Universelt brugernavn

Det skal ikke handle om tango det hele, så jeg vil lige fortælle om en spændende web2 service jeg har fundet..

Kender du Brian Solisés “Conversation prism”? – Se billedet..

For at gøre en lang historie kort er han en PR og reklamemand som mener at en virksomhed bør figurere på så mange af de sociale sites som muligt, for at sikre maksimal synlighed.

På hans prisme kan man få et overblik over web2 sites på nettet. Hvert af blomstens blade indeholder så en underkategori som f.eks. “Pictures”, “Video”, “Music”, “Lifestream” etc.

Mange bibliotekarer har været igennem et efteruddannelsesforløb kaldet de 23 ting, som gennemgår 23 web2 services – Konversationsprismen som man vel kan oversætte det til giver dig mulighed for at kaste dig ud i at eksperimentere med yderligere hundreder af sådanne services.

Men det Link jeg vil fortælle dig om har ikke direkte noget med Konversationsprismen at gøre. Linket giver dig dog en hurtig indgang til 122 af de samme services: På Namechk.com kan du checke om et givent brugernavn er i brug på een af dem. Og hvis det ikke er i brug, kan du springe direkte til sitet og melde dig til!!
Hvis du bare vil have en hurtig indgang til en hulens masse web2 sites, kan du også bruge go2web20.net.

Google forstår dig ikke

Nok er Google en af de bedste søgemaskiner der findes, men der er ikke megen intelligens i måden den søger på: Hvad den ikke har i intelligens har den til gengæld i rå maskinkraft – en søgning på “Bicycle” tager f.eks. 0.21 sekunder og giver 55.700.000 sider ,hvor der står ”Bicycle” en eller flere steder, ud af en base som Google selv påstår er på på 3 billioner dokumenter (hjemmmesider etc.).

Da det ikke er menneskeligt muligt at gennemse 55.700.000 hits er det de først viste sider med hits som de fleste ser og den intelligens der ligger i Googles måde at indexere går mere på antallet af relevante links til et givent dokument, antallet af relevante ord etc.. – Intelligensen ligger altså nærmere i indexeringen og rankning af de viste hits end i tolkning af hvad du søger på.

Men der er en gruppe af søgemaskiner som prøver at forstå dig!
- De kaldes semantiske søgemaskiner.  Hvis du f.eks. søger efter “bicycle” på Kosmix  får du følgende  søgeresultat hvor der dels udskilles forskellige underkategorier; f.eks. “History”, “Bicycle equipment”, “Cycle types” etc.. Men der vises også et link til en wikipedia artikel om emnet, en masse YouTube videoer, billeder fra Google og Flickr, og udklip fra forskellige communities som diskuterer cykler. 

Det superfede ved søgemaskiner som forstår sig på et emne er:
At de kan hjælpe dig til at forstå emnet

- Tænk nu, hvis du ikke vidste noget om cykler!! – Så ved du nu at cykler har gear og håndtag og at der findes flere typer cykler etc… (Godt at vide ikk!) (o:

Prøv selv at eksperimentere!
Der findes mange eksperimentelle søgemaskiner som gør et stort nummer ud af at præsentere søgeresultatet, sådan at du nemmere får en forståelse af det emne som du søger indenfor: Prøv f.eks. at checke: Ujiko og Grokker som varmt kan anbefales. Men også VisWiki, WikipediaRoll og eyePlorer,  er interessant fordi du her får en visuel præsentation af emnet.

Og glem ikke at det er ved at eksperimentere og lege med tingene at du lærer noget nyt!

SMS din bibliotekar!!

Jeg synes at det er fedt at rode med computere og mobiltelefoni, så derfor har jeg skruet en SMS gateway sammen som jeg håber at du gider prøve!

Services:
Hvis du sender teksten: bib
Til nummeret 60487388 får du en SMS med link til Lollandbibliotekernes åbningstider.

Hvis du sender teksten: tip
- får du en SMS med link til ugens tip.

Hvis du sender teksten: flere tips
- får du en SMS med et tip om ugen til hvordan du får mest muligt ud af din PC.

