevelser det er bladre i en bog.

9. Ebogslæseren har ofte et begrænset skærmareal. De fleste ebogslæsere er på 5 eller 7 tommer altså knap 18 cm på tværs, hvor de fleste biblioteksbøger gennemsnitligt er 27 cm på tværs. – De billedtunge bøger er naturligvis noget større for billederne virker simpelt hen bedre, jo større de er. Skal den moderne familie se på billeder sammen, bliver TV skærmen ofte valgt, netop pga. skærmstørrelser på mellem 32 og 52 tommer. Jo større en skærm man har på sin ebogslæser e-ink eller ej, så er apparatet mere fleksibelt jo større skærmen er! – Via Zinio læser Jeg en del magasiner på min iPad, men Jeg ville til hver en tid fortrække magasinet i hånden om det var muligt, fordi min oplevelse er at det er en lidt tam fornemmelse med magasinet i iPaddens 9,7 tommer..

10. Hele oplevelsen af den smukke bog – håndværket eller blot produktionsmåden er væk. Hele den taktile og sansemæssige oplevelse som bogen giver er væk. – At læse en bog på en skærm er i mine øjne en “endimensionel” oplevelse.

11. Distributionsmåden er en helt anden med ebøger, hvilket giver en anden prisstruktur da der f.eks. ikke er oplag som ikke bliver solgt til planlagte pris, hvorefter de kommer på udsalg til meget billig penge – Og dette her med at få en bog til væsentligt under dens produktionspris er nok en glæde som de fleste sætter pris på og det med at samle på bøger holder også op med at være sjovt når vi taler ebøger, fordi de er bundet til computeren og fremvisningsapparaturet! – Og det er umuligt at få et overblik over samlingen på en computer, mens en vægfuld af bøger er noget de fleste kan forholde sig til. – Med væggen fuld af bøger i mente bliver det klart at ressourceforbruget naturligvis er markant mindre når man taler ebøger, men oplevelsen er også en anden: Film skal ses i biografen, og bøger læses på papir!

12. De fleste oplever at ebøgerne er for dyre – set i forhold til “hvad man får i hænderne”.. Dette er dog nok et problem der vil løse sig selv hvis det skulle ske at bare halvdelen af de solgte bøger herhjemme bliver solgt som ebøger. – Vi er et lille sprogområde, så det er ret begrænset hvad det kan betale sig for forlagene at gøre ekstra ud af at markedsføre en bog digitalt – som app f.eks.. Når det giver mening at udgive bøger som apps, er det fordi man her helt slipper for alle overvejelserne mht. valg af format og alle de begrænsninger formaterne giver for der er sandt at sige endnu ingen generelle formater som kan det hele! – PDF er et fint format fordi man her kan bevare skrift og layout, men det er stadig en noget fattig oplevelse man får når man vælger at læse en bog på en skærm!

Bøger er kultur! – Ebøger har muligvis en fremtid indenfor undervisningssektoren eller bare “funktionel” læsning i det hele taget, men til menigmands hyggelæsning samt som kunsthåndværk har den ikke en chance! – Måske skal man netop se på problemet som at vi altid har haft et boghåndværk og at vi nu også har fået et supplerende medie – hvor det meste af den videnskablige litteratur kommer som ebog/tekst, sammen med al den inferiøre skønlitteratur og det der kommer i fysisk bogform er de ting der har substans, kulturel værdi og – som er værd at samle på!

På bagsiden af Weekendavisens sektion “Bøger” d. 14 november 2014 skriver Bo Bjørnvig i artiklen “Skrevet i vand”: “Bogen har som fysisk størrelse en særlig magi: Enhver adventurefilm med respekt for sig selv har en magisk bog, der ikke lå falde i forkerte hænder, for så udløses en frygtelig katastrofe.
Jeg så for nogle måneder siden en magisk bog, Jyske lov fra 1200-tallet, på Danmarks Borgcenter i Vordingborg. Det er en af Danmarks ældste bøger, og som den lå der belyst i montren, udstrålede den >lov-kraft<"..... - E-bøger har ingen udstråling! Der er flere gode pointer i artiklen! - Men hvorom alting er, så er den digitale verden et udemærket supplement til den fysiske! - Kun tåber tror på at den digitale vil tage over!!

In app salg

In app salg er det nye sort og flere og flere apps kan hentes gratis: Problemet er bare at du skal betale i appen før du kan bruge dem til noget: GPS apps er notoriske i den retning – du kan downloade en gratis app til navigation, men det koster rask væk mellem 300 og 600 kr. for det kortmaterialet du skal bruge i appen.

