• Twit Twit = pip pip

    Up-loaded den januar 21st, 2010 John Ingen kommentarer

    Follow jrhr_dk on TwitterHvad er der ved en fugls pip? – Tja; sådan en dyrelyd skal vel hverken tolkes eller tillægges nogen dybde, i bedste fald kan man vel opfatte det som en tone i en umiddelbar sang – hørt det ene øjeblik, glemt det næste!?

    Twitter.com er en social webtjeneste hvor alle gratis kan pippe om hvad der sker i deres liv lige nu og her. Et pip må maksimum være på 140 bogstaver (Maksimumlængden på en SMS) og mange af dem er da også blot noget i stil med: “Jeg går hen på cafe Den Blå Hund kl. 19., ses vi der!”. Og de fleste bruger netop deres mobiltelefoners SMS funktion til at sende opdateringer til tjenesten.

    Når man er logget ind på tjenesten kan man finde alle de venner der også bruger tjenesten, og så kan man vælge at følge deres opdateringer. Og vennerne kan følge ens opdateringer. I et travlt liv kan tjenesten ligefrem være en garant for sammenhængskraften for visse grupper, vil jeg tro.

    Du er hvad du køber
    Den seneste udvikling på den front, er en tjeneste som ligner Twitter lidt, men som istedet giver korte meddelelser om hvad folk køber: På Blipper.com kommer der en kort meddelelse om hvad folk køber på nettet, sådan at vennerne kan følge med i hinandens forbrug.

    Det er muligt at ens forbrug i en vis udstrækning fortæller noget om hvem man er, men vi er forhåbentligt meget mere end det. – Det bliver interessant at se om Blippy fanger de unge. Det skulle ikke undre mig at ideen slår an, og det er da ret tydeligt at det kan blive noget af en guldgrube for de virksomheder der tilmelder sig tjenesten, hvis der stadig er noget om at naboens græs er grønnere…

  • Gratis programmer

    Up-loaded den januar 14th, 2010 John Ingen kommentarer

    Gratis, gratis, gratisInternet er noget af en skattekiste, men det er desværre ikke lutter guld og ædelstene man finder… Hvis ikke man er lidt kritisk med hvad man klikker på og downloader kan man hurtigt få en “forskruet” computer.

    Der findes tusindvis af gratisprogrammer som er lavet af hobbyprogrammører eller halv eller helprofessionelle virksomheder som stiller en gratisversion til rådighed. Et klassisk eksempel er AVG antivirus som deler ud af deres antivirusprogram. Gratisversionen ”AVG Free Edition” er ikke så avanceret som betalingsversionen, men det er et udemærket antivirusprogram.

    Man kan finde de fleste programmer ved at søge på Google, men problemet med en googlesøgning er at man får ravl og krat med, og hvis man ender med at hente programmet på en “forkert” hjemmeside kan man komme galt afsted. Der findes dog heldigvis en håndfuld anerkendte filportaler som garanterer at der ikke er Adware, virus og andet skidt  gemt i programmerne:

    Tucows.com (2 køer) er en klassiker som har eksisteret siden 1993 - Her er der programmer til Windows, Machintosh, Linux og smartphones.

    Snapfiles.com har eksisteret siden 1997. De har en fin kategoriinddelt freeware side.

    Filehippo.com Download from FileHippo.com er den yngste af de 3 hjemmesider, men til gengæld er det også den smarteste af dem: Udover at garantere at filerne er virus og adwarefri lægger de også en masse kræfter i at finde kvalitetssoftware, og så har de en updatechecker som bruges til at finde updates til de programmer du allerede har installeret!