Hvis du sender teksten: slut tips
Får du ikke flere af ovenstående SMSer.

Svagheden ved ovenstående er at det kun virker hvis din mobil har internetforbindelse. Har man det er mulighederne uendelige med sådan en gateway. – Hvis du har nogle ideer skal du være velkommen til at sende en SMS til ovenstående nummer med dit forslag!

Det er nærmest gratis
Det koster dit telefonselskabs almindelige SMS takst når du sender en SMS til min gateway. Jeg har et abonnement hos DLG tele som nok er en af Danmarks billigeste mobil leverandører, og som i dette tilfælde har fri SMS, så det koster ikke mig noget.

Lunascape

Var der noget med en browser som både fungerer ligesom Internet Explorer, Firefox, Chrome og Safari m.fl.?

- Så skal du have fat i Lunascape en ny browser som kan skifte engine undervejs. Den kan således bruge både IEs engine Trident, Mozilla projektets Gecko engine som bl.a. sidder i Firefox og endelig WebKit som sidder i Chrome, Safari og flere andre browsere.

Du kan læse mere om Lunascape på: 23teknik.blogspot.com eller – om browsere og deres motorer på Wikipedia.

Den ultimative lærings-resource

På The Educators Refrence Desk finder du en søgeboks, hvor du kan søge i: “GEM – Gateway to Educational Materials” og her kan du finde mange gode kilder.

For at teste den, lavede jeg en søgning på “e-learning” og det gav mig 49150 hits og det gør ingen forskel om du putter gåseøjne omkring . Det er et lidt rodet sæt hits, men det overordnede emne er jo undervisning, så man går ikke helt galt i byen, omend titlen på nr 2 reference i sættet handler om “1970’s Oil Crisis”, men det viser sig at det er en lektions plan. Hvis du søger efter noget specifikt, kan du lave kombinerede søgninger.

Der er også en mulighed for at browse i emneord, type, niveau, nøgleord, “mediator” (organisation), “beneficiary” (målgruppe) samt “priceCode” som indeholder undergrupperne gratis, ikke gratis og delvist gratis. Der er 32189 af posterne der er gratis.

Gracenote hjælper med genren

- En artikel om musikinformation leveret af musikdatabaser og – om hvordan man kan organisere sin musik i en mappestruktur.

I forbindelse med digitaliseringen af hele min musiksamling brugte jeg en hurtig og enkel ripper som hed CDex til at rippe CDerne. CDex lavede en mappe for hver kunstner og heri en undermappe for hvert album af kunstneren. Da jeg havde digitaliseret 2/3 dele af samlingen indså jeg at antallet af kunstnermapper blev for stort – Stifinders svartider stiger jo flere undermapper der er i en mappe, så for at nedbringe antallet af undermapper i hver mappe, måtte jeg organisere det på en anden måde.

Derfor startede jeg på manuelt at flytte kunstnermapperne ind i nogle genre mapper som jeg oprettede på skrømt efterhånden som der blev brug for dem. Det viste sig dog at være temmelig svært at finde en passende genre til mange af kunstnerene. Jeg blev dog færdig og havde glæde af det et stykke tid før jeg installerede iTunes.

iTunes er på mange måder et fremragende program, men da jeg satte programmet til at hente albumbilleder og supplere med div. albumoplysninger fik jeg da godt nok noget af et shock: iTunes havde omorganiseret hele min fine mappestruktur sådan at der var blevet oprettet en undermappe for hver kunstner som var på et givent album. “The duets” af Tom Jones and Friends var således blevet opdelt i 10 mapper – een mappe for hvert nummer hvor Tom Jones synger med en ny kunstner. – Og væk var min fine orden, som ikke kunne genetableres.

Musikafspillerene som iTunes og Windows Mediaplayer samt alle ripperprogrammerne som f.eks. CDex henter informationen om de forskellige CDere på musikdatabaser som Gracenote og CDDB, men der findes over 40 forskellige musikdatabaser. Når du ripper en CD, og programmet meddeler at det ikke kan finde information om CDen, er det altså en god ide at prøve at rippe den med et andet program, som bruger en anden database.