20140524-115111-42671374.jpg

Real Racing 3 er et andet eksempel på en app med in app salg: I spillet kan du gøre dig fortjent til virtuelle dollars og guld, men du tjener dem så langsomt at Du ikke har en reel chance for at spare de 900 guldstykker eller mere som de dyreste af bilerne koster.

Kursen på in app guld svarer til 1 kr. stykket når man køber for 65 kr. guld. – Man sparer en smule hvis man køber for 329 kr., så får man 400 guldstykker og for 649 kr. får man 1000 guldstykker, men hvem ved sine fulde fem vil kaste 649 kr. efter en virtuel bil!? – Men ikke desto mindre er det altså det man kommer til at slippe hvis man vil købe de dyreste racerbiler i spillet..

Når man køber en bil i spillet er den den mindste standardudgave som skal opgraderes for hundredevis af guldstykker før de er pengene værd. – Der er 7 egenskaber du kan opgradere mellem 4 0g 7 gange og prisen stiger for hvert niveau, sådan at en bil til købspris på 100 kr., kommer til at koste dig 300 kr. før du er færdig med at opgradere den. – Og hvis du køber en bil til 900 guldstykker kommer du til at betale over 3000 kr. ialt før bilen er opgraderet..

20140524-115516-42916269.jpg

Bevares Real Racing 3 er et fremragende spil, men du gør klogt i på forhånd at aftale med dig selv hvor mange penge du vil bruge på spillet da du ikke kan avancere uden konstant at skulle betale for nye biler!

I spillet er der 35 kampagner med hver 35 løb i og for hvert løb du afslutter på tredie, anden eller førstepladsen får du virtuelle dollars og når du når 25, 50 eller 75% af en kampagne med lutter førstepladser får du virtuelle dollars og en smule guld. Og du får 3 guldstykker når du stiger et level, men du skal vinde en hel del ræs før du stiger et level, så du skal være exceptionelt god til at køre ræs hvis du skal gøre dig håb om at kunne tjene guldmønterne ind lige så hurtigt som du skal bruge dem. – Jeg har kørt hver dag i ca. 3 måneder og Jeg er stadig kun blandt de bedste 60% det er sandsynligvis kun de bedste 10% der kan tjene guldmønter nok til at spille uden konstant at poste penge i skidtet..

Den måde Dice og Electronic Arts sælger Battlefield på er langt mere sympatisk: Du betaler omkring 400 kr for selve spillet og derefter kan du spille gratis og avancere til toppen uden at skulle betale mere. Dice leverer så løbende mere indhold: Flere baner, nye våben, køretøjer og camouflagemønstre mm. som man kan tilkøbe – men disse tiløb er ikke nødvendige for at avancere. – I modsætning til Real Racing 3 hvor det ikke skulle undre mig om du kommer af med mere end 10.000 kr. før du kan afslutte sidste bane.

Hay Day som også er en meget populær app med in app køb er også konstrueret sådan at du kan spille det til ende uden at kaste penge efter det – men pengene accelererer processen. Et fjerde eksempel er CandyCrush som du også kan spille igennem uden at betale, men nogle af banerne er dog så udfordrende at de fleste nok før eller siden føler sig nødt til at købe sig fra det – men her er problemet at man ikke får ret meget for pengene.

Spilleverandører skal levere en oplevelse og der må findes et rimeligt niveau for hvormeget hver time med spillet må koster – Spil som Real Racing 3 og CandyCrush burde i realiteten forbydes fordi de leverer alt for lidt i forhold til hvad det koster. – Der går dog gudskelov sport i at spille disse spil uden at poste penge i dem!!

 

Sådan gennemskuer du Nigeria

NigeriaSvindelmails kommer fra hele verden, dog oftest fra engelsktalende lande som Nigeria og Ghana. De “bedste” af disse svindelmails er så overbevisende at selv de mest erfarne rotter i IT branchen intetanende kan springe på Limpinden.

