-
Blogindlæg som pressionsmiddel
Up-loaded den september 29th, 2011 Ingen kommentarerFor 1/2 år siden havde jeg lidt af et problem med en lige lovlig agressiv sælger fra Telia og i forlængelse af de frustrationer det gav, lavede jeg en lille artikelserie om udviklingen af den historie. – Efterfølgende fik jeg en henvendelse PR afdelingen hos Telia, som spurgte ind til min oplevelse:
De havde med andre ord nogle ansatte til at monitorere hvad der dukkede op af historier om virksomheden på det sociale net, hvilket nok kan være resourcekrævende men sandsynligvis en ret god ide for så store virksomheder som Telia. – Sådan at de kan give svar på tiltale og måske ligefrem bevirke at nogle af de negative historier “forsvinder”. – Og jeg har rent faktisk fjernet det meste af mine indlæg om dem på denne blog, og det har jeg fået 2 biografbiletter for….
Denne indlæg handler ikke om min integritet, men Jeg vil dog gerne lige slå fast at Jeg ikke er til salg for nogen pris: Jeg fjernede indlæggene fordi situationen var mudret: Det var ikke en klokkeklar anklage mod en virksomhed med rod i organisationen, eller hvad der nu kunne være forklaringen på det: Jeg havde været naiv, og da Jeg ikke bryder mig om at fremstå alt for blåøjet fjernede Jeg historien fra denne blog – den ligger dog på indspark.blogspot.com, så helt væk er den ikke.
Bedreit.dk skal handle om IT for begyndere og om læring, men det er også en personlig blog med et kritisk blik på informationssamfundet og som sådan er en negativ omtale i ny og næ ikke “off topic” – Fordi det er virksomhedernes gøren og laden der giver et vink om hvor moralen er på vej hen – Og et samfund uden sans for moral er I mine øjne noget af det værste man kan tænke sig.
Anstødsstenen til dette indlæg er at Jeg har en lille kontrovers med Provea.. Er Provea en fair virksomhed? – Jeg overvejer netop om ikke det var værd at lave et community hvor du og dine venner kan komme til orde; for der vil helt sikkert komme mange flere historier om virksomheder med en blakket moral..
-
Koobface Hoax
Up-loaded den maj 4th, 2011 Ingen kommentarerLige nu og her (4 april 11) bliver mange FaceBook brugere opfordret til at ikke at åbne et linket: “Barack Obama Clinton skandale”, hvilket kan være fornuftigt nok, ikke at gøre. Men resten af advarslen, som du kan se herunder, er fup, svindel og misinformation.
ADVARSEL: Ny virus spreder sig hurtigt på Facebook! Det er en trojaner kaldet Mech Koobface. Den vil stjæle din info, invadere dit system og lukke den ned: DU MÅ IKKE ÅBNE linket Barack Obama Clinton skandale! Hvis Smart Girl15 spørger dig som ven, accepter ikke, da det er en virus! Hvis en anden person på din venneliste accepterer, vil du også få virus! Kopier dette og sæt det på din facebook side
Den oprindelige afsender af FaceBook opdateringen har givetvis haft det formål at forvirre folk for jo mere forvirrede folk bliver, jo mindre forneemmelse har de af hvad de kan stole på. Den falske meddelelse er altså mere skadelig oppe i folks hoveder end den er for de computere den bliver kommunikeret via.
Læs evt. mere på: Lockergnome, som er en service der har været her siden siden starten af firserne og Hoax-Slayer som er en webside udelukkende om Hoaxes.
I min “høresnegl” hører jeg netop at der er en email virus der spreder sig i øjeblikket med en vedhæftet fil kaldet Fotos_Osama_Bin_Laden.zip som skulle indeholde skadeligt indhold hvis du pakker den ud på din computer: Så nok bør man nyde sin internetsurfing, men gør det med en kritisk sans som ikke lader sig forføre til at åbne tilsendte filer som man ikke har bedt om!
Advarslen kommer fra F-Secure.. -
Teach Tango!
Up-loaded den juli 1st, 2009 Ingen kommentarerHvis du underviser i tango, eller har interesse for at udvikle tangoundervisning skal du være velkommen til det Forum jeg har startet på ning.com med adressen teachtango.ning.com. Hvis du vil være med, kan du trykke her: Invitér mig!.
Det foregår på engelsk, fordi jeg håber at det kan blive et internationalt forum hvor tangolærer fra hele verden udveksler ideer om tangoundervisning.
Tanken var at Jeg selv ville lægger ud, ved at skrive en håndfuld blogindlæg om Tango Legestuen. Håbet er at tangoundervisere ude i verden gider og kommentere/diskutere og eventuelt skrive deres egne blogindlæg. – Der er dog brug for nogle aktive brugere, da jeg pt. ikke har den fornødne tid til at gøre så meget ved det…
For at undgå spammere skal jeg dog godkende folks medlemsskab, før de kan tilføje indhold. – Det er blot en formalitet: Så længe du ikke skriver spammeddelelser er du velkommen!