Det kunne ikke komme på tale at bruge iTunes til at rippe med – jeg havde fået nok, så istedet fandt jeg Quintessential Player som bruger Gracenote, og da jeg jeg rodede lidt med opsætningen af mappe og filnavne opdagede jeg at man også kunne få programmet til at lave genre mapper.

Det mappehieraki som Quintessential Player lavede var genre/kunstner/albums/nummer.mp3. Nu er de fleste musikdatabaser baseret på at det er brugerne som indtaster oplysningerne for en given CD, som ikke i forvejen er i databasen. Konceptet blev opfundet i 1993, og var som sådan sandsynligvis den første brug af noget der ligner social tagging. – Med de styrker og svagheder som det nu giver: Genreopdelingen er ikke perfekt, men efter en smule oprydning – i højeste grad brugbart.

Man kan, ind imellem, spørge sig selv om det giver mening at skrive artikler til en blog, som måske ikke har nogen læsere.. Jeg lærer dog hele tiden noget nyt når jeg laver research til artiklerne, og for mig er det grund nok til at fortsætte.

Picasa ka trylle

Hvis du har en hel kage som vejer 100 gram og du så skærer præcist halvdelen væk – hvormange gram vil den resterende halvdel så veje?

100 gram, ifølge picasa. – Altså det rene trylleri.

I picasa kan du beskære billeder og selv om du skærer hele 99 procent væk, har billedet stadig samme filstørrelse.

Filstørrelser
Når man gør et billede klar til brug på nettet er et af målene at gøre filstørrelsen så lille som mulig, og det gør man ved at “resize” det (gøre det mindre), men man kan også beskære det sådan at der kun kommer det nødvendige udsnit med, og endelig kan man øge komprimeringen på jpg og gif filer.

Snak om dimensioner
Et 3 megapixels digitalkamera laver billeder på 1920 x 1600 pixels, men dimensionerne på de fleste skærme er på 1280 x 1024 pixels eller mindre. Og hvis billederne f.eks. skal bruges på en blog, så er bredden på dette tekstfelt 460 pixels, og billeder med kagerne er f.eks. 200 x 300 pixels. Se evt. min introduktion til grafik på 23teknik.blogspot.com. – Sagen er altså den, at de fleste digitalkameraer idag laver langt større billeder end det er nødvendigt for brug på nettet, og at du derfor altid vil skulle redigere et billede til brug på nettet – Hvis du da ikke ligefrem har sat dit kameras opløsning ned.

Kedeligt trylleri
Jeg er glad for picasa, og bruger det meget, men netop den måde programmet behandler billeder på – synes jeg er uheldig: I picasa ser det ud som det skal efter redigeringen, men kikker man på billedet i stifinder (explorer) er billedet uændret. – Ændringerne i billedet er altså blot gemt som tekst i en tekstfil kaldet picasa.ini, og beskæringen gør sig kun gældende for de billeder man uploader til picasa web album. – Man kan altså ikke umiddelbart viderebearbejde resultatet i et andet program, eller bruge det redigerede billede i word eller lignende..

På disse 2 thumbnails fra dels stifinder og picasa kan du se at filnavnet er det samme hvilket viser at det er samme billede; men picasa viser en version som dels er roteret 90 grader, og dels er blevet kraftigt beskåret. Mens stifinder viser billedet som det er og som det vil være hvis du åbner det i alle andre programmer end Picasa.

Alternative programmer
Paint Shop Pro er utvivlsomt det bedste program til billedredigering – i et tilgængeligt prisleje. Man kan dog også klare sig fint med gratis- programmerne Photofiltre og GIMP.

Artiklen senest redigeret d. 29-05-08

Introduktion til grafik?

Netop ting 9 er godt og grundigt plantet i en suppedas af “avanceret” viden indenfor internet, filtyper, komprimering, layout, design, fototeknik, windows, stifinder, bits og bytes, megapixels og meget andet godt. Du ved måske allerede en del, og nedenstående er derfor blot et forsøg på at supplere din viden!