Ved at gennemgå disse 6 tjekpoints, kan du som regel få afsløret om en mail er svindel eller ej! Jeg har gennemgået en konkret mail på min anden blog indspark.blogspot.com

Tegn på Svindel:
1. Sproget i mailen: Hvis teksten i mailen er på et fremmed sprog bør du være på vagt, og hvis det er på dansk skal du være opmærksom på om det er formfuldendt dansk eller noget der kunne være en oversættelse lavet på Google Translate.
2. Misvisende links: Ofte er der forskel på det man kan se af et link, og selve linket: der kunne måske stå www.skat.dk, men det reelle link kunne være en adresse i Rusland eller lignende. Se f.eks. ovenstående link til min anden blog – det viste tekst er indspark.blogspot.com, men den relle linkadresse er længere!
3. Hvor peger links hen: Om det er links eller emailadresser er samme bolledej: Tjek domænenavnet som de misvisende links peger på! – Du vil ofte opleve at emnet for den hjemmeside du kommer ind på intet har med det man kunne forvente at der var set ud fra teksten i mailen.
4. Indholdet: – er indholdt troværdigt? – Hvis det fortæller at du har vundet en million eller lign. og du ikke har betalt for at være med i et lotteri, eller at Bill Gates har udskrevet en konkurrence som du er deltager i fordi du har windows – så er det svindel: Hvis det er simpelt hen for godt til at være sandt, er det for godt til at være sandt!!
5. Telefonnumre og kontaktadresser: Lav en googlesøgning på telefonnumrene og adresserne findes de!? – En manglende adresse kan også være tegn på svindel!
6. Hvad vil de opnå? – Det er ikke altid soleklart hvad de vil opnå. Men afsenderen af emailen har altid en vinkel til at tjene penge: Hvis du ringer til et opgivent nummer kan det komme til at koste en astronomisk minuttakst og hvis du skriver til en opgiven emailadressen, har du bekræftet overfor dem at din emailadresse findes og er aktiv, hvilket gør at de kan sælge din adresse til spamfirmaer mm.. Og så er der naturligvis dem man oftest hører om, som vil narre personlige data fra dig!

 

Vær beredt, og kritisk!!

Massive Open Online Courses

MoocGratis online kurser for enhver smag, hvad kan man ønske sig mere!?

Jeg fundet 3 professionelle udbydere af online kurser: Udacity, Coursera og EdX, som udbyder kurser fra universiteter og handelsskoler.

Sværhedsgraden ligger fra gymnasieniveau til universitetsniveau. Kurserne varer typisk mellem 4 og 10 uger. De kan alle tages som et gratis forløb hvor man selv bestemmer farten. – Men hvis man vil have et kursusbevis koster det mellem 50 pr kursus til 200$ om måneden.

Udacity Det er her du betaler et sted mellem 90 og 200$ om måneden for et betalt kursus, men alle kurser kan tages gratis. De kurser Jeg er tilmeldt på foregår ved at man ser nogle videostumper og ind imellem laver nogle opgaver, som kan være alt fra at tænke over et givent problem og dele sine tanker med de andre kursuster i et diskussionsforum, til at fotografere eller lave nogle illustrationer som så også skal deles. Der er typisk en forventning om at man kan bruge mellem 4 og 8 timer på studiet om ugen. Udvalget er ikke så bredt; det er typisk kurser som har med IT at gøre, men de er udbudt i samarbejde med store kendte firmaer som Google og Autodesk m.fl.

Coursera har 591 kurser, som er lavet i samarbejde med universiteter fra hele verden. De fleste kurser er på engelsk, men der er kurser på 12 forskellige sprog. Her koster de betalte kurser 49$ uanset om de tager 4 eller 10 uger. Her kan du studere alt fra neurobiologi til webdesign – alle de store universitetsfag ser ud til at være præsenteret. Det visuelle layout ser ikke så appetitvækkende ud som Udacitys, men det virker fint, og hele deres businessmodel er i mine øjne mere sympatisk – fordi de har et rimeligt prisniveau, samtidig med at flere af deres gratis kurser giver et afgangsbevis.

EdX – er en ukommerciel organisation som er sat i verden for at udvikle en open source platform til mooc læring. Der er 130 kurser at vælge imellem og den visuelle kvalitet af sitet synes at ligge mellem Udacity og Coursera. – Der er mange gode kurser og her er Jeg tilmeldt 5 kurser. Det er MIT Massachusetts Institute of Technology der kører sitet og her finder du kurser fra MIT, Havard og andre distingverede læreanstalter. – Her er alle kurser gratis, men når de først har kørt er der ikke noget socialt leben omkring dem.

Udacity og Coursera er kommercielle udbydere, og dem bør man nok holde øje med. Den platform som edX udvikler kunne være et stærkt bud på en platform til ekurser.nu – hvis man kunne flytte ekurser.nu over på en mooc platform ville det virkelig rykke noget, tror Jeg.