-
Anonym udforskning
Up-loaded den maj 30th, 2009 Ingen kommentarer
I sidste artikel læste du måske om et godt springbrædt til udforskning af Web2 services, se billedet. Eet er dog at lave et universelt brugernavn og så melde sig ind i alle de websites man vil udforske, noget andet er logge på med et offentligt brugernavn:Lad os sige at du gerne vil udforske sitet hi5.com som der findes et link til på NameChk, så åbner du siden BugMeNot.com og kopierer hi5′s adresse ind i adressefeltet, som herunder:
Når du så har klikket på knappen “Get Logins”, får du en liste over Login navne og passwords til det pågældende site. Jeg har testet et tilfældigt udvalg af linksne fra NavneChk, som alle var der.
Det er dog ikke alle login og passwordsne der fungerer, men hvis du eksperimenterer lidt med de forskellige navne er der gode chancer for at finde eet som virker.
Og hvis du virkelig vil excellere i din udforskning af de forskellige sites findes der en Firefox plugin med samme navn du kan installere.
-
YouTube og Bibstream
Up-loaded den oktober 13th, 2008 Ingen kommentarerAdobe har længe haft gang i sit Flash format, som YouTube mfl. bruger, og på det sidste er Microsoft så kommet på banen med sit flashlignende format som hedder Silverlight, og BibStream har valgt at bruge Microsofts format, som man ikke ville bemærke, hvis det da ikke lige var fordi det først skulle installeres først.
YouTube har i mine øjne de samme problemer som flere af de andre web2 teknologier: den overvældende mængde af meningsløst pjat fortynder nytten. BibStream synes dog noget mere fokuseret og nyttig. Men det er dog først i det øjeblik at BibStream bliver alment udbredt og deres indhold mange gange større end det er nu, at jeg kan se en fremtid for det.
Artiklen her skrev jeg d 13 oktober 2008, og da jeg 5 marts 09 gik ind for at checke links var linket til videoen blindt. Jeg checkede derfor om der var en anden bibstreamvideo jeg kunne bruge, men fik en meddelelse frem om at bibstream lukker i løbet af marts 09. Og det var så det.. – synd…
Men YouTube virker naturligvis endnu og en af de mest sete videoer d. 5 marts er denne:
(Den er da meget sød, men hvad fanden er meningen?)
-
Du er hvad du samler
Up-loaded den oktober 13th, 2008 Ingen kommentarer
P3 kører med sloganet; “Du er hvad du hører” og på samme måde kan man sige: Du er hvad du samler…Overskrift.dk og technorati.com har det tilfælles at de gør blogindhold søgbart.
Min umiddelbare indstilling til det er; at da der findes så forbandet mange blogs som det er spild af tid at læse synes det meningsløst at indeksere en overvældende mængde af dem.
Jeg har testet dem begge og Technorati er en klar vinder. Technoratis top 100 liste er f.eks. rigtig fed, selvom den naturligvis er lavet på baggrund af hvormange læsere de enkelte blogs har: Som man siger: da hundrede millioner fluer spiser lort, er det godt at spise lort… Overskrift har dog den fordel at den er Dansk og indekserer danske blogs.
Hvis du virkelig vil spilde tid på at læse andre blogs end denne er technorati.com hermed anbefalet!
-
Fra web til wiki
Up-loaded den september 30th, 2008 Ingen kommentarer
Når man skal finde ny information om en given sag, og man gør brug af internettet i sin informationssøgning er det ofte en god ide at finde information fra flere kilder for at verificere dem. Og da Jeg netop har læst “Webbets vej til verden” af Tim Berners-Lee, vil jeg “holde Tim Berners-Lees historie op imod” den information om webbet, som findes på den danske del af wikipedia.I bogen fortæller han hvordan han skridt for skridt opfandt den teknik som ligger til grund for webbet eller World Wide Web (www), som de fleste idag opfatter som selv internettet..
Hvis du slår “www” eller “web” op på wikipedia finder du en artikel som forklarer hvad webbet er, men der står næsten ikke noget om dets historie, eller om hvordan det egentligt er opfundet uafhængigt af internettet, og som sådan blot er en ekstra service på internettet, blandt mange andre.
Artiklen om webbet er på den ene side alt for teknisk, og på den anden side ikke dækkende nok. For at kunne forstå hvordan tingene hænger sammen skal man altså igennem 3 artikler: Om webbet, “om inter netværket” og om websteder. Logisk set er det korrekt med den emneinddeling, men det er ikke befordrende for folks forståelse.
bedreit, en blog om læring
-
Nutidens unge
Up-loaded den september 17th, 2008 Ingen kommentarer
Arto er et ungdoms community – et sted på nettet for unge.Af nysgerrighed kikkede jeg lidt på hvad de unge diskuterede og indenfor emnet religion i Artos blogs talte jeg 28 poster på den første side og kun 4 af posterne var seriøse. Der var en ung mand med brugernavnet “Dystopi” som havde skrevet 2 af de seriøse indlæg og netop hans indlæg var ganske interessante. Lige omkring halvdelen af indlæggene var “off topic” hvilket vil sige at de ikke havde det fjerneste med religion at gøre.