I et løssluppent øjeblik kan man ligefrem konkludere at billeder er det vigtigeste medie på nettet, så hæng på! – Jeg holder mig til det mest elementære, og kommer desuden med et par tips:

Gratis billeder:
Som Pernille Saul skriver i sin artikel om hvad man må på nettet, så er det ikke tilladt hovedløst at kopiere og bruge billeder man har fundet!! – Der findes dog gud-ske-tak-og-lov nogle professionelle hjemmesider som stiller billeder gratis til rådighed. Stockxpert er en typisk internet bizz som dels stiller indhold gratis til rådighed, og dels tjener penge ved at sælge indhold. Blomsten herover er fra denne service: Ifølge licensen kan du stort set bruge den til hvad du vil – begrænsningerne er få og rimelige!

Private billeder:
Umiddelbart er der ingen begrænsninger for hvad du kan gøre med dine egne billeder – det er dog en god ide at du spørger eventuelle personer på billederne, om det er ok at du lægger dem på nettet!

Billedformater:
Der findes en masse forskellige billedformater på nettet, men de 2 mest brugte er gif og jpg. Overordnet set, er jpg god til fotografier og gif er god til tegninger og skærmdumps.
GIF: Formatet har en begrænsning på 256 farver. Billederne bliver komprimeret, og generelt kan man sige at billedet bliver mindre – jo større ensfarvede flader der er i det. Gif har endvidere de specielle egenskaber at man kan lave gennemsigtige flader i billederne og – at de kan animeres.
JPG: Komprimerer farveforløb, hvor det smider information væk, og netop derfor er jpg et hulens effektivt format på internettet. Der er desværre en tendens til at nogle webmastere bruger jpg formatet til det hele – men jpg har det problem, at formatet ikke duer til store ensfarvede flader. Hvis man f.eks. gemmer sort/hvide tegninger i jpg format kommer der digital støj i billederne; som ses som grå plamager.

Størrelser:
Bredde gange højde: Størrelsen på billeder på nettet måles i pixels. Man siger at en skærm har en opløsning på x gange x pixels. En af de gamle og mest udbredte skærmstørrelser er 1024 pixels i bredden og 768 pixels i højden, men moderne skærme på 17 og 19 tommer har ofte en opløsning på 1280 x 1024. – For at blive klog på størrelsen (dimensionerne) af de billeder, som du ser på nettet kan du prøve at installere en linial: med den kan du simpelthen måle størrelsen.
Filstørrelser: Et billedes filstørrelse hænger dels sammen med hvormange pixels det har i bredden og i højden, men også med hvilket format billedet er gemt i – jvf. ovenstående.
Når filstørrelsen har betydning er det fordi at man på internet har en begrænset båndbredde, og – at man gør klogt i at ens hjemmeside loader så hurtigt som muligt – fordi brugerene af nettet er utålmodige som bare pokker!

Programmer:
Der findes grundlæggende 2 grupper af grafikprogrammer:
Viewere: Picasa programmet tilhører denne gruppe og med disse programmer kan du få overblik over din billedsamling og mange af programmerne tillader også grundlæggende redigering, som f.eks. at fjerne røde øjne.
Redigeringsprogrammer: – Findes der masser af og du finder dem i alle afskygninger og prisklasser. Paint Shop pro (PSP) som desværre er købt af Corel, er klart det bedste kompromi mellem pris og kvalitet – Ifølge artiklen her koster PSP omkring 1000 kr. Men der findes også en masse gratis alternativer: GIMP er f.eks. et meget udbredt open source program, men det har dog en noget alternativ brugergrænseflade.

Det var så de første strejf gennem vidensjunglen om billeder – Det har været overfladisk, men jeg håber at det kan være med til at give et overblik! De følgende uger vil jeg supplere med nogle mere dybtgående artikler!

