-
Stregkoder på steroider
Up-loaded den august 10th, 2010 Ingen kommentarerDette er en QR kode – en 2D stregkode kaldes den også, det er en ny slags stregkode som kan indeholde meget mere information end de gamle stregkoder kunne, og på nettet findes der en lang række gratis værktøjer som du kan lave dine egne koder med.
Ovenstående kode er lavet med værktøjet på følgende adresse: qrcode.kaywa.com/ .
Koden kan aflæses med en lang række mobiltelefoner og smartphones. Koden er ikke bundet til en speciel leverandør, så du kan frit vælge hvilket program og hvilken generator du vil, og der findes en lang række af begge.
Som bibliotekar glæde jeg mig til den dag hvor jeg kan sætte koden på udstillede “placeholders” for givne materialer som de interesserede lånere så bare skal scanne ind i deres telefon, for at bestille materialet..
Ovenstående kode kan du scanne med din mobiltelefon, hvis du har et program på telefonen der kan den slags (man kan godt scanne direkte fra skærmen). Det er et link til en bestilling af en CD på bibliotek.dk – endnu er det dog desværre ikke muligt at eksekvere bestillinger på den måde, men du kan da se linket når du har scannet det, og så må vi bare håbe at det også snart bliver understøttet af systemet!
På følgende side kan du se en liste over programmer og understøttede mobiltelefoner: www.mobile-barcodes.com/qr-code-software/
-
Få mere ud af din mobil
Up-loaded den april 3rd, 2009 Ingen kommentarer
En forsker på Ålborg Universitet har i sit ph.d. projekt påvist at det har afgørende betydning, for din telefons energiforbrug og modtagelse, hvordan du holder din mobiltelefon!Hvis du har et fast greb om dit telefon mister den op til 50 af energien! – Du læste rigtigt: 50% af energien bliver ledt væk gennem din hånd, hvis du holder for fast på telefonen. – Når du holder fast om telefonen er der også en tendens til at din hånd er tættere på antennen, og så kan du miste op til 20% af signalstyrken.
Konklusionen er altså at du får mest ud af din telefon, hvis du holder løst om den, med fingerspidserne og væk fra antennen som ofte sidder i telefonens øverste halvdel.
Ph.d. projektet er omtalt på side 4 i Elektronik tillægget af Ingeniøren fra 27 marts 2009 men du kan også se artiklen på Ingeniørens hjemmeside og en kort introduktion til undersøgelsen på engelsk.
-
SMS din bibliotekar!!
Up-loaded den marts 26th, 2009 1 kommentar
Jeg synes at det er fedt at rode med computere og mobiltelefoni, så derfor har jeg skruet en SMS gateway sammen som jeg håber at du gider prøve!Services:
Hvis du sender teksten: bib
Til nummeret 60487388 får du en SMS med link til Lollandbibliotekernes åbningstider.Hvis du sender teksten: tip
- får du en SMS med link til ugens tip.Hvis du sender teksten: flere tips
- får du en SMS med et tip om ugen til hvordan du får mest muligt ud af din PC.Hvis du sender teksten: slut tips
Får du ikke flere af ovenstående SMSer.Svagheden ved ovenstående er at det kun virker hvis din mobil har internetforbindelse. Har man det er mulighederne uendelige med sådan en gateway. – Hvis du har nogle ideer skal du være velkommen til at sende en SMS til ovenstående nummer med dit forslag!
Det er nærmest gratis
Det koster dit telefonselskabs almindelige SMS takst når du sender en SMS til min gateway. Jeg har et abonnement hos DLG tele som nok er en af Danmarks billigeste mobil leverandører, og som i dette tilfælde har fri SMS, så det koster ikke mig noget. -
Citater
Up-loaded den oktober 12th, 2005 Ingen kommentarerNedenstående citat er fra en bog som jeg læste mens jeg pendlede til København. Det system som bloggen her er baseret på tillader at man laver indlæg med emails. Fra min mobiltelefon sendte jeg altså nedenstående citat, fordi det var værd at gemme, og meningen med det var at det skulle følges op med en artikel. Jeg husker desværre ikke hvad bogen hed, men meningen er jo god nok:
Det er således ikke længere tilstrækkeligt, at de ansatte er fagligt dygtige – de skal i stigende grad også besidde et antal kompetencer af mere kommunikativ karakter, der sikrer, at de selv kan prioritere, styre og udvikle deres kvalifikationer ud fra et givent værdisæt.
Det handler om de kompetencer som virksomheder i informationssamfundet forventer at folk har, eller udvikler.. Vejen til helvede er belagt med uopfyldte fortsæt – men det kunne nu være interessant; rent faktisk at skrive artiklen om kompetencer i informationssamfundet.