Der var kristne, et enkelt muslimsk – eller i hvert fald en fortale for religiøs tolerance overfor muslimer, en kritik af Intelligent Design som Bush jo er påvirket af og endelig 2 indlæg som havde med numerologi at gøre.
- Efter mit kig på Arto ser jeg en smule mere optimistisk på de yngre generationer, trods alt, og det kan da være at man skal til at holde øje med hvordan fascinationen af numerologi spreder sig..
-
Tango, Tango
Up-loaded den juli 17th, 2008 Ingen kommentarerDer findes masser af materialet om Argentinsk tango på nettet, men der har dog i den grad manglet en god tangoradio.
Siden jeg fik min “Creative Zen V” mp3 afspiller og installerede det medfølgende program; ZENcast organizer har jeg dog haft glæde af et udemærket tangopodcast, og da jeg tilfældigvis besøgte den hjemmeside der reklameres for i podcastet fandt jeg følgende widget:
Den er leveret af et firmaet SpringWidget som har et helt galleri af forskellige widgets, se f.eks. denne widget med marilyn Monroe citater: http://www.springwidgets.com/widgets/view/11008, og hvis du giver dig tid til at undersøge siden, falder du sikkert også over en “corny” benlampe!!
Hvis du vælger at afspille et nummer på listen over tangoudsendelser skal du ikke undre dig over om det tager et stykke tid før den går igang med at afspille. Før afspilningen går igang bliver hele nummeret downloadet. Der er altså ikke tale om at udsendelsen bliver streamet hvilket er ret godt, i dette tilfælde, da båndbredden fra Argentina generelt er ret dårlig. -
Hvad bringer fremtiden
Up-loaded den juli 10th, 2008 Ingen kommentarer
Det er skønt med nyt legetøj, og der kommer jo konstant nye ting frem som måske bliver et hit eller måske forsvinder i glemslen.
- Jeg købte mig f.eks. en MiniDisc optager og et minianlæg med MiniDisc for 5 år siden, og MiniDisc formatet er nærmest forsvundet helt fra markedet idag, øv!.Mit bud på et par teknologier som måske bliver et hit er altså fremtidsforskning i lommeformat: Produkterne eksisterer, men da de ikke har nået kritisk masse ligger det noget ude i fremtiden før den almene forbruger ser dem..
Qik – se hvad der sker!
Live video fra din telefon. – Med Qik (Quick forkortet) installeret på din telefon kan du streame video direkte fra din telefon til Qiks hjemmeside. Forestil dig at du tilfældigvis var på stedet da muren faldt i Berlin eller en lignende begivenhed og at du er udstyret med en moderne mobiltelefon med Qik installeret sådan at du kan vise verden hvad der sker, når det sker.
Der er flere interessante egenskaber ved Qik: a. Du kan filme lige så længe der er batteri nok i din telefon, fordi videoen ikke skal lagres på telefonen men bliver sendt videre med det samme. b. Dine videoer kan vises på din blog, FaceBook mm. c. Qik fungerer sammen med Google Maps, sådan at du kan få et overblik over hvor i verden der afsendes video fra.Der er dog også et par svagheder: a. Du skal først og fremmest have en telefon i stil med iPhone eller Nokia s60 som koster i nærheden af 5000 kr uden abonnement, b. Selvom folks liveoptagelser varer helt op til 1/2 time er sandsynligheden for at du tilfældigvis bruger sitet på det tidspunkt hvor tingene sker minimal. c. Vi er så forkælede mht. hastigheden af sceneskift mm. at de fleste nok mister interessen for en given video indenfor de første 10 minutter.
Ushahidi
Ushahidi betyder vidnesbyrd på Swahili og dette system ligner på mange måder Qik – man kunne sige at det var en low-tech udgave af samme service. Brugergrænsefladen som ses på hjemmesiden er et Google Maps kort med en masse små ikoner eller waypoints som symboliserer forskellige hændelser.
På billedet herover kan du se at der sker en masse ting i Kenya. Systemet er fokuseret på områder i konflikt. I første omgang koncentrere det sig om Kenya, men med tiden kan det bruges i andre lande også. Det fine ved Ushahidi er at det fungerer fra alle mobiltelefoner uden at der skal installeres noget program, hvilket sikrer at alle som kan stave og finde ud af at sende en sms i teorien kan give sit besyv med. Mens Qik er et kommercielt produkt, er Ushahidi gratis og drevet af NGOere som forsøger at finde bekræftelse på de rapporter som kommer ind via systemet.Hvis Ushahidi og lignende systemer forstår at gruppere rapporterne i hændelsesforløb sådan at de gensidigt kan bekræfte hinanden, og det lykkes dem at lave en intuitiv brugergrænseflade, tror jeg virkelig at det kan blive et hit. Hvis ikke “slyngelstaterne” kan sætte en stopper for ushahidi trafikken har systemet et kollosalt historisk potentiale.
Den primære kilde til denne artikel: Ten web startups to watch.