Webmail versus Outlook

Denne artikel er en kort introduktion til forskellen mellem webmail, og mail via outlook:

Webmail:
Gmail, Ofir og alle de andre som jeg nævnte i forrige artikel er alle eksempler på webmail:En måde at læse emails på, som foregår i en browser (i f.eks. Internet Explorer, Firefox
eller Opera). Det der er godt ved webmail, er at du kan læse og skrive emails overalt i
verden – en oplagt mulighed er – på en internetcafe når du er på ferie! Teknisk set kikker
du, via browseren, i en mailbox, som ligger på en mailserver.

Outlook:
Outlook fungerer på 2 forskellige måder, afhængigt af om programmet er installeret på en hjemmecomputer, eller i en virksomhed eller bibliotek med egen mailserver.
A.: Hos de fleste private fungerer Outlook på den måde; at dine emails ligger på en server
indtil du starter outlook. – Når Outlook så er startet henter programet alle emails som
ligger på serveren, hvorefter det sletter dem fra serveren. Til gengæld har du så alle dine
emails i outlooks database, lokalt på den computer som du sidder ved.
B.: På virksomheder med deres egen microsoft mailserver, ligger databasen med alle emails i
selve mailserveren, hvor så man bruger Outlook, til at kikke på sine emails. Microsofts
mailserver har så et webmodul, som tillader brugerne at læse deres emails hjemmefra, via
webmail. Microsofts løsning er genial, men der er også dyr. Gmail og flere andre webmail
løsninger kører på linux servere, som er billigere, men som desværre ikke helt giver samme
fine integration mellem outlook og webmail.
Denne artikel er ved at blive for lang, så hvis du vil vide mere, må du læse den anden
artikel om Gmail i outlook og Gmail notification.

Et RSS feed er simpel tekst

I denne artikel kan du dels læse om hvordan du manuelt abonnerer på et feed, men du vil også få en forståelse af hvad der skal til, for at du kan melde din blog ind i overskrift.dk og lignende tjenester. Og har du iøvrigt check på hvad sammenhængen er mellem blogs og RSS feeds, se evt. den artikel jeg har skrevet på indspark.blogspot.com om Rigtig Simpel Syndikering?

Adressen på RSS feed dokumentet, lad os blot kalde det “feedet”; finder du ved at højreklikke på det link, som du ser et billede af herunder. På min side finder du det aller nederst, på andre sider finder du det nederst i side-menuen.

Når du holder højre musetast nede, kommer der en lille menu frem, hvor du skal vælge menupunktet “kopier genvej.” Nu har du så en adresse, som ligner ovenstående RSS adresse, i computerens korttidshukommelse. Prøv for skægs skyld at sætte adressen ind i din browsers adressefelt ved klikke i adressefeltet een gang og så trykke “Ctrl+v” for at “paste” (indsætte) adressen. Når du så trykker retur, vil du se noget der ligner nedenstående billede, som er resultater fra mit feed.

Det er ikke meningen at RSS feedet skal ses på denne måde i en browser, men det er lærerigt at se hvad filen indeholder. Adressen er sikkert stadig i din computers korttidshukemmelse, sådan at du kan paste adressen ind – hvis du vil tilmelde dig overskrift.dk eller lignende. Jeg vil ikke guide dig igennem tilmeldingen til Overskrift etc.. Det burde være nok at fortælle dig at det er overnævnte adresse som du skal indsætte/paste, når du ved tilmeldingen bliver spurgt om en URL på RSS feedet: (URL betyder Uniform Resource Locator, og det betyder adressen på den Ressource, som du vil tilmelde – dit RSS feed)..

Hvis du vil abonnere på andres blogs, skal du gøre næsten det samme: 1. Find linket til feedet, 2. højreklik og kopier adressen, og 3. sæt den så ind i Google reader – når du har trykket på “Add subscription” eller “Tilføj abonnement”. Det som Google reader gør, er altså blot at læse i din RSS fil, som bliver opdateret hvergang du laver nogle ændringer i din blog! Og det overskrift.dk og technorati.com gør, er at indeksere indholdet af RSS filen.